Naleraq trækker sig fra forhandlinger om finanslov

Naleraq har forladt finanslovsforhandlingerne i protest mod manglende reformer. Jens Napãtôĸ anklager koalitionen for uansvarlighed og ikke lytte til de økonomiske anbefalinger.
Jens Napãtôĸ har ført forhandlingerne om den kommende finanslov for Naleraq. Han oplyser nu, at partiet har trukket sig. Foto © : Naleraq
07. november 2025 17:10

Fredag eftermiddag har Naleraq forladt forhandlingerne om næste års finanslov.

Det fortæller Jens Napãtôĸ, der har været partiets forhandlingsleder.

- Vi har prøvet at føre en ansvarlig politik, da vi står i en krise og over for et økonomisk kollaps. Vi synes, der bør være reformer, hvor den enkelte borger ikke skal rammes, og kommunerne ikke skal spare. Vi er nået til det punkt, efter langvarig diskussion frem og tilbage, at vi ikke kan være med længere.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.


Store reformer

KNR har tidligere beskrevet, hvordan landskassen kom ud med et underskud i 2024. Det skyldes blandt andet, at kistebunden - også kaldet likviditeten - beskrives som "alarmerende lav" af naalakkersuisuts eget oplæg til finanslovsforhandlingerne.

Ud over at lægge et budget med overskud de næste fire år, står der i det samme finanslovsforslag, at politikerne skal finde penge til kistebunden.

Naalakkersuisut skrev derimod i deres finanslovsforslag, at der skal spares 864 millioner kroner på de offentlige udgifter over de næste fire år.

Ligeledes står der i koalitionsaftalen, at der skal gennemføres økonomiske reformer i den offentlige sektor.

Men ifølge Jens Napãtôĸ vil koalitionen ikke indgå i større reformer i finansloven for næste år.

Det er ikke nemme beslutninger, hvorfor ikke blive og hjælpe med at finde pengene?

- Økonomisk Råd har sagt, at vi skal lave økonomiske reformer, men det er ikke blevet tilgodeset af naalakkersuisut. De fortsætter den uansvarlige politik, fortæller Jens Napãtôĸ:

- Vi har prøvet at lave reformer af alle mulige tiltag og prøvet at hjælpe dem med at rette op på det problem, de selv er havnet i. Men de er ikke til at rokke, og derfor har vi trukket os.

I koalitionsaftalen står der, at naalakkersuisut vil lave økonomiske reformer. Nu siger du, at det vil de ikke. Hvordan giver det mening?

- Det sagde de også i starten af forhandlingerne. Men der er ikke nogle reelle løsningsforslag. Man vil lave ekspert- og arbejdsgrupper, men de har ikke selv holdninger. Det har vi, og det er ikke blevet lyttet til.

Svarer ikke konkret

Under interviewet med KNR fortæller Jens Napãtôĸ flere gange, at Naleraq har kommet med samtlige forslag til besparelser og reformer, som ikke vil gå ud over kommunerne og den enkelte borger.

Men han vil ikke svare på, hvad det er for reformer, partiet har foreslået.

Hvilke reformer ønsker I, der bliver indført?

- Vi har fremført mange besparelser, og nogle af dem er blevet tilgodeset. Så vi har sat et stort aftryk på finansloven allerede.

Hvad kunne være konkrete eksempler?

- Vi er kommet med mange besparelser, jeg ikke kan uddybe her på stående fod. Det er konkrete reformer ud fra grønlandske forhold, som vi er gået til valg på.

Man kan ikke få alt, hvad man ønsker sig. Vil det ikke være mere ansvarligt at blive i forhandlingerne og indgå kompromisser?

- Vi går ikke på kompromis med nogle af vores værdier. Vi vil ikke hente penge fra borgernes lommer eller kommunerne, når økonomien kan reddes på andre måder.

Reaktion

KNR har taget kontakt til Erik Jensen (S), da han er formand for finans- og skatteudvalget for at få hans reaktion på dagens hændelser.

Erik Jensen vil ikke udtale sig som formand for udvalget. Derfor spørger KNR ham, som medlem af Siumut, hvor det stiller partiet

Hvor stiller det Siumut henne?

- Det er ikke hvert år, at alle partierne er medunderskrivere i finanslovsaftaler, det har vi også set tidligere. Eksempelvis var der sidste år kun to partier, der har skrevet under, så det er ikke noget, man behøver at lave stort drama ud af, for sådan er vilkårene, og hvis man ikke er enige i forhandlingsresultater, så har et hvert parti ret til at melde sig ud, siger han.

Siumut er stadig med i forhandlingerne.