Arktiske folk står uden for FN’s klimafonde – men det kan ændre sig nu
Fangerne og fiskernes vilkår er truet, når det kommer til klimaforandringerne.
Sidste udvej kan være, at bygder bliver nødt til at lukke. Men det vil naalakkersuisut forsøge at forhindre.
I mandags startede det tredivte klimatopmøde i Brasilien.
Og det kan bringe økonomiske resultater for Grønland.
Muligt gennembrud
Klimaminister Lars Aagaard fortalte til KNR i januar, at Danmark og Grønland - med EU-formandskabet i ryggen - vil kæmpe for, at oprindelige folk i Arktis kan få penge til klimatilpasning.
Inuit har ikke adgang til FN's klima-fonde, da de er reserveret til udviklingslande. Og da inuit i Grønland, Nunavut og Alaska alle er en del af økonomisk veludviklede lande, falder arktiske folk uden for kategori.
Sara Olsvig, formand for Inuit Circumpolar Council (ICC), er håbefuld, når det kommer til klimamødet.
Hun fortæller, at ICC de sidste fire år har presset på over for naalakkersuisut og den danske regering, og at ICC har det som førsteprioritet i Brasilien at skaffe adgang til klima-pengene.
- Vi har store forventninger til dette klimatopmøde. Det brasilianske formandskab kalder det for de oprindelige folks klimatopmøde. Det gør selvfølgelig, at vi har store forventninger.
Første skridt i en lang kamp
Byen Nunapitchuk i Alaska har måttet lukke på grund af den smeltende permafrost. Sara Olsvig fortæller, at der er 30 byer i Alaska i en lignende situation.
Derudover er klimaforandringerne med til, at vintersæsonen bliver kortere, isen tynder, og at der kommer flere fjeldskred og skader på infrastruktur.
- Der er utrolig mange områder, hvor man kan se, at det faktisk er nødvendigt med ret store summer af penge for at kunne imødekommen de udfordringer, der kommer af klimaændringerne, siger Sara Olsvig.
Men selv hvis Danmark og Grønland skaffer adgang til klima-pengene, så skal der kæmpes for, at pengene også kommer ud til inuit.
- Kun få procentdele af de mange penge, der er blevet lagt ind i de her fonde, er indtil videre kommet oprindelige folk direkte til gode. Så der er en stor kamp at tage i forhold til først og fremmest at skabe adgang, men også at sikre at de rent faktisk kommer de mennesker til gode, der er direkte berørt.
