I dag sætter Grønland sig for bordenden i Arktisk Råd

På vegne af Færøerne, Grønland og Danmark skal naalakkersuisut de næste par år lede arbejdet i Arktisk Råd. Det gælder nemlig fra i dag, hvor rådets 14. møde finder sted i Tromsø.
Udover seks permanente grupper, som ICC, består Arktisk Råd af 8 arktiske stater: Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), Canada, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Billedet af Vivian Motzfeldt er fra sidste måned, hvor hun præsenterede planerne for Arktisk Råd i Katuaq. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
12. maj 2025 17:12

I dag tiltræder naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), som formand for Arktisk Råd.

Dermed er det 14. møde i Arktisk Råd skudt i gang i Tromsø i Norge. Denne gang med Grønland for enden af bordet for allerførste gang.

Det er Kongeriget Danmark der formelt har pladsen på formandsposten. På vegne af Færøerne, Grønland og Danmark skal naalakkersuisut lede arbejdet i Arktisk Råd de næste to år.

Et arbejde som Vivian Motzfeldt (S) stolt præsenterede planerne for i kulturhuset Katuaq i Nuuk sidste måned.

– I dag markerer vi en historisk milepæl for Grønland. For første gang har den grønlandske regering udnævnt en arktisk ambassadør, der skal repræsentere Kongeriget og sikre, at Grønlands stemme bliver endnu stærkere i Arktisk Råd. Det er en anerkendelse af, at Grønland er den arktiske del af Kongeriget. Det kan vi alle være stolte af, sagde Vivian Motzfeldt fra talerstolen i april.

Fokus på bæredygtig udvikling

Grønland, Danmark og Færøerne vil bruge deres formandskab på at sikre en bæredygtig udvikling i Arktis – både når det gælder miljøet og den oprindelige befolkning.

Formandsskabets punkter i Arktisk Råd

Oprindelige folk og samfund i Arktis

Formandskabet vil styrke samarbejde om medicinske forsyningskæder i Arktis for at forebygge, håndtere og forbedre sundhedsmæssige katastrofer. Dertil skal der sættes fokus på at styrke den mentale sundhed, selvmordsforebyggelse og handlekraft hos arktiske oprindelige unge og samfund.

Også ligestilling er på dagsordenen, hvor der skal arbejdes på mere data for ungdomsmigration, sundhed og kriminalitet - herunder omfanget af vold og diskrimination mod oprindelige kvinder.

Bæredygtig økonomisk udvikling og energiomstilling

Formandskabet vil fokusere på nuværende og fremtidige økonomiske samarbejde med ikke-arktiske partnere på områder som fiskeri og fangst, minedrift, energiomstilling turisme med mere.

Kommunikation og transport mellem oprindelige folk skal i centrum. Her skal der ses særligt ses på pålidelig og billig telekommunikation.

Havet

Der skal afholdes en international havkonference til forbindelserne mellem det subarktiske og højarktiske område angående biodiversitet, klimaforandringer og forurening fra transport.

En workshop skal afholdes for at sætte fokus på krydstogtskibe og passagerfartøjer, der opererer i Arktis. Dette er med henblik på den stigende trafik som følge af havisens afsmeltning, der medfører øgede risici for ulykker og forurening.

Klimaforandringer i Arktis

Der skal være fokus på klimaforurenende stoffer med opvarmnings- og sundhedsrelaterede effekter såsom udledning af sod og metan.

Fortsat prioritering af overvågning og dokumentering af ændringer i permafrosten, smeltende havis samt ændringer i biodiversitet og økosystemer.

Et program som Inuit Circumpolar Council (ICC), der også deltog i dagens møde i Tromsø, bakker op om.

- Idet Kongeriget Danmark overtager formandskabet – ledet af Naalakkersuisut – opstår der en unik mulighed for at sætte en ny standard for oprindelige folks lederskab i arktisk forvaltning, udtaler næstformanden i ICC, Hjalmar Dahl, i en pressemeddelelse.

- Disse tider kalder på opretholdelse af oprindelige folks rettigheder og løsninger baseret på oprindelige folks viden – prioriteter, der afspejles meningsfuldt i Kongeriget Danmarks formandskabsprogram, lyder det fra næstformanden.

USA og Rusland truer rådet

Dog bliver det ikke nødvendigvis en særlig let opgave at lede Arktis Råd de kommende år. 

- Det er jo et Arktisk Råd, som kæmper for sin eksistens, siger lektor ved Forsvarsakademiet, Marc Jacobsen i et interview i DR

Ifølge Marc Jacobsen er det især Ruslands krig i Ukraine og Donald Trumps interesse for Grønland, der udfordrer mest.

- Det handler om Ruslands angreb på Ukraine, som satte rådets aktiviteter på pause. Man har siden skruet lidt op for aktiviteterne, men er slet ikke på samme niveau som før 2022.

- Den anden store skygge er fra USA og Donald Trumps vedholdende interesse i Grønland, siger Marc Jacobsen til DR.

Også Vivian Motzfeldt understreger, at formandskabet bliver overdraget i en udfordrende tid.

- Det er en stor ære, at vi nu kan påbegynde Kongerigets formandskab i Arktisk Råd. I en international svær tid, er vores helt klare ambition, at vores arbejde skal komme de arktiske folk til gavn, udtaler hun i en pressemeddelelse.