Juridisk faderløse: Tre dage i retten er slut - nu venter dommen i januar

De juridisk faderløse kræver godtgørelse for årtiers forskelsbehandling. Nu venter de 26 sagsøgere på rettens afgørelse.
Klaus Frederiksen, Dorthea Josefsen og Tida Ravn er tre af de 26 juridisk faderløse, der har stævnet staten. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
19. november 2026 17:16

I dag var sidste retsdag i den opsigtsvækkende retssag mellem 26 juridisk faderløse fra Grønland og den danske stat.

De 26 sagsøgere kræver hver 125.000 kroner i godtgørelse fra staten for brud på menneskerettighederne.

Socialministeriet afviste kravet i 2023, og tirsdag begyndte sagen i Østre Landsret i København.

- I tirsdags læste jeg op fra det dugfriske regeringsgrundlag, indledte advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater, der repræsenterer de 26 sagsøgere.

I det danske regeringsgrundlag fra juni står der, at regeringen erkender, at juridisk faderløse har behov for afklaring og anerkendelse, og at den vil tage stilling til en offentlig undskyldning.

- Det er præcis dét, der har ført til, at sagsøgerne har anlagt den her sag, siger Pramming og fortsætter:

- Men i den her sag har ministeriet meldt ud, at man ikke mener, at menneskerettighederne er blevet krænket, og at man ikke skal betale. Det er også en afklaring.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Den danske regering vil tage stilling til en eventuel undskyldning til de juridisk faderløse på baggrund af en særskilt rapport fra den historiske udredning mellem Grønland og Danmark.

Rapporten skulle have været klar inden årets udgang, men arbejdet med udredningen begynder først i starten af det nye år.

Der er gået over tre år, siden de juridisk faderløse krævede godtgørelse fra staten. I mellemtiden er to af sagsøgerne gået bort, og flere er oppe i årene, fortæller Mads Pramming.

- For de juridisk faderløse er det på grund af deres alder måske den eneste mulighed, de har for at få oprejsning og anerkendelse, inden det er for sent, siger han.

Uden samme rettigheder som børn i Danmark

Betegnelsen 'juridisk faderløse' dækker over personer, der er født uden for ægteskab i Grønland før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i resten af landet.

Dengang var der ingen pligt til at fastslå faderskabet. Børnene havde derfor ikke automatisk ret til at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn – rettigheder, som børn i Danmark havde haft siden 1938.

Ifølge Mads Pramming var der med den daværende lovgivning tale om en tydelig forskelsbehandling mellem børn født i og uden for ægteskab.

- Forskelsbehandling mellem ægte og uægte børn og forskelsbehandling på grund af oprindelse og etnicitet. Den her lovgivning rammer udelukkende grønlændere, ikke danskere, siger han fortsat i retten.

Ministeriet mener, at sagen er forældet

Torsdag var det for første gang i løbet af de tre retsdage Kammeradvokatens tur til at fremlægge Socialministeriets syn på sagen.

Selvom advokaten lagde vægt på, at der er tale om "hjerteskærende fortællinger om savnet af en far og de psykiske følger", har ministeriet afvist kravet om godtgørelse.

Kammeradvokaten fremhævede især det forhold, der oprindeligt lå til grund for ministeriets afvisning: at sagen er forældet.

Den 1. juni 2014 trådte en ny lov i kraft, som gav juridisk faderløse mulighed for at få fastslået, hvem deres biologiske far er.

De 26 juridisk faderløse sendte krav om godtgørelse fra den danske stat i juni 2022.

Kammeradvokaten satte også spørgsmålstegn ved, om der var tale om krænkelser af menneskerettighederne, da der dengang var en anden fortolkning af menneskerettighederne.

Den danske stat har tværtimod reageret på de manglende rettigheder for børn født uden for ægteskab i Grønland og på samfundsudviklingen. Det var blandt andet med til at føre frem til den ændrede lovgivning i 2014, lød det fra Kammeradvokaten.

Håbede på et kompromis

Ifølge Mads Pramming er det "unødvendigt og forkert" at bruge de danske forældelsesregler i sagen. Det siger han i et interview med KNR efter retsdagen.

- Det handler om menneskeretlige krænkelser, og der er ingen usikkerhed om, hvad der er foregået. Egentlig er jeg mest overrasket over, at ministeriet så tydeligt har sagt, at der ikke er sket menneskeretlige krænkelser, siger han.

Mads Pramming var også advokat for kvinderne i spiralsagen. Her er han til undskyldningsarrangementet for kvinderne i Nuuk. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dommen bliver afsagt den 19. januar 2027 og gjort tilgængelig for parterne. De skal derfor ikke møde op i retssalen igen.

Tre af de juridisk faderløse er rejst fra Grønland til Danmark for at følge sagen. Onsdag afgav de forklaring i retten.

En af dem er Klaus Frederiksen.

- Det har været tre lange dage, siger han med træt stemme og fortsætter:

- Jeg havde håbet, at staten ved at høre historien fra os selv havde interesse i at afslutte sagen, eksempelvis ved et kompromis. Men nej. Det er der ikke tegn på. Det er forræderi og arrogance over for os, siger han.

Mads Pramming har også svært ved at se, hvordan den danske stat skal forsone sig med gruppen i Grønland efter retssagen.

- Jeg har svært ved at se, hvordan staten skal vinde den her sag. Hvis de vinder, taber de også på en måde. For hvad vil de så gøre for at gøre det her godt igen, slutter han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Kammeradvokaten.