Ilisimatusarfik: Ny forskning skal finde vej til at redde bygderne
På et lille kontor længst nede af gangen på Ilisimatusarfik sidder Javier L. Arnaut omgivet af bøger om klima og økonomi.
Han er afdelingsleder for arktisk samfundsvidenskab og økonomi, og så skal han til at forske i klimaforandringernes påvirkning på små samfund.
Computerskærmen fyldes af store bogstaver: Revive.
Grønland skal nu være tovholder på et projekt, der kan komme med løsninger på, hvordan man redder bygder. Her er lande som Spanien, Finland, Litauen, Bulgarien og Italien med.
For når klimaforandringerne udfordrer fangstvilkårene, og ungdommen flytter til Nuuk - eller end da til København - så kræver det handling, hvis bygdelivet skal bevares.
Naalakkersuisut kæmper sammen med Danmark for, at Inuit kan få adgang til penge fra FN's klimafonde.
Nu går Javier Arnaut ind i spørgsmålet om, hvordan man skal bruge de penge mest fornuftigt.
Klog tilpasning
I det nye projekt skal Javier Arnaut høre om de andre landes erfaringer med affolkning af mindre byer og se, hvad Grønland kan lære.
Her nævner han, hvordan Narsaq har mistet tyve procent af sin befolkning på ti år.
- Tanken er, at sammenligne bygderne i Grønland med eksempelvis Finland, hvor man enten skal gøre en indsats for at bevare byerne eller lade dem dø hen.
Javier Arnaut kalder løsningen for 'smart shrinkage' eller klog tilpasning. Her har særligt Spanien forsøgt sig med nye løsninger.
Digitale bygder
Det er et velkendt fænomen, at højtuddannede, grønlandske unge har tendens til at flytte til Danmark eller udlandet.
Begrebet kaldes for en hjerneflugt. Javier Arnaut vil derfor se på, hvordan de unge i stedet kan se bygderne som en større mulighed end storbyerne.
Her spiller udvidelsen af højhastighedsinternet en særlig rolle.
- En udvidelse af internettet vil sænke omkostninger i bygderne, når det kommer til at starte en virksomhed, der baserer sig på sociale medier eller turisme, fortæller forskeren.
Der findes et særligt begreb for de folk, hvis arbejder foregår på internettet: Digitale nomader. Og den branche er Spanien allerede begyndt at tilgodese.
- Hvis du er en digital nomade, giver det en række fordele såsom billigere husleje, mindre skat og større tilgang til statsborgerskab.
Dog fortæller Javier Arnaut, at det ikke er populært hos alle, at man laver en forskel på lokale og så tilflyttere.
- Der er nogle lokale, som synes, det er unfair, men vi kan se, at det virker. Spaniens økonomiske vækst er højere end Europas gennemsnit.
Genfortolkning
Hvis Grønland får adgang til FN's klimatilpasningspenge, så kan uddannelse være et område, som bør investeres i, mener forskeren.
Men for at det ikke forstærker hjerneflugten, så mener han, at man også skal se på, hvordan man tilpasser universitet til inuit.
- Ikke alt handler om penge. Det handler også om det rigtige miljø, så de studerende føler, at de hører til her. Det kræver en større indsats af naalakkersuisut og universitetet, så undervisningen forankres i grønlandske værdier.
Og netop de grønlandske værdier er målet ved ikke at lukke bygderne.
- Alting handler ikke om at balancere et budget. Det kulturelle aspekt er meget vigtigt. Hvis vi når ud i ekstreme løsninger (som at lukke bygder, red.), er jeg ikke sikker på, det vil have en folkelig legitimitet, siger Javier Arnaut.
