Aqqaluaq B. Egede: Naalakkersuisut støtter op om undskyldning til juridisk faderløse
Den danske regering bør sige undskyld til de juridisk faderløse. Det mener naalakkersuisoq for Justitsområdet Aqqaluaq B. Egede fra Inuit Ataqatigiit.
I sidste måned kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse vil kræve kompensation fra staten for den ulige lovgivning. Samtidig ønsker de en undskyldning fra staten.
- Jeg mener, at sagen bør afsluttes. Derfor bør vi i Naalakkersuisut arbejde for, at Danmark siger undskyld, siger Aqqaluaq B. Egede.
Sagen om juridisk faderløse
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i Grønland i perioden 1911 til 1974 var på omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- I 2011 skabte bogen ”Kampen for en far” røre i det grønlandske samfund. Den bygger på Anne Sofie Hardenbergs fortælling om at vokse op uden sin danske far.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
Og netop ønsket om en afslutning på sagen er grunden til, at gruppen af juridisk faderløse ønsker at stævne den danske stat. En af dem er Klaus Frederiksen, der tydeligt berørt i sidste måned sagde til KNR:
- Det kan ikke være rigtigt, at vi som ligestillede danske statsborgere skal behandles på den måde. Nu må den sag afsluttes, og det mener vi kun kan ske ved at stævne den danske stat.
Gruppen af juridisk faderløse er repræsenteret af advokat Mads Pramming, som også var advokat for de såkaldte eksperimentbørn, der blev tvangsflyttet fra Grønland til Danmark i 1951.
Undskyldningen til eksperimentbørnene tidligere på året danner grundlag for, at også juridisk faderløse skal have en undskyldning, mener naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede.
- I forbindelse med undskyldningen til eksperimentbørnene sagde statsministeren, at sådanne sager burde være afsluttet for længst. Jeg er fuldstændig enig med hende i bestræbelsen på, at forhold inden for rigsfællesskabet bliver mere ordentlige, når det gælder kulturelle og følelsesmæssige sager. På grund af det må der blive rettet op, siger han.
Aqqaluaq B. Egede mener også, at juridisk faderløse bør få en kompensation for den ulige lovgivning.
- Vi kan ikke måle menneskeværd på forskellig vis. Og jeg mener derfor som den ansvarlige på området, at de juridisk faderløse må få samme behandling som eksperimentbørnene, siger han.
Vi kan ikke lave om på det, der er sket
KNR har spurgt den danske socialminister Astrid Krag om, hvordan ministeren står stillet i forhold til en undskyldning til juridisk faderløse, og om den danske stat er villige til at give de berørte en økonomisk kompensation.
Det har ikke været muligt at få et præcist svar fra socialministeren.
I et skriftligt svar skriver hun:
- Der er ingen tvivl om, at der er blevet begået fejl i fortiden, og dem skal vi lære af. Det var derfor helt rigtigt, at børneloven blev ændret i 2014, så de juridisk faderløse fik mulighed for at få fastslået faderskabet og dermed blandt andet få arveret efter deres far.
Hun fremhæver, at der i perioden 2018 til 2023 er afsat i alt 4,7 millioner kroner til forskellige indsatser for juridisk faderløse.
-Vi skal lære af fortidens uretmæssigheder, men vi kan ikke lave om på det, der er sket, skriver Astrid Krag fortsat.
LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn
Lovgivningen i 2014, som socialministeren fremhæver, gav juridisk faderløse mulighed for at få fastlået faderskab og ret til arve efter faderen, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op. Forud for lovgivningen påpegede juridisk faderløse og Naalakkersuisut, at lovgivningen fortsat var ulige, idet juridisk faderløse vil stå uden krav på arv, hvis fædrene var gået bort før lovgivningen blev indført.
Derfor ønskede de, at der skulle indskrives mulighed for kompensation i loven. Men den daværende danske regering afviste.
Nu – otte år efter loven blev indført – mener Aqqaluaq B. Egede, at det er på tide, at lovgivningen bliver ændret igen.
- Vi vil fra Naalakkersuisut opnå, at staten justerer lovgivningen, så den tager højde for menneskers rettigheder og værd, så alle mennesker har ens vilkår, når det gælder arv, siger han.
Ifølge IA-politikeren skal det nuværende Naalakkersuisut tage ansvaret på sig.
-Det må være slut med, at man fralægger sig ansvaret, forhaler og smider ansvaret videre til nyvalgte politikere. Nogen må tage ansvaret, og det vil vi i Naalakkersuisut kæmpe for, siger Aqqaluaq B. Egede.
Den danske stat skal tage ansvar
Det fik stor opmærksomhed, da de såkaldte eksperimentbørn fik en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen tidligere på året.
Og gennem den senere tid har der været større fokus på sager, der er sket i Grønland i fortiden under dansk myndighed. Det gælder blandt andet de grønlandske børn, der ulovligt blev adopteret til Danmark i 1960’erne.
LÆS OGSÅ Historiker: Grønlands Landsråd var imod ligestilling for juridisk faderløse
Hvordan forholder Naalakkersuisut sig til, at der er et større fokus på sager i Grønland, hvor personer er blevet uretfærdigt behandlet under dansk myndighed?
- I Rigsfællesskabet skal Grønland og grønlændere ikke være et sted, hvor staten henter ressourcer fra. Rigsfællesskabet skal være et fællesskab, som Grønland og dets befolkning har glæde af. Derfor må staten arbejde for en undskyldning og erkende disse sager, hvis ikke sagerne skal forhales generation efter generation, siger naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede og fortsætter:
- Vi ønsker fra Naalakkersuisut at se den danske stat tage et ansvar og give grønlandske borgere en respektfuld undskyldning, så borgerne kan videreføre et fredfyldt liv.
