Den skuffede, den kritiske og den opportunistiske: Den nye opposition ser forskelligt på Efterårssamlingen
Der var flere, der holdt vejret lidt længere end normalt, da Jens-Frederik Nielsen (D) gik på talerstolen i Inatsisartut for at skyde Efterårssamlingen i gang den 18. september.
Rygtet havde spredt sig blandt flere medier, om at der var landet en aftale med USA.
Jens-Frederik Nielsen holdt sig dog til sine talepapirer og talte om USA, som om der intet nyt var sket på den regnfulde og grå dag, der prægede åbningsdagen.
Men da de fleste var begyndt at slappe af om aftenen og forberede sig på weekenden, gik den amerikanske præsident, Donald Trump, dog selv til tasterne på hans eget sociale medie og fortalte, at der var indgået en aftale mellem Grønland, USA og Danmark.
Det fik formandskabet til at udskyde starten på Efterårssamlingen for at tage til New York og skrive under på aftalen.
Og så satte det gang i lange diskussioner i Inatsisartut om, hvorvidt aftalen med USA var god, og om man skulle godkende den.
Det var dog noget helt andet, der fik folk op af stolen i Inatsisartut og til ligefrem at forlade lokalet under første del af Efterårssamlingen.
KNR har spurgt oppositionspartierne Naleraq, Siumut og nu også Atassut, hvad der er det vigtigste, der er sket under den første del af Efterårssamlingen.
- Vi har meldt os ud af koalitionen og er lige pludselig blevet et oppositionsparti. Det er noget lidt andet, end vi havde regnet med, siger formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen om de måneder, der er gået.
Krise i koalitionen
Lidt ligesom ved åbningen af Efterårssamlingen, var der dømt samarbejde og ro i Inatsisartut, da Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Demokraatit i starten af november præsenterede deres finanslov.
Men om aftenen smed Atassut en bombe ind i koalitionen.
Partiet meldte sig ud af koalitionen, da de var stærkt utilfredse med, at naalakkersuisoq Nivi Olsen (D) havde overlevet de mistillidserklæringer, der et par dage tidligere havde skabt en næsten to timers lang pause i Inatsisartut.
Og selvom Nivi Olsen i første omgang overlevede mistilliden, der blev rejst, fordi foreningen KNQK havde brugt penge på andre ting, end de var bevilliget til, så måtte hun dagen efter Atassuts udtræden selv meddele, at hun trak sig som naalakkersuisoq.
Til spørgsmålet om hvad Atassut er mest skuffet over ved den første del af Efterårssamlingen, er Aqqalu C. Jerimiassens svar ret klart:
- Det er, at vi er kommet ud af koalitionen. Det er det jo. Jeg har ellers været ret optimistisk på samarbejdet, men sådan kan politik være, siger formanden.
Han tror ikke på, at Atassut igen bliver en del af koalitionen i denne valgperiode. Han lægger også vægt på, at Atassut har erfaringer med at sidde i opposition.
- Før var der nogle ting, som man mere direkte kunne påvirke, da vi sad med i naalakkersuisut, nu skal vi ind og lave forhandlinger om det, så selvfølgelig er det en ændring for vores arbejde, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
Ifølge Erik Jensen fra Siumut, så er han netop stolt af, hvor meget indflydelse partiet har fået, selvom de sidder i oppositionen.
Han fortæller, at Siumut har haft syv punkter på dagsordenen i løbet af den første del af Efterårssamlingen, som alle er blevet godkendt.
- Det viser bare, hvor dygtige vi har været til netop at gå på kompromis og finde nogle løsninger på vores lovforslag, siger Erik Jensen:
- Det er vigtigt at understrege, at Siumut er et traditionsparti og ikke et protestparti.
Han håber også, at befolkningen lægger mærke til, at partiet fører realpolitik:
- Vi har vist, at vi er en tillidsfuld samarbejdspartner, og vi er konstruktive, og vi har ført en realpolitik, og ikke populisme ligesom nogen andre har ført, siger Erik Jensen.
Inden Forårssamlingen i år startede valgte Siumut at trække sig fra koalitionen, da de var utilfredse med, at både Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA) stillede op til folketingsvalget, selvom de var naalakkersuisut.
Pele Broberg, der er formand for Naleraq, forstår ikke, at koalitionen fortsætter sit arbejde, som om der ikke er blevet ændret i koalitionen.
- Vi er gået fra at være det eneste parti i oppositionen, til, at der nu er kommet en tredobling, hvor vi tre partier har lavet et teknisk samarbejde, siger Pele Broberg og fortsætter:
- At man så stadig videreføre den samme politik, i stedet for at landets største parti træder i karakter og får sine egne formål og politisk vilje, er meget skuffende.
Jens-Frederik Nielsen har overfor Sermitsiaq sagt, at han stadig er glad for koalitionsaftalen, og at naalakkersuisut vil melde ud, hvis den skal laves om.
Illorsuit, tidens bestemmelse og finanslov
Ifølge Pele Broberg, så har Naleraq ‘fuldstændig domineret’ den første del af Efterårssamlingen. Han vil dog ikke fremhæve konkrete eksempler, da partiet ikke mener, at man skal fremhæve enkelte forslag.
- Vi plejer ikke at hive enkelte dele ud, men hvis du går ind og kigger på Finansloven, der fik Demokraterne to ønsker med, Atassut ét og Siumut et par stykker, men 80 procent af ændringerne i den er Naleraq forslag, siger Pele Broberg.
Det er ikke muligt at bekræfte for KNR, hvordan forhandlingerne om Finansloven er forløbet, da det foregår i lukket møder.
Erik Jensen vil godt fremhæve forslag, som Siumut er stolte af, at partiet har været med til at få igennem. Det er for eksempel finansloven, sikkerhedsaftalen med USA, handicaploven og lejeloven.
Han nævner også, at partiets forslag, om at man skal gå tilbage til tidszone UTC -3, blev vedtaget tidligere på måneden.
- Tidens bestemmelse er et emne, som har været vigtigt for vores parti, og ændringerne har været længe undervejs, siger Erik Jensen og fortsætter:
- Det har haft stor påvirkning på vores dagligdag. Grønland er meget vidstrakt, og specielt oppe i Nordgrønland har man kunnet mærke, da man ændrede tidszone i 2023. Samtidigt med at fiskere og fangere også har kunnet mærke det.
Mange af lovene ved den første del af Efterårssamlingen har, ifølge Erik Jensen, handlet om, hvordan man skal bruge penge.
- Vi taler alt for lidt om vores egne ressourcer, og hvordan vi kan skaffe nye indtægter, siger Erik Jensen.
For Atassuts formand er det vedtagede forslag om, at det nu skal undersøges om beboerne fra Illorsuit kan vende tilbage, særligt specielt.
- Det er et ret stort emne og også ret følelsesmæssigt, siger Aqqalu C. Jerimiassen:
- Det var noget, der fyldte rigtig meget i vores valgkamp, så det har været vigtigt for os at gennemføre.
‘Politiseret formandskab’
I slutningen af samlingen var der en kold novemberdag over 100 mennesker, der havde fået nok. De mødte op foran Inatsisartut og krævede, at der blev udskrevet nyvalg.
Erik Jensen kan godt forstå, at folk kan være frustreret over arbejdet i Inatsisartut.
- Der er brug for at kigge på forretningsordenen. Den er forældet og har brug for en revision, siger Erik Jensen.
Han nævner for eksempel, da man blev nødt til at afbryde Efterårssamlingen, da flere fra naalakkersuisut var ude at rejse og flere medlemmer af Inatsisartut ikke var mødt op, selvom de ikke havde lavet en clearingsaftale.
- Det er en alvorlig sag, når naalakkersuisut bruger mere tid på at rejse rundt, end på at være til stede i Inatsisartut, siger Erik Jensen.
Udover fire mistillidserklæringer mod naalakkersuisut, så blev Naleraq under Efterårssamlingen også politianmeldt for at have lækket oplysninger om USA-aftalen fra et udvalgsmøde.
- Det handler ikke kun om politianmeldelsen. Det er også blevet påstået, at vi bryder forretningsordenen og alt muligt. Vi har været nødt til at kæmpe mod et meget politiseret formandskab, siger Pele Broberg.
Sagen om politianmeldelsen er der endnu ikke en afklaring på.
Efterårssamlingens anden del starter 29. januar og slutter 11. februar.