Juridisk faderløse vil have opbakning: Politikernes munde er syet fast
De juridisk faderløse har stævnet den danske stat. De mener, at deres rettigheder er blevet krænkede - og de kræver 125.000 kroner hver i erstatning.
Det er blot tredje gang i Grønlands historie, at nogen vil trække Danmark i retten og kræver erstatning. Alligevel er de grønlandske politikere er tavse. Påfaldende tavse.
Sådan lyder det fra Klaus Frederiksen, der er en af de 26 juridisk faderløse, som i onsdags stævnede den danske stat.
- Det er påfaldende, at politikere her i landet er så stille. Vi er borgere, og de skal arbejde for os. Men det er som om, at deres munde er syet fast, siger Klaus Frederiksen til KNR.
At være juridisk faderløs betyder, at man er vokset op uden retten til en far. Børnene havde ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
Det var den danske stat, der var ansvarlig for lovgivningen i Grønland, som betød, at mænd indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af landet ikke havde faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab.
Tilbage i juni sidste år sendte gruppen af juridisk faderløse så et krav om erstatning.
Godt otte måneder er gået, men den danske regering har ikke reageret.
Derfor har de nu stævnet Danmark - og det betyder, at de vil hive staten i retten og kræve deres erstatning.
Har gjort, hvad vi kan gøre
Og at de ledende politikere ikke gør nok for at støtte op om juridisk faderløses sag, er Demokraatits Nivi Olsen enig i.
- Naalakkersuisut har været alt for stille i den her sag. Det er eller efter min mening dem, som kan tage kampen direkte med den danske stat, siger Nivi Olsen.
Men det er ikke en kritik, Doris J. Jensen, der er politisk ordfører i Siumut, er enig i.
Begge politikere er enige om, at juridisk faderløse bør få en kompensation fra den danske stat.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at Danmark ikke selv er kommet med en løsning. Vi mener fra Siumut, at det er naturligt, at der placeres et ansvar og at der gives erstatning, siger Doris J. Jensen.
Men Doris J. Jensen mener fortsat, at politikerne har hjulpet de juridisk faderløse i flere år.
I 2014 blev lovgivningen nemlig ændret, så juridisk faderløse fik mulighed for at få fastlået faderskabet og dermed få arveret efter deres far.
- Dengang opnåede vi, at juridisk faderløse skal have juridisk bistand, at fædrene skal registreres, og at faderløse skal have mulighed for psykologhjælp, siger hun.
Samtidig mener Doris J. Jensen, at det er begrænset, hvad politikere kan gøre, når der indledes en retssag om sagen.
- Hvis der savnes andet, som Inatsisartut kan handle på, står Siumut klar til en dialog, siger Doris J. Jensen.
Naalakkersuisut er for lukkede
Ifølge Demokraatits Nivi Olsen er det muligt at skabe et politisk pres til fordel for de juridisk faderløse – men det kræver, at Inatsisartut er enige.
- Det vigtigste er, at faderløse får ro i sjælen. Hvis det efter deres mening vil kræve, at den danske stat siger undskyld og dermed også giver en form for erstatning, så synes jeg ikke, at der er noget at komme efter fra vores side, siger hun.
Hun er derfor klar til at tage sagen op i Inatsisartut, så der derfra kan komme et politisk pres.
- Jeg bliver nødt til at sige det ligeud: Naalakkersuisut er for lukkede. Hvis der er en stærk tilslutning til sagen i Inatsisartut-salen, og det tror jeg på, så kan derfra sætte yderligere pres på, at sagen afsluttes, siger Nivi Olsen.
Tilbage i maj sidste år sagde naalakkersuisoq for justitsområdet Aqqaluaq B. Egede (IA), at naalakkersuisut støtter kravet om erstatning fra de juridisk faderløse.
- Jeg mener, at sagen bør afsluttes. Derfor bør vi i naalakkersuisut arbejde for, at Danmark siger undskyld, sagde Aqqaluaq B. Egede dengang til KNR.
Siden dengang er sagen rejst fra ham til en anden naalakkersuisoq, nemlig Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for børn, unge og familier.
Det har ikke været muligt få et interview med hende før deadline.
KNR ville gerne have spurgt Mimi Karlsen om, hvad naalakkersuisut har gjort for de juridisk faderløse siden i sommer.
