Naalakkersuisoq: Byggepriserne vil fortsætte med at stige

Boligmanglen vokser i store dele af landet, og i Nuuk står næsten 2.000 mennesker på venteliste til en bolig hos Iserit. 

I andre byer og bygder bor familier på tværs af generationer under samme tag, og for nogle betyder manglen på boliger, at de må opgive job- eller uddannelsesplaner i større byer.

Samtidig er prisen for at bygge nyt på vej op. 

Ifølge Selvstyrets seneste økonomiske redegørelse ventes kvadratmeterprisen på kommende byggeprojekter at stige med omkring 1.000 kroner. En udvikling, der skyldes alt fra højere fragtpriser til stigende materialepriser, forhold der rammer ekstra hårdt i et land, hvor stort set alt skal importeres.

Som landets største bygherre er Selvstyret også mærket af prisudviklingen, fortæller naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede. 

- Udviklingen i verdensøkonomien, herunder energi- og fragtpriser og de forsatte konflikter i verden påvirker prisniveauet i bygge- og anlægssektoren og rammer både offentlige og private bygherrer, fortæller han i et skriftligt svar til KNR. 

Han peger også på lokale forhold som begrænset arbejdskraft og lav konkurrence i udbud, der skubber priserne yderligere op og skaber forsinkelser. Ifølge naalakkersuisoq er der dog ikke tale om en brat opbremsning i byggeriet, men en periode med “afventende igangsættelse”, indtil der er større klarhed over prisniveauet.

Risiko for dyrere boliger og pres på markedet

Når det bliver dyrere at bygge, bliver det også dyrere at anskaffe sig en bolig. 

For private bygherrer kan prisstigningerne føre til højere husleje og dermed lægge yderligere pres på et marked, hvor efterspørgslen i forvejen overstiger udbuddet.

Men Aqqaluaq B. Egede vurderer ikke, at et dyrere byggeri i sig selv vil skabe ulighed på boligmarkedet. For problemet i sig selv er ikke de højere bygge- og boligpriser, men snarere at der generelt bliver bygget for lidt. Især i større byer som Nuuk.

Men med boligreformen der blev vedtaget tidligere i år, skal der skabes en mere klar opgavefordeling, i følge Aqqaluaq B. Egede. Det offentlige skal sikre boliger til dem, der ikke selv har råd, mens borgere med økonomisk råderum skal benytte det private marked og dermed skabe en “mere målrettet og bæredygtig boligforsyning."

Boligmangel kan hæmme både mobilitet og udvikling

Boligpriserne og manglen har mange negative følger. 

I Nuuk oplever både studerende og arbejdskraft fra kysten, at de må vende hjem igen, fordi de ikke kan finde en bolig eller ikke har råd, til det der er. 

Ifølge naalakkersuisoq har det konsekvenser, både for den enkelte og for landet.

- Boligmangel kan hæmme både mobiliteten på arbejdsmarkedet og adgangen til uddannelse. Når personer må vende tilbage til deres tidligere bosteder, fordi de ikke kan finde bolig i Nuuk eller andre større byer, begrænser det både deres egne muligheder og samfundets udvikling som helhed, skriver han. 

Reformen skal derfor også styrke mobiliteten og sikre, at boligmangel ikke bliver en barriere for arbejdsdeltagelse, uddannelse eller lokal udvikling.

Tiltag skal dæmpe effekten

Naalakkersuisut arbejder allerede på en række initiativer, der skal modvirke prisstigningerne og holde byggeriet i gang. 

Det gælder blandt andet bedre planlægning, styrkelse af lokale entreprenører, nye byggemetoder og mere brug af lokale materialer. Derudover undersøges mulighederne for fastprisaftaler og større reserver i anlægsbudgetterne.

Selv om udsigterne på kort sigt peger på fortsatte prisstigninger, forventer Selvstyret en gradvis stabilisering, hvis verdensmarkedet falder til ro.

Og Aqqaluaq B. Egede understreger, at udfordringerne ikke ændrer på den politiske retning:

- Vi skal fortsat bygge landet op, men vi skal gøre det klogt, effektivt og med blik for både de økonomiske realiteter og de sociale konsekvenser, skriver han.