Det husker vi 2022 for: Undskyldning, krig og spiraler

Nytårsklokkerne ringer i nat, og 2022 er snart et overstået kapitel. Og hvilket kapitel. 

Se tilbage på året, der gik.

Fra stor smitte til nul restriktioner

2022 startede med mundbind og restriktioner. Januar bød nemlig på høje smittespredning, og sundhedsvæsenet blev hårdt presset.

Kviktest blev revet ned fra hylderne, da det ikke længere var muligt at PCR-teste alle. 

På et pressemøde den 10. januar, hvor der dengang var knap 3000 coronasmittede i landet, sagde daværende naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked og indenrigsanliggender Mimi Karlsen:

- Vi må erkende, at pandemien ikke kan stoppes. Og målet er, at sundhedsvæsenet kan følge med, sagde Mimi Karlsen (IA).

Og inden måneden var omme havde både Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq indført midlertidigt forbud mod salg af alkohol.

Knap et år efter – i december – er billedet helt ændret. Nu er det slut med coronarestriktioner.

Landslæge Henrik L. Hansen sagde til KNR den 8. december:

- Den omikron-variant, der er her, gør ikke så stor skade, og derfor behøves der ikke være en række retningslinjer længere.

Krigen i Ukraine

Den 24. februar vågnede verden op til et nyt Europa. 

Rusland invaderede Ukraine og startede den krig, der fortsat er i gang.

Herhjemme blev ukrainske Ivan Dumanov et ansigt på krigen, da han i marts forlod Grønland og sin kæreste Puto Kivioq for at kæmpe for sit hjemland mod de russiske styrker.

Hele landet fulgte med i deres hjerteskærende afsked – og den 7. maj flagede Selvstyret på halvt, da Ivan Dumanov havde mistet livet i Ukraine.

LÆS OGSÅ Puto Kivioqs kæreste dræbt i krig: Hans sidste ord giver mig styrke

Krigen i Ukraine betød også, at den geopolitiske situation ændrede sig for Grønland, og Nato blev blandt andet et varmt emne ved folketingsvalget i oktober.

Blandt andet ønskede folketingskandidat for Siumut Markus E. Olsen, at Grønland bliver selvstændigt medlem af Nato.

- Vi burde samarbejde med Nato om særligt overvågning af grænserne, og det samarbejde skal Grønland selv udforme, sagde han.

Og så kunne krigen også mærkes på pengepungene herhjemme, da priserne på dagligvare steg. Det skyldtes, at oliepriserne skød i vejret, og dermed blev det dyrere at fragte varer her til landet. 

Længe ventet undskyldning

Året bød også på en vigtig undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen til de seks nulevende såkaldte eksperimentbørn.

De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor 22 grønlandske børn blev tvangsfjernet fra Grønland til Danmark i 1951 som led i et eksperiment, hvor målet var at gøre børnene mere danske. 

Da børnene kom hjem til Grønland, måtte de ikke længere bo hos deres familier, men blev i stedet placeret på børnehjem i Nuuk.

De glemte deres sprog og flere af dem har senere fortalt, at de ikke længere var i stand til at tale med deres familier.

I flere år har de nulevende eksperimentbørn kæmpet for en undskyldning, og i december 2020 fik de en skriftlig undskyldning.

Men det blev også til en mundtlig undskyldning første gang den 9. marts i København og igen den 15. marts i Katuaq i Nuuk.

LÆS OGSÅ Forsker om undskyldning til eksperimentbørn: Det er en historisk vigtig begivenhed

I talen fra statsminister Mette Frederiksen lød det blandt andet:

- Alle børn har brug for tryghed og stabilitet. Og det var de to ting, man tog fra jer.

- Intentionerne dengang har givetvis været gode, men det kom med en pris, og konsekvenserne har været umenneskelige.

Også en bevæget Eva Illum, der var en del af eksperimentet, talte ved arrangementet i Katuaq:

- En rejse er snart slut, en rejse som har varet 70 år.

- Livet igennem var det kendetegnende, at ingen af os fortalte ret meget vores liv til andre. Måske var vi flove, måske fortrængte vi det, sagde Eva Ilum.

Men undskyldningssagerne stopper ikke her. De såkaldte juridisk faderløse sendte i juni et krav om erstatning på 125.000 kr. hver fra den danske regering.

At være juridisk faderløse betyder, at man er vokset op uden retten til en far. Indtil børneloven trådte i kraft i 1963 i Vestgrønland, og i 1974 i resten af Grønland, havde børn født uden for ægteskab ikke ret til at vide, hvem deres far var, arve efter ham eller tage hans efternavn.

Den danske regering har endnu ikke forholdt sig til erstatningskravet.

Drama i koalitionen

I foråret førte splid til, at Naleraq ikke længere var en del af Naalakkersuisut.

Det meddelte landsformand for Naalakkersuisut Múte B. Egede den 4. april:

- Det kunne ikke undgås at blive lagt mærke til, at vi og Naleraq er blevet mere uenige politisk, sagde han på et pressemøde.

Ifølge Hans Enoksen, der var daværende formand for Naleraq, var partiet blevet smidt ud af koalitionen. 

- Hvis de ikke vil være sammen med os, kan vi ikke tvinge dem til det, sagde Hans Enoksen.

LÆS OGSÅ Ny koalition med IA og Siumut: Ja, vi har været uenige i mange år - men nu skal vi se fremad 

I stedet dannede Inuit Ataqatigiit og Siumut en ny regering.

Múte B. Egede forklarede:

- Siumut og IA ar været uenige i mange år. Men vi skal arbejde til det fælles bedste, sagde han på pressemødet den 4. april.

De to partier sad også i koalition sammen i 2016 med Naleraq.

Spiralskandalen

En af de sager, der fyldte i løbet af året, er spiralskandalen, der vakte forargelse herhjemme.

I maj udkom DR-podcasten ”Spiralkampagnen”, der afdækkede, at tusindvis af grønlandske piger helt ned til 12 år og kvinder fik spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningsvæksten i Grønland. 

Spiralerne var langt større end dem, vi kender i dag, og flere kvinder er stået frem og fortalt om traumatiske spiraloplægninger, der har haft store konsekvenser for deres liv. 

Den første kvinde til at stå frem med oplevelsen er Naja Lyberth fra Maniitsoq.

- Staten stjal min mødom imod min vilje. Det føltes som om, at der var knive inden i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter, fortalte Naja Lyberth i maj til KNR.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

Et enigt Inatsisartut besluttede i juni, at Naalakkersuisut og den danske regering skal blive enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.

I september blev Naalakkersuisut og den danske regering også enige om at igangsætte en udredning om spiralsagen.

Udredningen skal afdække det historiske forløb af spiralsagen fra 1960 til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Som et videreforløb af spiralskandalen har det britiske medie BBC talt med flere grønlandske kvinder, der op gennem 00’erne har fået spiral og andre præventionsmidler uden samtykke.

Ivaaraq-sagen

En anden sag, som fik stor opmærksomhed og skabte rører, er Ivaaraq-sagen.

I september kom det nemlig frem, at en multihandicappet 23-årig kvinde på handicapinstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq pludseligt havde født en dreng, uden at nogle anede, at hun var gravid.

LÆS OGSÅ Moren til den multihandicappede kvinde: Nu kan jeg få ro

Kvinden er ude af stand til at tale, kan kun kravle og bruger ble.

I november blev en 62-årig mand anholdt for voldtægt af kvinden efter et DNA-match mellem manden og barnet.

Sagen skabte også politisk debat. Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Mimi Karlsen sagde i november til KNR:

- Der er sket flere stramninger på institutionerne for børn og unge samt døgntilbud for personer med handicap. Det er en yderst alvorlig sag og jeg lover, at vi fortsat vil have stor fokus på børn, unge og handicapområdet, sagde Mimi Karlsen.

Et punktum i parteringsdrabssagen

Et af de mest bestialske drabssager i Grønlands historie fik et punktum i november, hvor 28-årige Tittus Hansen blev dømt for drabet. Dommen lød på forvaring på ubestemt tid.

I oktober 2021 blev der fundet dele af et lig på forbrændingsanlægget i Ilulissat.

På grund af sagens grove karakter fik Grønlands Politi hjælp fra Danmark til at efterforske drabet, der førte til anholdelsen af Tittus Hansen.

Sagen gav et koldt gys gennem hele samfundet.