Inuit Ataqatigiit: Nye miner er vigtige for grøn omstilling
Inatsisartut-valget i 2021 var præget af en lang debat om minedrift i Grønland, og for mange vælgere var det afgørende for deres stemme.
Inuit Ataqatigiit har siden arbejdet for en balance mellem minedrift og befolkningens ønsker.
Det håber partiet i hvert fald, sagde Naaja Nathanielsen i januar i et interview om, hvordan forrige naalakkersuisut har gjort sig mere tillokkende over for amerikansk samarbejde om minedrift.
- Vi har gjort meget for at gøre vores administration mere tilgængelig og samtidig opretholde høje miljøstandarder, som vores befolkning efterspørger, for at gøre os mere klar.
Nye miner vil uundgåeligt have miljømæssige konsekvenser og kan øge Grønlands CO2-udledning med op til 40 procent sammenlignet med udledningen i 2020, hvis minerne baseres på fossil energi. Det fastslår en konsekvensanalyse af Parisaftalen for det grønlandske samfund fra 2023.
Nu fortæller Kalistat Lund og Naaja Nathanielsen, hvordan fremtidens minedrift kan se ud her i landet - også hvis man skal tilgodese klimadagsordenen.
Væk fra byer og bygder
Grønland tilsluttede sig Parisaftalen tilbage i juni. Her opfordres til udvinding af mineraler til den grønne omstilling. Men minernes fjerne beliggenhed kan gøre det umuligt at tilslutte allerede eksisterende grøn energi, hvilket gør projekterne dyrere. Det konkluderer forrige naalakkersuisuts strategi for råstoffer 2025-2029.
Naaja Nathanielsen har udtalt til KNR, at kommende mineprojekter vil ligge langt væk fra bygder og byer.
- Det er klart, Sydgrønland måske er det eksempel, hvor det er tættest på, fordi tingene ligger meget tæt. Men projekterne i Østgrønland ligger ikke lige i nærheden af Ittoqqortoormiit eller Tasiilaq.
Dertil tilføjer hun, at selvom der vil komme et stort indryk af udenlandsk arbejdskraft, så har Grønland allerede erfaring fra store projekter såsom lufthavnsbyggeri. Desuden sammenligner hun minearbejdet med fiskeriet.
- Det vil være gode arbejdspladser, hvor vi er ude i nogle uger og måneder af gangen, som vi kender med fiskeriet. Det er ikke nyt for os. Der er meget i det med at bruge naturen og dens ressourcer, hvor hele det set up er meget velkendt. Det har vi årtiers erfaring med, fortæller hun.
Miljøskadelig vs. Klimagevinst
Fire timer før valgudskrivelsen satte KNR Kalistat Lund i stævne.
Når man har minedrift til den grønne omstilling, så vil der være miljømæssige påvirkninger...
- Ja ja, svarer Kalistat Lund.
Man kan ikke have en helt grøn mine...
- Nej nej, medgiver han.
Hvordan tror du, de kommende samtaler med befolkningen vil blive, når du skal fortælle, at det på den ene side vil påvirke miljøet, men at det er vigtigt for klimaet?
- Det kommer an på, om minen ligger langt væk fra bosteder eller lige i baghaven. Men uanset, når man godkender en mine, så har man en plan, så vi kan se, hvordan det ser ud om 30 år, når man lukker den.
Hvordan oplever du, at folk tager imod det, når du prøver at fortælle om klimaomstilling?
- Jeg har været forskellige steder for at snakke om det. Der er kun positivt, fordi man ved, at hvis landet og verden har brug for det, så siger man ja.
I strategien for råstoffer står der skrevet, at alle nye miner skal have en plan for, hvordan en nedlukning vil se ud, så den lukkede mine vil være til gavn og ikke byrde for kommende generationer.
Men uanset hvad, vil miner udlede mere co2, når skibe, fly og maskineri skal udvinde undergrundens skatte. Særligt når minerne ligger langt væk fra kraftværker, skal der bygges helt ny infrastruktur for at få grøn strøm til minerne. Så meget slår strategien for råstoffer fast.
Nye projekter og usikker teknologi
Derfor forventer den fungerende naalakkersuisoq for klima, at der - med hjælp fra EU - kommer til at være nye kraftværker til miner i Sydgrønland.
- Vi har allerede vandkraft i Qorlortorsuaq, som forsyner Qaqortoq og Narsaq. Målet er, at det - samt søen i Narsaq - skal samarbejde om at forsyne de to byer og eventuelle mineprojekter i Sydgrønland (med grøn strøm, red.).
Ifølge Kalistat Lund kan nye vandkraftværker i blandt andet Maniitsoq og Nuuk komme til at producere fire gange så meget grøn energi, som hele Grønland har behov for - selv hvis man lægger sejlads, flytrafik og transport sammen.
KNR har ikke kunnet bekræfte Kalistat Lunds påstand. Og selvom der laves overskydende strøm, vil der stadig være problemer med at koble afsidesliggende miner på elnettet.
Men Kalistat Lund fortæller at den overskydende strøm i fremtiden kan bruges til grønne brændstoffer til blandt andet skibstrafikken, som også kan være med til at gøre minedrift grønnere:
- Vi har store forhåbninger. Søerne kan begynde at producere brint, ammoniak eller E-fuel. Det er vores mål, at minerne, som forurener så meget, så vidt som muligt skal være rene i fremtiden med brændstof.
Drømmen om grønne brændstoffer baseret på vandkraft kan dog ligge mere end et årti ude i fremtiden. Derfor forventer Kalistat Lund ikke, at de vil indgå i den kommende klimaplan fra naalakkersuisut.
- Vi kan ikke bare fantasere os frem og sige, hvordan fremtiden bliver. Vi bliver nødt til at følge virkeligheden. Men vi har store forhåbninger.
