Truede bygder: En lukning er sidste udvej

Fangere kan ikke opbygge forråd til vinteren. Isen lægger sig ikke som den plejer. Kulturen er truet. Hvis bygder ikke skal lukke, skal naalakkersuisut samarbejde med Danmark og EU om at få FN til at donere penge til Grønland, mener Kalistat Lund (IA).
Kalistat Lund (IA) har rejst rundt på kysten, og meldingen er dyster: Klimaforandringerne er allerede ved at ødelægge den grønlandske kulturarv. Nu håber han at starte en debat om klimatilpasning. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
16. februar 2025 11:09

Interviewet med Kalistat Lund (IA) er lavet fire timer før valgudskrivelsen.

Det er ikke bare Indlandsisen, der smelter. Vi ved også, at lokalbefolkningen og vores kultur bliver ramt meget hårdt allerede.

Sådan siger Kalistat Lund (IA), fungerende naalakkersuisoq for miljø - men også klima.

For når gennemsnitstemperaturen stiger i verden, så stiger den fire gange så hurtigt i Arktis, ifølge et studie i det anerkendte videnskabstidsskrift, Nature - og konsekvenserne er her allerede.

Grønland tilsluttede sig Parisaftalen 20. juni sidste år. Den har til formål at begrænse klodens opvarmning til højest to grader. Det vil være en opgave for en kommende naalakkersuisut at lave en klimahandleplan inden 2030, som kan afleveres til FN. Foto © : KNR / Markus Valentin

Kalistat Lund sidder i Selvstyretårnet på ottende sal lige under et kæmpe billede af en isbjørn.

På grund af ændringerne bliver Qaanaaqs eksistens som fangersamfund næsten umuliggjort i efteråret, fordi den faste is i området ikke lægger til, hvor den plejer, fortæller Kalistat Lund, mens han kigger ud af vinduet over Nuuk.

På finansloven for 2025 blev der afsat 600.000 kroner, som blandt andet skal gå til pilotprojekter for klimatilpasning, så livet i bygderne kan overleve i fremtiden.

Men pengene er ikke nok, hvis kulturarven og de små bygder skal reddes, mener Kalistat Lund.

Og der mangler stadig viden om helt præcist, hvordan samfundene skal tilpasse sig. Dét er en debat, Kalistat Lund gerne vil starte:

Tilpasningsspørgsmålet er noget, vi skal snakke om. Hvordan kan vi tilpasse fra et fangersamfund, så folk ikke skal flytte?

Klimaforandringer i Grønland

De grønlandske CO2-udledninger kommer primært fra forbrug af olieprodukter til fiskeri, transport, opvarmning og elproduktion.

I 2020 kom 82 procent af det samlede energiforbrug fra olieprodukter - primært diesel, flybrændstof og benzin -, mens de resterende 18 procent af energiforbruget kom fra vandkraft og affaldsforbrænding.

28 procent af udledningerne kom fra fiskeriet, 20 procent kom fra opvarmning af husholdninger, 16 procent fra energiproduktion - primært diesel til elproduktion - og ca. 16 procent fra forskellige former for transport.

For at reducere Grønlands klimaaftryk kræves det, at der findes alternativer til olieforbruget.

Vandkraft kan potentielt levere billig strøm fra vedvarende energi. Derfor er det sandsynligt, at de billigste grønne løsninger er elektrificering af så meget af olieforbruget i vandkraftbyerne som muligt.

Det omfatter bl.a. omlægning af olievarme til elvarme, udskiftning af konventionelle biler med elbiler, landstrøm til havne med mere.

Kilde: Konsekvensanalyse af Parisaftalen for det grønlandske samfund 2023


Flytning af bygder sidste udvej

Sidste år blev der vedtaget, at de rige lande har som mål at sende 300 milliarder dollars årligt til udviklingslande, der rammes af klimaforandringer.

Men da Grønland hører under Danmark i FN, er pengeposen lukket.

Som KNR tidligere har skrevet, ville forrige naalakkersuisut samarbejde Danmark og EU om at gå til kamp for klimaerstatning til oprindelige folk i Arktis til næste klimatopmøde til november.

Og hvis FN sender en pose klima-penge Grønlands vej, så mener Kalistat Lund, at de penge skal bruges på at udvide puljen til klimatilpasning for fangerne i nord og på østkysten.

Selvom svarende på krisen ikke er her endnu, understreger den fungerende naalakkersuisoq, at det er med at skynde sig med at finde dem.

Tingene går så hurtigt her i landet, at det er lige før, man ikke kan tilpasse sig til de ændringer. 

For hvis ikke, der kommer flere penge, kan den ultimative konsekvens være, at bygder må lukke.

Og det vil Kalistat Lund for alt i verden undgå.

- Det er sidste udvej. Vi kender alt for godt til, hvor meget det skader socialt og menneskeligt at flytte folk. Det er ikke bare den første generation, der bliver berørt. Så det skal vi ikke gøre.