Økonomisk Råd: Landskassen bløder, og politikerne har ikke sparet op

Den tidligere koalition kritiseres for at bruge for mange penge og ikke fremtidssikre økonomien i tide.
Torben M. Andersen er formand for Økonomisk Råd i Grønland. Rådet advarede sidste år politikerne mod at bruge for mange penge på finansloven, end økonomien kunne retfærdiggøre. Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Markus Valentin
23. juli 2025 12:44

Rettelse: Artiklen kunne give indtryk af, at det er hele landets økonomi, der er uholdbar. Der er rettelig tale om selve landskassen, der har underskud. Dog mener eksperter, at det kræver store reformer, hvis landets økonomi ikke skal kollapse.

Landskassen bløder: Sidste år endte med et underskud på en kvart milliard kroner, og i dette år forventes nu endnu et underskud på 347 millioner kroner.

Nationalbanken har kritiseret finansloven for 2025 for at bruge langt flere penge, end den økonomiske situation tillader.

Også formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, kritiserer, at politikerne er gået helt til stregen i forhold til at bruge så mange penge som muligt.

- I gode tider er det sund fornuft at få lagt penge til side, så man har nogle bløde puder at lande på, hvis økonomien kommer til at gå dårligt. Det er ikke sket, og nu er konsekvenserne tydelige at se.

Det har ifølge formanden for Økonomisk Råd gjort det vanskeligere at håndtere de aktuelle udfordringer, når der ikke er en reserve af penge at hive fra.

Bruger for mange penge

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

Samtidig har Nationalbanken og Økonomisk Råd i mere end et årti advaret om, at der kommer flere ældre, en mindre befolkning, og højere offentlige udgifter.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.

Det er ikke længere et spørgsmål om, at problemerne kommer på et tidspunkt - De er her nu, fortæller Torben M. Andersen.

- Man begynder at kunne se mere alvorligt, at man ikke er kommet så langt med reformerne, der skal håndtere de her problemer, forklarer Torben M. Andersen.

Økonomien er stadig i vækst, og er ikke i krise som helhed nu og her. Men problemerne, som eksperterne har advaret om, kommer hurtigt, og et underskud i landskassen hjælper ikke.

Omfattende reformer savnes

Derfor har Økonomisk Råd i samme årrække efterspurgt, at politikerne indfører en række ambitiøse reformer for at imødegå udfordringerne.

Men heller ikke dét kommer til at være en snuptagsløsning.

- Selvom man laver omfattende reformer i morgen, får de ikke effekt i over morgen. Det er noget, der tager lang tid og viser sig over en årrække. 

Hvor alvorlig er situationen, når der er en kvart milliard i underskud?

- Det er selvfølgelig alvorligt, og det giver noget politisk arbejde med at finde ud af, hvad det er, man gør for at tilpasse sig det, fortæller formanden for Økonomisk Råd og fortsætter:

- Men man kan ikke sige, at vi er i en stor krise. Så man skal ikke skrive med for store bogstaver. Men det er klart, at det giver nogle politiske udfordringer.

KNR har rakt ud til Erik Jensen (S) om kritikken af den tidligere koalition, hvor han var naalakkersuisoq for finanser og skatter. Hans svar udkommer senere som en særskilt artikel.