Der bliver ingen erstatning til de 26 juridisk faderløse grønlændere, der har sagsøgt den danske stat.

Det oplyser advokat Mads Pramming til KNR. Sagen er nemlig forældet. 

-  Svaret fra staten er, at den gerne vil frifindes, og at den ikke har gjort noget galt. Derfor er der ikke grund til at betale erstatning, siger Mads Pramming om det svar, han har fået fra Socialministeriet i København.

Han er advokat for de juridisk faderløse. 

Mads Pramming var også advokat for de såkaldte Eksperimentbørn, der fik en undskyldning fra Danmark for knap et år siden og en erstatning på 250.000 kroner hver - og han har ført sagen for de 28 danske børnehjemsdrenge, der er kendt som Godhavnsdrengene. De fik 300.000 kroner hver i erstatning.

Men de juridisk faderløse er der altså ingen erstatning til. 

- Jeg savner et et udførligt svar på, hvorfor staten ikke mener, at den har gjort noget galt, og hvorfor den mener, at den ikke skal betale noget. Det kommer den udenom ved at sige, at sagen er forældet, og at kravet fra de juridisk faderløse kom for sent, siger Mads Pramming.

- Jeg ked af det på mine klienters vegne, og jeg havde håbet på, at man ville prøve at løse det her på en anden måde.

Kræver 125.000 kroner hver

De juridisk faderløse stævnede den danske stat i juni sidste år, fordi de mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket - og de krævede 125.000 kroner hver i erstatning.

Til sammen kræver de juridisk faderløse  3.250.000 kr. i erstatning fra den danske stat.

De juridisk faderløse er børn af grønlandske mænd og tilrejsende danskere, amerikanere og andre, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder. 

Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.

Det var virkeligheden for tusindvis af børn, der blev født udenfor ægteskab i Grønland før en lovændring for Vestgrønland i 1963 og resten af landet i 1974. I Danmark har det til gengæld været en ret for børn siden 1930'erne.

Derfor mener de juridisk faderløse, at den danske stat har begået brud på menneskerettighederne.

Vil have sagen for landsretten

Mads Pramming oplyser fortsat, at den danske stat vil behandle sagen i byretten fremfor landsretten, som advokatbureauet har argumenteret for.

Det er ”groft”, mener advokat.

- Det er en stor menneskeretslige sag, som selvfølgelig skal behandles i landsretten som det første, siger han og fortsætter:

- Nu prøver man at smyge sig uden om ved kun at få det behandlet af én dommer i byretten og få sagen til at handle om teknisk jura, som et spørgsmål om forældelse er. Det giver mig en fornemmelse af, at man ikke tager det alvorligt.

Det næste skridt i sagen er, at Ehmer Pramming Advokater skal svare på socialministeriets afvisning af erstatningskravet.

Derefter skal sagen for retten, fortæller Mads Pramming.

Dermed kommer sagen til at adskille sig markant fra sagen om de såkaldte eksperimentbørn, som fik 250.000 kr. hver i erstatning fra den danske stat sidste år.

Dengang indvilligede staten i erstatningskravet, inden sagen kom for retten. Og det modsatte er tilfældet i sagen om juridisk faderløse, hvor staten ikke vedkender sig brud på menneskerettigheder, siger Mads Pramming:

- Staten sender et signal om, at man ikke vil løse sagen med dialog, men løse det i retten ved at sige, at de juridisk faderløses erstatningskravet er forsvundet på grund af forældelse.

Det er blot tredje gang i Grønlands historie, at nogen vil trække Danmark i retten og kræver erstatning. Første gang var da beboerne i Thule klagede over at blive tvangsflyttet i 1953. De fik en samlet erstatning på 500.000 kroner i 1999, og anden gang var Eksperimentbørnene i 2022.