Erik Jensen presser naalakkersuisut: Upopulære reformer eller skattestigninger

Siumut-politikeren kræver svar på, om den nye regering fortsætter vækstplanen. Han mener, alternativet er økonomisk kaos – men han er selv blevet kritiseret for ikke at gøre nok.
Erik Jensen (S) vil have vished fra naalakkersuisut om, at de vil følge reformsporet for at sikre økonomien i fremtiden. Foto © : KNR
Skrevet af Markus Valentin
28. juli 2025 15:00

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at den obligatoriske pensionsreform blev indført under den forrige koalition. Det er faktuelt forkert og er fjernet fra ariklen. KNR beklager fejlen.

Da stemmerne var talt op på valgaftenen, var det tydeligt, at Siumut havde lidt et historisk nederlag. 

Dengang begrundede Erik Jensen (S) vælgerflugten med, at partiet har været med til at indføre upopulære reformer og ikke har været gode nok til at forklare deres beslutninger over for vælgerne.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.

Nu har Erik Jensen stillet et paragraf 37-spørgsmål, hvor han kræver svar på, om naalakkersuisut er villig til at fortsætte med at lave reformer - selvom det kan være upopulært.

- Vi har et faldende befolkningstal og en aldrende generation på vej. Hvis planen bliver anderledes, vil det få kæmpe store økonomiske udfordringer, fordi skatten vil blive hævet. Dermed vil vi miste en del af vores befolkningsgruppe, der vil flytte fra landet. Det vil jeg gerne undgår, og derfor synes jeg, det var på sin plads at stille det spørgsmål.

Både Nationalbanken og Økonomisk Råd har i et årti advaret om, at økonomien kræver store lovændringer for at få råd til fremtidens velfærd. 

Politikerne har vedtaget en plan. Nu er spørgsmålet, om den holder.

Skatten må ikke stige

I slutningen af 2023 blev den såkaldte holdbarheds- og vækstplan 2 indført. Her skitseres en række bud på omfattende reformer, som politikerne kan gå i gang med. 

Både fiskeriloven og den obligatoriske pensionsreform stammer blandt andet herfra.

I koalitionsaftalen har partierne givet hånd på, at naalakkersuisut skal fortsætte med reformerne - men Erik Jensen er ikke så sikker.

- Under valgkampen har der været diskussion om ophævelsen af den obligatoriske pensionsordning og så videre. Det vil medføre en kæmpe stor økonomisk udfordring på den korte og lange bane for landskassen, men også for kommunerne.

I koalitionsaftalen står der både skrevet, at der skal laves en ny pensionsreform i 2026, men også at den obligatoriske pension skal til genovervejning. Foto © : KNR / Markus Valentin

Erik Jensen sad selv som naalakkersuisoq for finanser og skatter i den tidligere koalition med IA. 

Han fortæller, at hvis ikke naalakkersuisut holder vækstplanen og fortsætter sporet med de svære reformer, så kan politikerne være nødt til at indføre store skattestigninger i 2033.

- For at undgå at hæve skatten så meget inden for kort tid, er det vigtigt at stille spørgsmålet om vækstplanen videre til naalakkersuisut.

Stigende pensionsalder

Men pilen peger også på Erik Jensen. 

KNR har tidligere beskrevet, hvordan han selv gik imod anbefalingerne fra Økonomisk Råd og gennemførte en finanslov, som har været med til at føre landskassen i underskud og ikke sikre nok økonomisk robusthed til at modstå hårde tider.

En beslutning Erik Jensen forsvarer ved at argumenterer for, at pengene blev brugt på at gøre det mere attraktiv at leve i Grønland fremfor at flytte til Danmark.

Reformer i koalitionsaftalen

I koalitionsaftalen anerkender partierne, at økonomien står overfor store udfordringer i fremtiden, som skal håndteres.

Når det kommer til fremtidige finanslove, vil naalakkersuisut både føre en stram styring af landets udgifter med klare prioriteringer, men samtidig vil de lave offentlige investeringer.

Arbejdet med en ny skattereform skal iværksættes hurtigst muligt med håb om at udbygge den tidligere reform i 2026.

Der skal indføres en skattereform på erhvervet. Her skal selskabsskatten sænkes og unødigt bureaukrati fjernes.

En ekspertgruppe skal se på pensionsområdet, så der kan laves et politisk forlig om en ny reform til næste år.

Pensionsreformen skal blandt andet fjerne forskellen mellem danske og grønlandske tjenestemandspensioner samt gøre det mere attraktivt selv at spare op til pension - dog vil skal den obligatoriske pension genovervejes.

Selvom han var med til at indføre reformer, kritiserer Den Danske Nationalbank og Økonomisk Råd, at politikerne ikke har indført tilstrækkelig med ambitiøse reformer hurtigt nok - et ansvar Erik Jensen for nyligt selv havde ansvaret for.

Har du selv gjort nok for at følge planen og sikre økonomien?

- Jeg synes, at vi har gjort rigtig meget og nok også taget nogle forskellige "upopulære" beslutninger. Vi har truffet store beslutninger i forrige regeringer, men vi har stadig en del reformer, der skal gennemføres.

Vækstplanen indeholder mange forslag til reformer, som kan være upopulære for de forskellige partiers vælgere. Er Siumut klar til at indføre nogle af de reformer, der kan være upopulære over for jeres vælgere såsom forslaget om at hæve pensionsalderen?

- Vi har ikke drøftet det i partiet endnu, men vi vil gerne se på nogle modeller for, hvordan det gøres attraktivt at være på arbejdsmarkedet i længere tid, uden at du bliver belastet yderligere, fortæller han og fortsætter:

- Der er selvfølgelig en del elementer, vi skal se nøje på. Vi skal kigge på, hvilke instrumenter vi skal bruge for at have et stort arbejdsudbud så lang tid som muligt, uden at vi behøver at hæve pensionsalderen.