Lokale kritiserer, at forulykkede drenge på snescootere måtte vente på at sygehus åbnede
- Vi kan tydeligt se, hvor vigtigt det er at have et sygehus, der altid er åbent, eller i det mindste altid bemandet. Det kan have betydning for liv og død.
Sådan fortæller Bella Broberg fra Qeqertarsuaq.
Hendes søn og samlever hjalp til med at finde de to, som forulykkede med snescootere søndag 1. februar. Da drengene ikke var kommet tilbage, kontaktede den enes moster politiet.
Nu kritiserer hun, at det i september sidste år blev besluttet, at åbningstiderne for sygehuset i byen blev sat ned i tid.
Efter drengene blev meldt savnet gik byens beboere ud for at lede efter dem, og efter cirka syv-otte timer, blev de bragt til sygehuset.
Men her var der ingen hjælp at hente den første halve time. Så de måtte vente udenfor med forfrysninger, oplyser Bella Broberg.
- I en sådan situation mener jeg, at sygehuset burde have været fuldt forberedt. Jeg finder det meget utilfredsstillende, at de i en så alvorlig situation måtte vente udenfor i mere end en halv time, siger hun.
Uforberedt sygehus
Så vidt Bella Broberg har fået oplyst, så skulle der først gives besked til Aasiaat.
Men det virkede ikke til, at der havde været nogen forberedelse hos sygehuset; til trods for flere timers eftersøgning.
- Fordi jeg fulgte meget nøje med, og kunne jeg se, at der stadig ikke var lys på sygehuset. Først omkring en halv time senere kørte de den anden forbi, og der var stadig ikke lys på sygehuset, siger hun.
Bella Broberg fortæller, at moderen til en af de tilskadekomne måtte banke på lægens dør for at få åbnet sygehuset og få hjælp.
- Moderen (til en af drengene, red.) var nødt til at gå hen og banke på lægens dør for at bede om, at der blev åbnet, fordi situationen var så alvorlig. Det viser, at der enten ikke var klarhed over, hvad der foregik, eller at der ikke var blevet givet ordentlig besked, siger hun.
Liv og død
Bella Broberg finder situationen uacceptabel, fordi, som hun udlægger det, at et lukket sygehus i sådan en krise kan betyde liv og død.
- Jeg mener også, at det er helt uacceptabelt, at mennesker med så alvorlige skader og forfrysninger på hænder og fødder skulle vente udenfor under sådanne forhold.
KNR har efterspurgt en kommentar fra Anna Wangenheim (D), naalakkersuisoq for Sundhed og Handicap.
Hun fortæller, at hun venter på at departementet laver en redegørelse, som kan give det fulde overblik over situationen, før hun udtalelser sig.
