Uullat Bach er juridisk faderløs og vil trække Danmark i retten: Vi har brug for en afslutning
Uullat Bachs blik er overrasket, men hendes stemme er alvorlig.
Hun er vokset op som juridisk faderløs, og selvom hun aldrig har kendt sin far, har hun haft en idé om, hvem han var.
Men i sommer fandt hun så ud, at manden ikke var hendes far. Og det medførte en stor skuffelse.
- Det er et chok for mig. Og min biologiske mor er også død, så jeg har ikke noget at grave efter. Jeg er helt på bar bund nu, fortæller hun.
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
Uullat Bach er en af de juridisk faderløse, der kræver 125.000 kroner i erstatning fra den danske stat. Gruppen, der består af mere end 50 juridisk faderløse, er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse hiver Danmark i retten
Han har tidligere været advokat for Eksperimentbørnene, som fik en undskyldning fra Danmark for knap et år siden og en erstatning på 250.000 kroner hver.
Han har også ført sagen for de 28 danske børnehjemsdrenge, der er kendt som Godhavnsdrengene. De fik 300.000 kroner hver i erstatning.
Ingen ret til at kende far
Indtil loven om børns retstilling trådte i kraft i Vestgrønland i 1963, og i Nord- og Østgrønland i 1974, var der ikke faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab.
Børnene havde ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
Det er dén gruppe, som senere er blevet kendt som juridisk faderløse.
Også helt op i 1970’erne, efter lovgivningen blev indført, er der eksempler på børn født uden arveret.
Sagen startede i sommer, hvor gruppen af juridisk faderløse sendte kravet om erstatning.
Men den danske regering har endnu ikke reagereret på kravet, og nu er tålmodigheden brugt op.
Derfor vil de juridisk faderløse stævne den danske stat, hvis regeringen ikke svarer på kravet inden på onsdag.
- Der er mange af os juridisk faderløse, der er oppe i årene, så det er på tide, at vi får afklaret sagen nu, siger Uullat Bach.
En følelse af at være halv
Uullat Bach er født i 1961 i Nuuk, men blev kort efter fødslen adopteret af et forældrepar i Aasiaat.
Hun har hele livet haft kendskab om, hvem hendes mor var, men fandt først sent ud af, hvem hendes far var – troede hun.
En blodprøve fra 2014 viser nemlig, at manden ikke var hendes far alligevel.
Og dermed er nogle af de samme følelser kommet tilbage, som hun har oplevet gennem opvæksten.
- Hvis man ikke kender sit ophav, så er man halv på en eller anden måde. Der mangler noget. Jeg har aldrig fået svar på de mange spørgsmål, jeg har haft. Og det er det, der har været værst, siger 61-årige Uullat Bach.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløs om stilhed fra den danske stat: Føler mig mindre værd som grønlænder
Men selvom hun ikke ved, hvem hendes far er, bærer hun ham med sig.
Hun peger ned på sin langefinger, hvor hun har to små mønstre tatoveret, der har samme form som tændstikpersoner.
Ifølge den gamle inuittro symboliserer de enebærbuske, forklarer hun. De grønne nåle kan se ud til at stikke – den samme følelse hun har omkring sine forældre.
- For mig symboliserer de min far, som jeg aldrig vil komme til at lære at kende, og min biologiske mor, forklarer Uullat Bach.
Staten beskyttede mændene
Uullat Bach har forliget sig med, at hun muligvis aldrig finder ud af, hvem hendes biologiske far er.
Men hun er fortsat vred over den danske lovgivning, der gjorde det muligt, at en far ikke skulle registreres i Grønland, hvis barnet var født uden for ægteskab.
De beskyttede de mænd, der kom til Grønland i 1950’erne og 60’erne for at udvikle landet, og som også lavede børn. De beskyttede ikke os børn.
Og derfor ønsker hun erstatning fra den danske stat.
- Det kan give accept og vise respekt fra staten, at de har handlet forkert. Og så håber jeg, at de vil sige undskyld. De beskyttede de mænd, der kom til Grønland i 1950’erne og 60’erne for at udvikle landet, og som også lavede børn. De beskyttede ikke os børn, siger hun.
Kan en erstatning hjælpe, når du ikke ved, hvem din biologiske far er?
- Nej, umuligt. Men det kan ligge låg på nogle af de ting, jeg har været igennem. Det er en accept fra staten, siger hun.
