Efter tre 'lange' dage i retten: - Vi har ventet i mange år, og pludselig sker det

Juridisk faderløse har i denne uge fortalt deres personlige historier i retten i en historisk sag mod den danske stat. Nu er de glade for, at det er overstået.
Tida Ravn, Dorthea Josefsen og Klaus Frederiksen rejste til København for at fortælle deres historier i retten. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
21. november 2026 10:00

De har sat ord på deres historie, tørret øjnene med hvide lommetørklæder og i tre dage lyttet til jura og paragraffer, der er med til at afgøre, hvorvidt de har ret til godtgørelse fra den danske stat.

Uden for Østre Landsret i København lød der et lettelsens suk, da de tre retsdage var overstået torsdag.

- Vi har ventet i mange år, og pludselig sker det. Jeg er glad for, at det langt om længe er overstået, siger Dorthea Josefsen.

Hun er en af de 26 juridisk faderløse, der i denne uge mødte den danske stat i retten. Tre af dem var rejst til København for at fortælle deres historier i retten.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Gruppen af juridisk faderløse kræver samlet 3.250.000 kroner i godtgørelse fra den danske stat for brud på menneskerettighederne, fordi de mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket.

Socialministeriet afviste kravet i 2023.

Betegnelsen 'juridisk faderløse' dækker over personer, der er født uden for ægteskab i Grønland før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i resten af landet.

Dengang var der ingen pligt til at fastslå faderskabet. Børnene havde derfor ikke automatisk ret til at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn – rettigheder, som børn i Danmark havde haft siden 1938.

Det er over tre år siden, at gruppen stævnede den danske stat, men først i denne uge er sagen kommet for retten. Det skyldes lange ventetider ved domstolene.

Også Tida Ravn havde taget turen fra Nuuk til den danske hovedstad.

- Nu har vi krænget vores liv ud for alle, og man har snakket om os i retssalen og fortalt informationer om vores personlige liv og sager, siger hun og fortsætter:

- Det er første gang, man har en sag af den karakter i Grønland og Danmark, så vi skriver historie, og det vil vi gerne være med til at føre til ende.

Håbede på et kompromis

Klaus Frederiksen, der var den tredje af sagsøgerne, som var mødt op i retten, fortæller også, at det har været "tre lange dage".

- Jeg havde håbet, at staten ved at høre historierne fra os selv ville have interesse i at afslutte sagen, eksempelvis ved et kompromis. Men nej. Det er der ikke tegn på. Det er forræderi og arrogance over for os, siger han.

Sagen om de juridisk faderløse er et af de 'mørke kapitler', som forskere skal dykke ned i i en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.

De er også nævnt i det danske regeringsgrundlag fra juni, hvor en af regeringens prioriteter er at tage stilling til en undskyldning til gruppen. 

Det skal ske på baggrund af en særskilt rapport fra den historiske udredning, som skulle have været klar inden årets udgang. Arbejdet er dog forsinket og begynder først i det nye år.

'Komplet uforståeligt'

Selvom regeringen vil tage stilling til en undskyldning, fortsætter retssagen altså.

Det har advokat Mads Pramming, der repræsenterer gruppen af juridisk faderløse, svært ved at forstå.

- Jeg har svært ved at se, hvordan staten skal vinde den her sag. Hvis de vinder, taber de også på en måde. For hvad vil de så gøre for at gøre det her godt igen, spørger han.

Mads Pramming fra Pramming Advokater repræsenterer gruppen af juridisk faderløse. Foto © : KNR

Regeringens håndtering af sagen har også mødt skarp kritik fra de to grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N).

- Det er enormt uværdigt og komplet uforståeligt, at der ikke er fundet en politisk løsning på sagen, skriver Naaja H. Nathanielsen tirsdag i et opslag på sociale medier.

Kammeradvokaten, der repræsenterer Socialministeriet, argumenterede i retten for, at gruppen ikke har krav på godtgørelse, da sagen er forældet.

Også den argumentation har Pramming svært ved at forstå.

- Det er unødvendigt og forkert at bruge de danske forældelsesregler i den her sag, som handler om menneskeretlige krænkelser.

- Som udgangspunkt forældes et menneskeretligt krav ikke. Men hvis det proportionalt set er rimeligt, kan det forældes. Og spørgsmålet her er så, om det er rimeligt eller ej. Det er måske det, dommerne nu skal bruge mest tid på at tænke over, siger han.

Forsøgte at finde sin far

I retten argumenterede Kammeradvokaten samtidig for, at der ikke var sket krænkelser af menneskerettighederne i sagen om de juridisk faderløse.

Da sagen handler om lovgivning fra årtier tilbage, skal den ifølge Kammeradvokaten ses i lyset af datidens opfattelse af menneskerettigheder og de praktiske vanskeligheder ved at fastslå faderskab i Grønland.

Samtidig argumenterede advokaten for, at de juridisk faderløse havde mulighed for at rejse krav i 2014, da loven blev ændret, så gruppen blev ligestillet med andre børn født uden for ægteskab - men det gjorde de først otte år senere.

Det argument fik Dorthea Josefsen til at tage en dyb indånding efterfulgt af et dybt suk.

- De siger, at vi 'bare' kan gøre tingene, men vi har nogle helt andre forhold i Grønland. Vi er i en alder, hvor mange af os ikke har kendskab til juraen og ikke ved, hvordan vi skal gøre, siger hun.

Tida, Klaus og Dorthea foran Østre Landsret. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Hun forsøgte selv første gang at finde ud af, hvem hendes biologiske far var, i 1986, men fik dengang afslag på grund af loven.

Efter tre lange dage ser hun nu frem til at rejse hjem til Nuuk.

- Ååårh, jeg glæder mig. Jeg trænger til at komme hjem til min familie. Jeg føler, der er gået en måned, selvom der kun er gået en uge. Det har været nogle hårde dage, men nu er det overstået, og jeg skal hjem, siger hun med et smil.

Dommen bliver afsagt den 19. januar 2027 og gjort tilgængelig for parterne. De skal derfor ikke møde op i retssalen igen.

Hvis de 26 juridisk faderløse vinder sagen, kan det skabe præcedens at også andre juridisk faderløse kan få godtgørelse. En rapport fra 2016 vurderede, at der på daværende tidspunkt var knap 5000 juridisk faderløse.