Grønlands Erhverv: Først når politikerne har ryggen mod muren, sker der noget
Grønlands økonomi klarer sig godt lige nu og her. Men presset vokser og kræver store reformer, fortæller Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.
- Som Torben M. Andersen (formand for Økonomisk Råd, red.) sagde rigtigt, så skal vi ikke skrive med store bogstaver nu. Men vi skal til at agere i vores økonomi på en anden måde.
Ifølge naalakkersuisuts egen rapport over, hvilke reformer der skal til for at forhindre et økonomisk kollaps, så står de offentlige finanser til at få underskud fra omkring 2032 til 2045 - selv hvis alle foreslåede reformer indføres.
Det skyldes udsigten til lavere befolkningstal og flere pensionister. Det kræver ambitiøse, strukturelle reformer, som Nationalbanken har efterspurgt i et årti, for at økonomien klarer sig i fremtiden.
Dog er Christian Keldsen optimistisk. For han forventer, at de nødvendige reformer bliver indført.
For når krisen kommer, er politikerne mødt til at handle.
- Der er ikke noget, som motiverer mere til at få lavet de rigtige reformer, end at have ryggen mod muren.
Godt med mindre vækst
I 2023 faldt væksten - som er udtryk for, hvor mange flere penge samfundet har sammenlignet med forrige år - fra to til en procent.
Nationalbanken vurderer i en redegørelse, at den lavere vækst ikke nødvendigvis er negativ. Det kan være med til at lette noget af presset på erhvervet.
- Når der er pres og høj aktivitet i en økonomi, så trækker det på mange ressourcer såsom de menneskelige. Opbremsningen kan betyde noget positivt for adgangen til arbejdskraft. Det kan gøre det lettere at skaffe byggematerialer, råvarer og andre ressourcer, siger Christian Keldsen.
Men det er ikke politikerne, der skal have æren for, at det nu er blevet overskueligt for erhvervet. I stedet peger direktøren på den politik, andre lande har indført.
- Noget af det er et resultat af en mere ansvarlig finanspolitik, der er ført andre steder i verden. Der har man taget tiltag for at bremse væksten. Det får vi gavn af lidt på bagkant.
Selvom en stor del af økonomien er hængt op på et skrøbeligt grundlag som fiskeriet, så skaber pengene fra Danmark og EU grundlag for stabilitet, fortæller Christian Keldsen.
- Vi er godt hjulpet af, at 58 procenter af vores indtægter er faste fra Danmark og EU, som ikke påvirkes af mere kommercielle indtægter.
Fiskeriloven skader Landskassen
Et er de kommende problemer med økonomien generelt. Noget andet er, at Landskassen sidste år gik i underskud og forventes at mangle 347 millioner kroner i år.
- Vi er svært, svært bekymret om situationen med Landskassen. Den forrige koalition indførte underfinansierede tiltag. De konsekvenser kommer vi til at døje med i mange år, hvis ikke i generationer.
Her fokuserer Christian Keldsen særligt på fiskeriloven, som han mener er skruet for sjusket sammen.
- Vi mener, man har været for optimistisk over for, at der overhovedet ville komme konsekvenser. Nu hvor konsekvenserne er opstået, er man så for optimistisk i forhold til, hvad de får af betydning. Det kommer til at være værre, end det vi ser nu.
Helt konkret mener Christian Keldsen, at kvoterne ikke fordeles på en måde, der sikrer finansiering af nok fiskekuttere. Det fører til lavere indtægt, som fører til færre jobs.
- Samtidig snakker politikerne om et større offentligt engagement i fiskeriet. Det vil sige, nu lægger vi endnu flere af vores offentlige midler i en enkelt industri, som er påvirket af både naturressourcer og verdensmarkedspriser, fortæller Christian Keldsen og fortsætter.
- Det gør Grønlands økonomi mere skrøbelig. Så vi gør egentlig det modsatte af at udbrede vores indtægter til flere erhverv.
