Klimaerstatning: Danmark vil kæmpe for penge til oprindelige folk

Danmark vil arbejde for, at klimafinansiering i højere grad målrettes oprindelige folk i Arktis og andre sårbare områder.
Det er anden gang, at Lars Aagaard som minister gæster Grønland og de selv samme gader, han løb rundt i som dreng. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
30. januar 2025 15:49

Grønlands grønne omstilling var i fokus, da den danske klimaminister Lars Aagaard besøgte Nuuk. Her drøftede han blandt andet klimaforandringer og oprindelige folks rettigheder med KNR.

Som en pil gennem vandet splittede en båd fra Nuuk Water Taxi havet.

Forrest i båden stod den danske klimaminister Lars Aagaard (M) på vej ud for at se Sermitsiaq's frosne vandfald.

Tilbage i juni tilsluttede Grønland sig Parisaftalen. En aftale, der har til formål at holde klimaforandringerne på 1,5 graders temperaturstigning siden tiden før industrialiseringen.

Og den beslutning gik rent ind hos Lars Aagaard.

Lars Aagaard pointerede, at han meget gerne vil arbejde tæt sammen med Grønland: - Da jeg blev minister inviterede jeg som det første de to grønlandske folketingsmedlemmer på kaffe før alle de andre. Jeg vil rigtig gerne hjælpe. Foto © : KNR / Markus Valentin

Det glæder mig. For det er paradoksalt, at Grønland tilsluttede sig for kort tid siden, hvor andre lige har besluttet at melde sig ud og stå på med Nordkorea, Yemen og andre interessante lande, som ikke er med.

Nu gør den danske klimaminister status på den grønne omstilling i Grønland, og hvad forskellen er på vores to lande. Men først og fremmest kom Lars Aagaard med en vision til Grønland:

- Vi skal intensivere i samarbejdet om oprindelige folks rettigheder og sætte mere fokus på det i klimaforhandlingerne til næste klimatopmøde.

Klimaerstatning til oprindelige folk

Der kom et glimt i Lars Aagaards øjne, som han kiggede ud over Nuuk Fjord. Her har han så ofte sejlet med sin far, dengang han selv var en knejt, der boede i Nuuk.

Men klimaforandringerne har ændret det grønlandske landskab hastigt siden dengang.

Af samme årsag har Danmark lagt en strategi til det kommende klimatopmøde - verdens lande skal give flere penge til oprindelige folk, der udsættes for klimaforandringer.

Forstå klimatopmøderne

Hvert år bliver der afholdt et klimatopmøde mellem verdens lande. Her forsøger statsoverhovdeder og embedsmænd at indgå aftaler for at komme i mål med Paris-aftalen.

Selv samme aftale blev vedtaget på et klimatopmøde i 2015, som opfordrer verdens lande til at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen.

Sidste år blev det besluttet, at de rige lande skal betale 2.100 milliarder kroner til udviklingslande.

Dog er definitionen af udviklingslande op til enkelte stater at definere, så Kina er eksempelvis stadig et u-land, som modtager penge.

Men til næste topmøde, som afholdes i Brasillien til november, rejser Danmark ned med et klart krav - flere penge til oprindelige folk, der udsættes for klimaforandringer.

Her er håbet, at man kan forpligte verdens lande til blandt andet at give penge til Grønland.

Der vil jeg gerne have et tættere samarbejde med Grønland. Til næste klimatopmøde er Danmark formand for EU, og det kan give os nogle muligheder for at få smuglet synspunkter ind, som handler om de ting, man ser på Grønland.

Hvad kan det være af konkrete ting, I vil arbejde for, når du siger oprindelige folks rettigheder på et klimatopmøde?

Det kan være klimafinansiering, der i større stil skal målrettes oprindelige folk såsom i Arktis, hvor befolkningen mærker klimaforholdene. Finansieringen kunne gavne den grønlandske befolkning. Kan vi løse det, så hjælper jeg gerne, afslutter klimaministeren.