Juridisk faderløse møder den danske stat i historisk retssag

Efter mere end tre års ventetid begynder retssagen tirsdag, hvor 26 juridisk faderløse kræver godtgørelse for at være blevet nægtet samme rettigheder som andre børn.
Fire juridisk faderløse gør opmærksom på deres sag, da den danske statsminister Mette Frederiksen var i Nuuk for at undskylde til kvinderne i spiralsagen. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
17. november 2026 07:27

I dag begynder en længe ventet og opsigtsvækkende retssag mellem 26 grønlandske juridisk faderløse og den danske stat.

Retssagen finder sted i Østre Landsret i København og er berammet til tre dage.

Det er mere end tre år siden, at de 26 juridisk faderløse stævnede den danske stat. De kræver hver 125.000 kroner i godtgørelse, fordi de mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket.

’De juridisk faderløse’ er betegnelsen for personer, der er født uden for ægteskab i Grønland før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i resten af landet.

Dengang var der ingen pligt til at fastslå faderskabet. Det betød, at børnene ikke automatisk havde ret til at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn.

I Danmark blev den ret derimod indført i 1938.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Ifølge Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere diplomat med speciale i Grønlands internationale relationer, har retssagen først og fremmest stor betydning for de mennesker, der er juridisk faderløse.

Men sagen spiller også en rolle for forholdet mellem Grønland og Danmark.

De seneste år er Grønlands betydning for Danmark blevet mere italesat, ikke mindst på grund af det stigende geopolitiske pres. Det har samtidig åbnet for en større samtale om, hvad kolonitiden har betydet for forholdet mellem de to lande, vurderer hun.

- Her spiller de juridisk faderløse ind. Det handler om grønlændernes rettigheder, og hvorvidt de er blevet opretholdt eller ej, og om man tør tale om det. Derfor er sagen vigtig i den dekoloniale fortælling og samtale, vi skal have med hinanden, siger Nauja Bianco.

Afventer historisk udredning

I marts 2023 afviste Socialministeriet kravet om godtgørelse. Dengang lød begrundelsen, at ministeriet og Kammeradvokaten ikke mente, at der var juridisk grundlag for at udbetale godtgørelse.

Siden da har de 26 sagsøgere ventet mere end tre år på at få deres sag for retten. Og det har været en lang ventetid, fortæller en af de juridisk faderløse, Tida Sigurdsdatter Ravn, der nu skal vidne i retten.

- Vi havde håbet lige til det sidste, at den danske regering ville besinde sig og sige: Ja, selvfølgelig skal de også have godtgørelse for den tort, de har lidt ved ikke at være sikret gennem lovgivningen. Det var jo statens ansvar, siger hun.

Tida Ravn er en af de 26 juridisk faderløse, der nu skal vidne i retten. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Sagen er et af de kapitler i historien mellem Grønland og Danmark, som et hold forskere skal undersøge i en historisk udredning mellem de to lande.

Samtidig fremgår det af det danske regeringsgrundlag, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til de juridisk faderløse og bortadopterede. Det skal ske på baggrund af en særskilt afrapportering.

Ilisimatusarfik har tidligere oplyst til KNR, at forskningsarbejdet om de juridisk faderløse forventes at begynde ved indgangen til det nye år.

Ifølge formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), har naalakkersuisut arbejdet "benhårdt på at finde en mindelig løsning", inden sagen endte i retten.

Også den danske regering "prioriterer den sag meget højt", har socialminister Monika Rubin (Moderaterne) tidligere udtalt til KNR.

Over for KNR har både socialministeren og statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) tidligere sagt, at regeringen afventer den historiske udredning, før man kan tage stilling til en undskyldning.

Sagen har tidligere været genstand for en historisk udredning fra 2011, hvor forskere undersøgte retsstillingen for grønlandske børn født uden for ægteskab.

Nauja Bianco er opvokset i Nuuk, men bor i dag i København. Foto © : Benjamin Krog/Ritzau Scanpix

Ifølge Nauja Bianco er det et dilemma, at Grønland og Danmark udadtil skal fremstå samlet i kølvandet på den amerikanske præsidents ønske om at overtage Grønland, samtidig med at der er interne uenigheder mellem landene.

- Det er klart, at det krakelerer lidt, når man har svære og sensitive sager som de juridisk faderløse og den retssag, der nu går i gang.

- Men jeg har indtryk af, at Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen kan se i øjnene, at der er svære sager mellem landene, samtidig med at man på den store klinge kan holde sammen, fortsætter hun.

Retssag kan bane vej for forsoning

De grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) har begge over for KNR kritiseret den danske regering for ikke at imødekomme de juridisk faderløses krav.

I august meddelte naalakkersuisut, at man ønsker at etablere en forsoningskommission med Danmark. Den idé har statsminister Mette Frederiksen forholdt sig positivt til.

Men ifølge Naaja H. Nathanielsen er det "rigtig problematisk, hvis man gerne vil forsoning, at vi lige om lidt har en sag, hvor den danske stat skal argumentere imod juridisk faderløse". Det sagde hun til KNR i sidste måned.

Nauja Bianco vurderer dog, at retssagen kan være med til at sætte gang i en bredere sandheds- og forsoningsproces.

Hun peger blandt andet på Canada, hvor retssager om landets kostskoler for oprindelige folk var med til at bane vejen for etableringen af en sandheds- og forsoningskommission.

- Ofte når man taler om forsoningsprocesser, særligt mellem en kolonistat og koloniserede, taler man om, at sandheden skal frem. Underforstået at dem, der har været underlagt et magtforhold, skal have lov til at fortælle deres version af sandheden.

- Det, at man prøver en sag ved retten, kan skubbe på for, at man får en bredere sandheds- og forsoningsproces mellem parterne, fortsætter Nauja Bianco.

Hvis de 26 juridisk faderløse får medhold, kan dommen få betydning for andre personer i samme situation. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater, der også var advokat for kvinderne i spiralsagen og de såkaldte eksperimentbørn.

En rapport fra 2016 anslog, at der på daværende tidspunkt var knap 5.000 juridisk faderløse.