​Artiklen er opdateret med en kommentar fra Socialministeriet.

26 juridisk faderløse er klar til at møde den danske stat i retten.

Derfor har de i dag stævnet Danmark, og de kræver 125.000 kroner i erstatning hver, fordi de mener, at deres rettigheder er krænkede.

Stævningen er sendt afsted til Social-, Bolig og Ældreministeriet, bekræfter de juridisk faderløses advokatbureau Ehmer Pramming Advokater over for KNR.

Advokat Mads Pramming skal føre sagen, og han var også advokat for de såkaldte Eksperimentbørn. De fik en undskyldning fra Danmark for knap et år siden og en erstatning på 250.000 kroner hver.

Han har også ført sagen for de 28 danske børnehjemsdrenge i Danmark, der er kendt som Godhavnsdrengene. De fik 300.000 kroner hver i erstatning.

Og det er med ro i maven, at stævningen er sendt, fortæller en af de juridisk faderløse Klaus Frederiksen.

- Jeg føler mig lettet. Langt om længe sker det. Og jeg er selvfølgelig spændt på, hvilket resultat, der kommer ud af det. Selvom jeg er mere end 110 procent sikker på, at vi nok skal vinde den her sag.

At være juridisk faderløs betyder, at man er vokset op uden retten til en far.

Indtil børneloven trådte i kraft i 1963 i Vestgrønland, og i 1974 i resten af Grønland, havde børn født uden for ægteskab ikke ret til at vide, hvem deres far var, arve efter ham eller tage hans efternavn.

Tredje gang i Grønlands historie

En stævning er et dokument, som har til formål at indlede en retssag ved en domstol.

Og det er tredje gang i Grønlands historie, at der bliver rejst krav om erstatning fra den danske stat.

Første gang var da beboerne i Thule klagede over at blive tvangsflyttet i 1953. De fik en samlet erstatning på 500.000 kroner i 1999, og anden gang var Eksperimentbørnene i 2022.

De juridisk faderløses krav om erstatning blev sendt afsted i juni.

Siden da har der været tavshed fra den danske stat. Og det har fået de juridisk faderløse til at miste tålmodigheden.

Derfor gav de tirsdag i sidste uge Socialministeriet en uge til at svare på kravet – altså frem til i dag.

Og det gør Klaus Frederiksen vred, at Socialministeriet ikke har givet en lyd fra sig.

- Det får mig til at føle, at staten er ligeglade. Ligegyldighed, ligegyldighed, ligegyldighed. Ingen respekt overhovedet over for de mange, mange juridisk faderløse. Der findes stadig en respektløshed fra den danske stat, når man ikke engang gider behandle sagen så hurtigt som muligt, siger han.

Vi vil se fremad

Siden juni er gruppen af juridisk faderløses vokset til over 50, der kræver erstatning fra den danske stat.

Ehmer Pramming Advokater oplyser til KNR, at stævningen i første omgang er på vegne af 26 juridisk faderløse – alt imens at resten af de juridisk faderløses sager er under behandling.

For Klaus Frederiksen handler stævningen af staten først og fremmest om, at den danske stat erkender, at grønlandske juridisk faderløse ikke har haft lige rettigheder.

- Vi ønsker, at staten erkender fejlen og dermed kompensere, så vi kan se fremad. Staten har i i sin tid skrevet under den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der siger, at man har ret til familieliv, siger han og fortsætter:

- De danske børn født uden for ægteskab har fra 1938 kunne arve og erhverve deres fædres navn, hvilket man har undladt at implementere for os i Grønland.

Ifølge Ehmer Pramming Advokater har den danske stat 14 dage til at svare på stævningen - med mulighed for udsættelse.

Hvis staten ikke vil indgå i forhandlinger, ender sagen i retten.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Socialministeriet oplyser til KNR, at de endnu ikke har modtaget stævningen.

- Ministeriet har ikke modtaget en stævning i sagen, og ministeren har derfor ikke mulighed for at forholde sig til den, skriver Socialministeriet.