Advokat Mads Pramming.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat

En gruppe af juridisk faderløse kræver 125.000 kroner hver i erstatning fra den danske stat, oplyser gruppens advokat Mads Pramming. De er klar til at stævne den danske stat, hvis staten ikke ønsker at gå i dialog.

For tredje gang i Grønlands historie bliver der nu rejst krav om erstatning fra den danske stat.

27 juridisk faderløse har sendt krav om 125.000 kroner hver fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming, der også var advokat for de såkaldte eksperimentbørn. 

Indtil loven om børns retstilling trådte i kraft i Vestgrønland i 1963, og i Nord- og Østgrønland i 1974, var der ikke faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab. Gruppen er senere blevet kendt som juridisk faderløse. Også helt op i 1970'erne, efter lovgivningens indførsel, er der eksempler på børn født uden arveret.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- I april kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

Advokat Mads Pramming fortæller, at kravet på 125.000 kroner er bestemt ud fra sammenlignelige sager ved den europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de krænkede har fået tilsvarende beløb.

- Der har været en helt oplagt krænkelse af barnets ret til familieliv, når man juridisk har været forhindret i at finde ud af, hvem ens far var.

- Der er ingen tvivl om, at det har haft stor menneskelig betydning for de berørte, og det har gjort deres opvækst sværere. Det er den krænkelse, vi kræver godtgørelse for, siger advokat Mads Pramming.

Samtidig understreger Mads Pramming, at der har været en tydelig diskriminering af grønlændere i lovgivningen:

- De her regler gjaldt kun for grønlændere. Dermed har man forskelsbehandlet og diskrimineret grønlændere i forhold til danskere. Den måde den danske stat kan gøre det godt igen er at betale dem en godtgørelse, selvom erstatningen ikke kan reparere sorgen og smerten ved ikke at vide, hvem ens far er, siger han.

Hvad forventer I, at den danske regering vil sige til kravet om godtgørelse?

- Vi håber, at vi bliver taget alvorligt i første omgang, og at der ikke sker det samme som med eksperimentbørnene, hvor regeringen afviste at gå i dialog og i stedet henviste til domstolen. Vi er klar til at stævne staten, hvis regeringen afviser kravet.

Kravet kan blive højere på længere sigt

Hvis kravet om godtgørelse går igennem, åbner det op for muligheden for, at også andre juridisk faderløse i Grønland kan kræve erstatning fra den danske stat.

Der er ikke noget samlet overblik over antallet af juridisk faderløse i Grønland, men ifølge rapporten fra 2017 "Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs" skønnes der at være 3300 juridisk faderløse i Grønland og 1300 juridisk faderløse i Danmark. 

I 2014 blev lovgivning om arveret ændret, så juridisk faderløse kan anlægge faderskabssag og er berettiget til arv. Men loven fastslår, at juridisk faderløse kun kan få del i arv, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op, hvilket tidligere er blevet kritiseret af juridisk faderløse.

LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn

Kravet på de nu 125.000 kroner tager ikke højde for, at nogle juridisk faderløse kan have mistet retten til arv. Derfor kan kravet blive højere på længere sigt, hvis gamle arvesager tages op igen.

- Hvis vi skulle tage arvedelen med, vil det kræve, at gamle arvesager skal rulles op igen. Så i første omgang er kravet for selve krænkelsen, siger Mads Pramming.

Klaus Frederiksen er en af de juridisk faderløse, som ikke har haft mulighed for at arve efter sin far, og som nu kræver erstatning. Han har tidligere sagt til KNR:

- Jeg håber, at der endelig kan blive sat et punktum, og jeg mener, at det er på tide, at staten tager ansvar og erkender, at de har udsat os for diskrimination, siger Klaus Frederiksen.

Socialminister har tidligere afvist godtgørelse til juridiske faderløse

Tilbage i april spurgte KNR socialminister Astrid Kragh, om den danske stat er villige til at give juridisk faderløse en økonomisk kompensation.

Det var ikke muligt at få et præcist svar fra socialministeren.

I et skriftligt svar til KNR skrev hun:

- Der er ingen tvivl om, at der er blevet begået fejl i fortiden, og dem skal vi lære af. Det var derfor helt rigtigt, at børneloven blev ændret i 2014, så de juridisk faderløse fik mulighed for at få fastslået faderskabet og dermed blandt andet få arveret efter deres far.

Hun fremhævede, at der i perioden 2018 til 2023 er afsat i alt 4,7 millioner kroner til forskellige indsatser for juridisk faderløse.

- Vi skal lære af fortidens uretmæssigheder, men vi kan ikke lave om på det, der er sket, skrev Astrid Kragh fortsat.

I sidste måned sagde naalakkersuisoq for Justitsområdet Aqqaluaq B. Egede til KNR, at naalakkersuisut vil arbejde for, at juridisk faderløse får en undskyldning og kompensation fra den danske stat.

- Vi kan ikke måle menneskeværd på forskellig vis. Og jeg mener derfor som den ansvarlige på området, at de juridisk faderløse må få samme behandling som eksperimentbørnene, sagde Aqqaluaq B. Egede (IA).

Tidligere på året fik de såkaldte eksperimentbørn en erstatning på 250.000 kroner hver, ligesom Thulsesagen også mundede ud i en kollektiv erstatning i 1999 på en halv million kroner fra den danske stat.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl