Økonomisk Råd: Det går i den rigtige retning, mens ny regel stadig venter på sig

I en ny rapport gør Økonomisk Råd status over sidste år. De giver også bud på, hvordan økonomien kan se ud i år.
Økonomisk Råd kommer hvert halve år med en ny rapport for, hvordan det går med økonomien og landskassen. Foto © : Martin Krogh/ KNR
Skrevet af Markus Valentin
25. januar 2026 10:00

Økonomisk Råd har udgivet en ny rapport, der gør status for første halvår 2026.

Konklusionen kan deles i tre:

Økonomien har det relativt fint, beholdningen i landskassen har næsten ramt bunden, og finansloven for i år indfører nødvendige opstramninger.

Ifølge det seneste skøn fra december, så kommer landskassen ud med et underskud på 386 millioner kroner.

Derfor opfordrer rådet stadig til forsigtighed.

- Den alvorlige udvikling i de offentlige finanser i 2025 viser en sårbarhed over for konjunkturbetingede udsving i landskassens indtægter og udgifter, og dermed behovet for en forsigtig linje i den økonomiske politik, skriver rådet.

Den generelle økonomi

Overordnet har der sidste år været en fremgang på en halv procent. Næste år forventer rådet, at økonomien vil vokse med en procent.

- Bruttonationalproduktet, BNP, vurderes at vokse en halv procent, kun lidt mere end lavvæksten i pandemiåret 2020, skriver Økonomisk Råd.

Den beskedne fremgang skyldes to ting: At anlægsprojekterne af de nye lufthavne er ved at slutte, og at fangstmængderne for rejefiskeri er faldet.

Men ses der på fiskeriet mere overordnet, så er der også gode fremskridt fra sidste år, som opvejer faldet en smule.

Både fangstmængderne og priserne på torsk er steget i et omfang, der fik eksportværdien af fiskeprodukter til at stige i løbet af året.

Desuden er der blevet fanget en større mængde makrel i international farvand, samt i grønlandsk farvand for første gang siden 2019.

Med hensyn til 2026 skriver rådet, at rejefiskeriet forventes fortsat at falde.  

- Men andre dele af fiskeriet kan til gengæld i nogen grad kompensere for faldet i eksporten, skriver Økonomisk Råd.

Efterspørgslen på turisme er også steget sidste år. De nye lufthavne gør det muligt for turismen at stige yderligere.

Sæsonen foregår stadig over sommermånederne. Økonomisk Råd beskriver derfor, at der kan arbejdes mere for at sprede sæsonen ud over resten af året.

- Der er behov for både at udstrække turistsæsonen udover sommermånederne og at udbygge fly-, hotel- og turkapaciteten, for at turismen kan bidrage yderligere til økonomien på landsplan.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.


Landskassen

- Situationen for landskassen blev forværret betydeligt i 2025.

Sådan starter Økonomisk Råd med at beskrive situationen. 

Den seneste vurdering er da også, at landskassen kommer ud med et underskud på 386 millioner kroner for 2025.

KNR har tidligere beskrevet, hvordan opsparingen (likviditet) har været frit faldende, trods rådets gentagende advarsler.

- Likviditeten i landskassen er forværret betydeligt og nåede i andet halvår 2025 et kritisk lavt niveau tæt på nul, skriver Økonomisk Råd.

Dog er der også positive toner. Rådet skriver nemlig, at naalakkersuisuts finanslov for 2026 indebærer betydelige og nødvendige opstramninger for at genskabe balancen mellem indtægter og udgifter.

Alligevel opfordrer rådet stadig til, at naalakkersuisut fører en forsigtig linje, når det gælder økonomien.

Som KNR beskrev i september, opfordrer Økonomisk Råd til, at Inatsisartut vedtager en regel om, hvad minimumsgrænsen skal være for overskuddet for landskassen.