Juridisk faderløse hiver Danmark i retten
I næste uge stævner mere end 50 juridisk faderløse den danske stat. De hiver simpelthen Danmark i retten og kræver en erstatning på 125.000 kroner.
Det gør de fordi, at de ikke længere vil vente på en afgørelse.
- Vi ønsker, at staten erkender sin fejl og kompenserer for den uretfærdige behandling, der er sket for de mange juridisk faderløse her i Grønland, siger Klaus Frederiksen, der er talsmand for de juridisk faderløse til KNR.
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
At være juridisk faderløs betyder, at man er vokset op uden retten til en far. Indtil børneloven trådte i kraft i 1963 i Vestgrønland, og i 1974 i resten af Grønland, havde børn født uden for ægteskab ikke ret til at vide, hvem deres far var, arve efter ham eller tage hans efternavn.
Kræver ansvar
I juni sidste år krævede de 125.000 kroner hver i erstatning fra danske stat. Den danske regering har endnu ikke forholdt sig til erstatningskravet – og derfor hiver Klaus Frederiksen og hans kolleger nu Danmark i retten.
- Det agter vi at gøre, fordi vi ikke længere kan vente på en afgørelse fra socialministeriet. Det er fordømmende, det som starten har udsat os for i rigtig mange år, siger Klaus Frederiksen, der selv er opvokset uden sin danske far og retten til at arve efter ham.
Kendt advokat
Det er advokat Mads Pramming, der skal føre sagen. Han har tidligere været advokat for Eksperimentbørnene, som fik en undskyldning fra Danmark for knap et år siden og en erstatning på 250.000 kroner hver.
Han har også ført sagen for de 28 danske børnehjemsdrenge, der er kendt som Godhavnsdrengene. De fik 300.000 kroner hver i erstatning.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat
Der er ikke noget samlet overblik over antallet af juridisk faderløse i Grønland, men ifølge en rapport fra 2017 "Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs" skønnes der at være 3300 juridisk faderløse i Grønland og 1300 juridisk faderløse i Danmark.
Det er det nu tredje gang i Grønlands historie, at der bliver der rejst krav om erstatning fra den danske stat. Thulsesagen mundede nemlig også ud i en kollektiv erstatning i 1999 på en halv million kroner fra den danske stat.