Det er anden gang, Lars Aagaard (M) er i Grønland som minister.
Besøget skyldes at han, i forbindelse med sin anden post som forsyningsminister, netop har underskrevet en aftale om nye søkort med Hans Peter Poulsen (S), naalakkersuisoq for infrastruktur.
Men der blev i samme forbindelse også rig mulighed for at tale med KNR om klima.
I en stue i Hans Egedes Hus sidder han under kraniet på en dobbelt-tandet narhval. Her reflekterer klimaministeren over, hvordan det kan være, at debatten om klima er så stor i Danmark, mens den nærmest ikke fylder i den daglige politiske debat i Grønland.
Modsat grønlænderne, så er danskerne ikke lige så vant til at leve med naturen. Og derfor tænker danskerne ifølge Lars Aagaard mere på, hvordan man selv kan gøre noget ved klimaet, da selv den mindste forandring fremstår voldsom.
- Vi får et chok, når der kommer en bølge, der gør havnen våd. Jeg tror, at grønlænderne overgiver sig til naturen på en anden måde.
Klimaforandringer i Grønland
De grønlandske CO2-udledninger kommer primært fra forbrug af olieprodukter til fiskeri, transport, opvarmning og elproduktion.
I 2020 kom 82 procent af det samlede energiforbrug fra olieprodukter - primært diesel, flybrændstof og benzin -, mens de resterende 18 procent af energiforbruget kom fra vandkraft og affaldsforbrænding.
28 procent af udledningerne kom fra fiskeriet, 20 procent kom fra opvarmning af husholdninger, 16 procent fra energiproduktion - primært diesel til elproduktion - og ca. 16 procent fra forskellige former for transport.
For at reducere Grønlands klimaaftryk kræves det, at der findes alternativer til olieforbruget.
Vandkraft kan potentielt levere billig strøm fra vedvarende energi. Derfor er det sandsynligt, at de billigste grønne løsninger er elektrificering af så meget af olieforbruget i vandkraftbyerne som muligt.
Det omfatter bl.a. omlægning af olievarme til elvarme, udskiftning af konventionelle biler med elbiler, landstrøm til havne med mere.
Kilde: Konsekvensanalyse af Parisaftalen for det grønlandske samfund 2023
Nye investeringer i Grønlandsk klima
Den 8. januar var Erik Jensen (S), naalakkersuisoq for finanser, rejst til Danmark for at præsentere en aftale om finansiering af Buksefjordværket sammen med finansminister Nikolai Wammen (S).
Under samme besøg i Danmark fortalte statsminister Mette Frederiksen (S):
- Jeg kan tilføje, at vi også meget gerne fra dansk side investerer yderligere i Grønland.
Igangsatte klima-initiativer i Grønland
- Udvidelse af Buksefjordsværket i Nuuk. Udvidelsen vil sikre, at private oliefyr i Nuuk kan konverteres til afbrydelig elvarme, samt at fremtidigt el- og varmebehov i Nuuk kan dækkes af vandkraft.
- Anlæggelse af Kuussuup Tasia vandkraftværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat. Det vil betyde, at den nuværende oliebaserede elproduktion kan erstattes med vandkraft, samt at dele af de private oliefyr kan konverteres til afbrydelig elvarme.
- Løbende udbygning af vedvarende energi i øvrige byer og bygder, herunder udbygning med solceller og batterier - hybridsystemer. Solceller og hybridsystemerne vil bidrage med oliebesparelser til elproduktion i de byer og bygder, som ikke umiddelbart har mulighed for at blive forsynet af vandkraft.
- Yderligere omlægning af olieopvarmning til elvarme i vandkraftbyer. I de vandkraftbyer, hvor der er kapacitet til rådighed på vandkraftværket, arbejdes der for, at flere private oliefyr kan konverteres til afbrydelig elvarme og at store oliekedler i fiskeindustrien - blandt andet i Ilulissat - kan konverteres til elkedler.
- Udbygning af ladeinfrastruktur til elbiler i vandkraftbyer. Der arbejdes blandt andet på abonnementsløsninger og opsætning af flere ladestandere.
- Vedvarende energi på Tussas’ radiokædestationer.
- Nye atlantlufthavne, som vil reducere behovet for intern fragt trafik.
Og som klimaministeren sidder i Hans Egedes Hus, gengiver han de samme tanker.
- Nu har vi lige ydet en meget stor garanti på finansieringen af Buksefjordsværket. Det er en af måderne, vi kan hjælpe, fortæller Lars Aagaard.
Hvis naalakkersuisut gerne vil lave mere grøn omstilling såsom at optimere afbrændingsværker, er den danske regering så villig til at investere penge i det?
- Jeg har forsøgt at indgå samarbejder på alle de punkter, Grønland måtte ønske. Energien fra afbrændingsanlæg kan for eksempel udnyttes gennem en afsætningskanal til varme, hvor man skal have nogen til at hjælpe med at planlægge det. Jeg kunne sagtens forestille mig det.
- Mit udgangspunkt er, at min dør altid er åben, og det grønlandske folk og deres regering altid er velkommen. Så tager vi den derfra, siger Lars Aagaard.