Naja Lyberth var en af de tusindvis af piger i Grønland, som fik spiral mod sin vilje. Foto: Ann-Sophie Greve MøllerFoto: KNR

Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

Flere grønlandske piger fik påsat spiral uden samtykke fra 1966 til midten af 1970’erne. Ny DR-podcast viser, at spiralerne var de danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten.

Naja Lyberths hukommelse er tåget fra dengang, hun som 14-årig i 1976 fik en spiral mod hendes vilje. Hun husker glimt af en mand i hvid kittel. En sygeplejerske.

Hun var bange og havde lyst til at sige fra, men følte sig handlingslammet, fortæller hun.

Datidens spiraler var større, end dem vi kender i dag, og var ikke beregnet til kvinder, der ikke havde født. Selvom indgrebet skete for 46 år siden, sidder smerten fortsat i hendes krop.

- Det var så smertefuldt, for jeg havde aldrig været i seng med nogen. Det var der, min mødom blev taget. Staten "stjal" min mødom imod min vilje. Det føltes som om, at der var knive inden i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter. Hver gang jeg havde menstruation, havde jeg lignende smerter, siger Naja Lyberth.

Naja Lyberth var en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsindsats”, hvor fertile grønlandske kvinder fra 1966 til 1970 fik spiral. Nærmere bestemt blev 4.500 spiraler lagt op i denne tidsperiode, men indgrebene fortsatte frem til 1975.

Det viser den nye DR-podcast ”spiralkampagnen”.

Spiralkampagnen
 
  • I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
  • Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
  • Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
  • Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke. 
  • "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.

    Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år. Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

Spiralpålægning var ulovlig

Flere af pigerne følte ikke, at de havde et valg om, hvorvidt de ville have en spiral. 60-årige Naja Lyberth var en af dem. Det var den daværende distriktslæge, der gav pigerne i hendes klasse i Maniitsoq besked på, at de skulle have spiral, fortæller hun.

- Det var ikke et spørgsmål, om vi ville det eller ej. Vi havde ikke nogen mulighed for at sige fra, siger Naja Lyberth, der i dag er uddannet psykolog og traumeterapeut.

I "spiralkampagnen" oplyser tidligere distriktlæge i Maniitsoq, at han gav tusindvis af kvinder spiraler. Lægen fortæller, at spiralen ikke var beregnet til unge piger, idet der var risiko for komplikationer, der i sidste ende kunne føre til sterilitet. 

Under kampagnen opdagede de danske myndigheder, at det ikke var lovligt at vejlede mindreårige piger i prævention uden samtykke fra forældrene. Derfor blev lovgivningen ændret i 1970 til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældres indblanding. Lovændringen blev fremlagt for Grønlands Landsråd.

Et referat af en Landsrådsdiskussion i 1973, som DR er i besiddelse af, viser, at lægerne tolkede "veljledning" som, at der var lovhjemmel til, at mindreårige piger kunne få spiral uden forældres samtykke. Det samme gjaldt for piger under 15 år, hvis de havde været gravide. Men for de piger, der var under 15 år og som ikke har været gravide, var spiralopsætningerne ulovlige.

I Naja Lyberths tilfælde var forældrene uvidende om hendes spiralpålægning. Hun fortalte aldrig selv forældrene om hændelsen.

Heller ikke i Naja Lyberths klasse blev der talt om indgrebet. Spiralen satte sig som et traume i Naja Lyberths krop.

Da hun gik i overgangsalderen, fik hun en autoimmun lidelse, som hun mener er et resultat af hændelsen.

En autoimmun sygdom er en kronisk tilstand, der betyder, at kroppen angriber sig selv, når der kommer betændelsestilstand i kroppen.

- Jeg har fortrængt spiralindgrebet i mange år. Det var tabu. Først efter at jeg fik symptomer i overgangsalderen, der mindede om smerterne dengang, kom hele oplevelsen tilbage og retraumatiserede mig, fortæller hun.

Tager kroppen tilbage

Et billede af en ung Naja Lyberth med nedslået blik og krøllet mørkt hår ligger på en briks i hendes hjem i Nuuk. Et stetoskop, som lægen bruger til at undersøge hjertelyde, er placeret oven på billedet.

Hvis lægen havde lyttet til min krop, ville han vide, at jeg var bange, forklarer Naja Lyberth.

Også et billede af et underliv, lægeklinik og metalinstrument ligger på briksen. Det er en daglig påmindelse om hendes traume.

- Hvis vi ikke skal overføre traumer til næste generation, er det vigtigt, at vi arbejder med at forløse vores traumer. Det skaber indre fred, siger hun.

Allerede i 2017 talte Naja Lyberth første gang højt om oplevelsen, da hun skrev om den på Facebook. Sidenhen har hun søgt andre kvinder i lignende situationer.

Det er vigtigt for hende at sætte ord på hændelsen, så traumet kan forløses.

- Jeg følte, at mit underliv var statens ejendom, men ved at sige fra nu, er det ligesom at tage min krop tilbage. Min vigtigste pointe med, at det hele bliver lagt frem er, at min krop og sjæl bliver afkoloniseret, siger hun og fortsætter:

- Som piger, der var udsat for spiralindgreb, var der ingen voksne til at beskytte os. Ingen lærere, ingen grønlandske politikere, ingen sygehuspersonale, der måtte vide, hvad der foregik under tæppet. Det var bare ikke i orden.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl