Juridisk faderløse ønsker unskyldning fra Danmark og ændret lov

Grønlands juridisk faderløse vil have en undskyldning og erstatning fra den danske stat.

Det mener tidligere formand for Kattuffik Ataata (Foreningen Far, red.), Tida Ravn.

- Det er der en god idé i, for der er mange juridisk faderløse, der ønsker at blive anerkendt af deres fædres familie og blive optaget i familien, hvis det kan lade sig gøre, siger hun til KNR.

De juridisk faderløse er børn, som er født udenfor ægteskabet. Lovgivningen før 2014 fratog dem retten til at kende deres far og dermed også retten til at arve.

Det blev ændret for otte år siden, hvor de juridisk faderløse fik en faderskabslov med ret til en far, arveberettigelse og hans efternavn. Men nu bør loven ændres igen, mener Tida Ravn. 

Ligestilles over hele linjen

For som lovgivningen er nu har juridisk faderløse arveret, hvis dødsboet efter faderen ikke allerede er gjort op. Tida Ravn mener, at der bør skrives en mulighed ind loven om, at man kan afgive sin arveret og i stedet modtage en statslig økonomisk kompensation.

- Så nytter det ikke noget at stå med et pengekrav om, at de nye brødre og søstre skal aflevere noget, såfremt der har været noget at arve, siger Tida Ravn og fortsætter:

- Det har hele tiden været vores intention, at hvis staten og den danske regering vil ligestille os, skal de ligestille os over hele linjen. Der mener jeg, at den manglende arveret efter afdøde fædre er et problem, med mindre man laver en kompensationsmulighed, siger hun.

LÆS OGSÅ Nu kan juridisk faderløse få gratis psykologhjælp

Klaus Frederiksen, der også er juridisk faderløs, har ttaget sagen videre til en advokat med henblik på økonomisk kompensation.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi som ligestillede danske statsborgere behandles på den måde. Nu må den sag afsluttes, og det mener vi kun kan ske ved at stævne den danske stat, siger Klaus Frederiksen.

Ønsker også offentlig undskyldning

Samtidig håber han, at sagen vil føre til en offentlig undskyldning. Det vil Tida Ravn også gerne have, når loven om arv og berettigelse for efterkommere kommer på plads.

- Det har hele tiden været vores ønske, at staten skulle anerkende, at de har omsorgssvigtet os således, at vi ikke havde nogen ret til en far, og vi ikke havde mulighed for at indgå relationer med fædrenes familier. Det bør vi have en undskyldning for, ligesåvel som mange har lidt tort, smerte og tab ved, at vi ikke havde den lov, siger Tida Ravn.

Samme debat blev rejst tidligere på ugen i Kristeligt Dagblad.

Advokat Mads Pramming, der tidligere har ført Godhavnsdrengene og eksperimentbørnenes sager. De endte med både offentlig undskyldninger fra statsminister Mette Frederiksen og erstatning. Han bekræfter, at han har taget sagen for en gruppe af juridisk faderløse. Han repræsenterer dem med henblik på at rejse et krav til den danske stat om økonomisk erstatning.

Mads Pramming er ikke i tvivl om, at der er sket et brud på menneskerettighederne.

- I virkeligheden er det menneskerettighedernes artikel otte, retten til familieliv, der er blevet krænket. En del af det er arv, mens en anden del af det har at gøre med identitet og familie. Ikke at vide, hvor man kommer fra, og hvem ens forældre er, er en krænkelse af artikel otte i menneskerettighedskonventionen. Det vil man klart kunne rejse en sag om, siger Mads Pramming.

Han oplyser, at sagen om de juridisk faderløse nu er i sin indledende fase.