Grønland står med historisk mulighed – men hvem får egentlig gavn af erhvervsudviklingen?
Aldrig har verdens interesse for Grønland været større.
Men mens stormagter og udenlandske investorer får øjnene op for landets enorme potentiale, står Grønland over for en vanskelig balancegang:
Hvordan sikrer man, at de internationale investeringer også kommer grønlænderne til gavn?
Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da advokatfirmaerne Nuna Law og HortenDahl fredag afholdt deres årlige erhvervskonference på Hotel Hans Egede i Nuuk.
Omkring 70 erhvervsfolk, iværksættere, embedsmænd og politikere var samlet i et konferencelokale på hotellet, mens en gruppe deltagere fulgte med via en direkte forbindelse fra Hellerup, hvor HortenDahl har sine kontorer.
Her blev Grønlands investeringsmuligheder og udfordringer diskuteret i flere timer.
Øverst på dagsordenen var, hvordan Grønland kan udnytte den voksende geopolitiske interesse til at tiltrække investeringer, skabe stærke partnerskaber og sikre, at udviklingen sker på grønlandske præmisser.
Geopolitik som vækstmotor
Grønlands geopolitiske betydning er vokset markant, i takt med at stormagternes interesse for Arktis, kritiske mineraler og energisektorens forsyningskæder er skudt i vejret.
Det åbner nye døre for investeringer, men stiller også krav til, hvordan Grønland forvalter den øgede internationale interesse på en måde, der flugter med landets værdier og behov.
- Vi er åbne for investeringer, vi vil gerne være attraktive at investere i. Men det skal være med respekt for lokalsamfundene. Det skal være for at øge den lokale værdiskabelse, sagde formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i sit åbningsoplæg.
Jens-Frederik Nielsen, der blev valgt til formandsposten på et løfte om mere erhvervsudvikling, pegede samtidig på, at Grønland nu skal bevise, at landet kan omsætte de mange omtalte muligheder til konkrete projekter.
- Vi skal vise, at vi kan komme ud over rampen. Vi skal vise, at vi kan producere. Vi skal vise, at vi har så stabile rammevilkår, at selskaber, der har efterforsket i 10-15 år, faktisk også kan tage det næste skridt.
Det kræver ifølge formanden internationale partnerskaber, kapital og kompetencer. Men det er afgørende, at grønlandske virksomheder kommer med fra begyndelsen.
- Den ypperste opgave for mig er at sikre, at det er det grønlandske erhverv, der bliver en del af det fra start af, sagde han.
Investeringer skal mærkes lokalt
Efter formanden indtog naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede (IA), scenen.
Også han advarede mod at forveksle international opmærksomhed med reel økonomisk vækst på Grønlands præmisser.
- Geopolitisk interesse er ikke det samme som økonomisk udvikling. Vi får ikke flere arbejdspladser, fordi verdens ledere taler om Grønland. Vi får ikke en større økonomi, bare fordi investorer viser interesse. Det sker først, når interessen bliver til projekter. Når projekter bliver til arbejdspladser. Når arbejdspladser og investeringer efterlader varig værdi i vores samfund, sagde han.
Han opfordrede derfor til, at Grønland stiller klare krav til udenlandske investeringer.
- Vi skal derfor stille et enkelt spørgsmål til enhver stor investering: Hvad bliver der tilbage i Grønland?
For ham handler det blandt andet om, hvorvidt investeringerne fører til uddannet grønlandsk arbejdskraft, skaber ordrer til lokale virksomheder og bidrager til at gøre økonomien mindre sårbar.
Han pegede også på nogle af de strukturelle udfordringer, der kan stå i vejen for udviklingen.
- Vi er et lille samfund i et stort land. Afstandene er store, infrastruktur kan være dyr at bygge, og der er områder, hvor vi mangler arbejdskraft og kompetencer, sagde han.
Det gør ikke investeringer umulige, understregede han, men det kræver realistiske forventninger og god kommunikation fra både myndigheder og investorer.
Stormagterne vil have indflydelse
Et gennemgående tema under dagsseminaret var, at Grønland skal smede, mens jernet er varmt.
Ifølge Rasmus Leander, afdelingsleder og lektor ved Ilisimatusarfiks Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Nasiffik, er der et vindue af muligheder for at tiltrække investeringer og udnytte den voksende geopolitiske interesse for Grønland.
Men vinduet står ikke åbent for evigt, advarede han.
- Der ligger nogle store muligheder for Grønland ... Men det gør også, at der i virkeligheden skal sættes lidt mere gang i nogle ting, så det ikke kun bliver skåltaler fra naalakkersuisut, men at vi rent faktisk rykker på det her, lød det fra forskeren.
Alligevel er det værd at have for øje, at den internationale interesse ikke alene handler om økonomi, pointerede hans danske pendant.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen, beskrev i sit oplæg en verden præget af et stort geopolitisk opbrud.
Stormagterne forsøger i stigende grad at sikre sig adgang til både ressourcer og strategisk vigtige områder.
Grønland står centralt i den udvikling, og stormagterne vil ifølge forskeren kæmpe om landets gunst og forsøge at komme først og begrænse rivalernes indflydelse.
Den forandrede verdensorden stiller Grønland i en vanskelig position, hvor landet både skal tiltrække investeringer og fastholde kontrollen over sin egen udvikling. Det understregede både Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede.
Som sidstnævnte formulerede det i sin tale:
- Der er en forskel på verden, der interesserer sig for Grønland, og den verden, der interesserer sig for dem, der bor her – grønlænderne. Den forskel må vi aldrig glemme.