Erik Jensen: Det var rigtigt at bruge pengene – selvom landskassen nu bløder

Erik Jensen står fast på, at landskassens overskud skulle komme borgerne til gode. Økonomisk Råd kritiserer manglende opsparing.
Under valgkampen var der modstand mod den obligatoriske pensionsopsparing samt fiskeriloven. Men Erik Jensen fortæller, at begge reformer er med til at sikre økonomien i fremtiden. Nu kræver han svar fra naalakkersuisut, om de vil fortsætte reformsporet. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
27. juli 2025 10:00

Da finansloven skulle laves sidste år, kritiserede Økonomisk Råd IA og Siumut for at bruge for mange penge.

Selvom finansloven overholder reglerne i budgetloven, så gik politikerne helt til kanten i forhold til landets udgifter - og nu er der underskud i landskassen.

I stedet mente Økonomisk Råd, at politikerne skulle have holdt lidt igen og sparet op, så landet ville være bedre rustet mod, når der igen ville komme økonomisk modvind.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.

Erik Jensen (S) var på det tidspunkt naalakkersuisoq for finanser- og skatter. Og han fortryder ikke den daværende naalakkersuisuts brug af pengene.

- Vi havde en god økonomi i vores regeringstid. Derfor var det på sin plads, at den gode økonomi skulle gavne befolkningen.

Dog forklarer Torben M. Andersen, som er formand for økonomisk råd, at de høje udgifter, sætter landskassen et svært sted.

- Det vil så sige, at der ikke er meget frirum til at klare de negative udviklinger, som der er opstået. Her kommer man i klemme.

Undgå fraflytning

Erik Jensen forklarer til KNR, at det var nødvendigt at gå til grænsen af budgetloven.

KNR har tidligere beskrevet, hvordan antallet af folk, der flytter fra Grønland til Danmark er stigende. Og det er den tendens, som den tidligere ansvarlige naalakkersuisoq ville vende.

- I 2023 havde vi et fantastisk godt år med et overskud på 431 millioner kroner. Det ville vi give tilbage til befolkningen. Derfor lavede vi forskellige ordninger, således at det gøres mere attraktivt at leve i Grønland og for at undgå en stigende fraflytning, siger Erik Jensen.

Det er netop dét, Økonomisk Råd kritiserede jer for. I stedet mener de, at i burde have lagt penge til side i stedet for at bruge overskuddet, så hvis situationen ændrede sig, som den har gjort nu, at landet så havde flere penge, og krisen ikke var så slem. Hvad siger du til det?

- Det der hypotetiske spørgsmål eller bagklogskabsspørgsmål kan jeg jo ikke svare på. Men vi havde en god økonomi i vores regeringstid. Derfor var det på sin plads, at den gode økonomi skulle gavne befolkningen. 

Nye tider

Selvom Erik Jensen og den tidligere koalition har fået kritik for ikke at lægge tilstrækkeligt af overskuddet til sige, så forklarer han, at der blev sparet op.

- Vi har også lagt penge til side, og vi havde en fin likviditet ved valgudskrivelsen. 

Dog medgiver han, at den nye økonomiske situation kræver, at naalakkersuisut skal holde igen med udgifterne.

- Nu har vi en anden situation på grund af andre kvotesatser og økonomiske aspekter, der gør, at vi skal tænke mere på, hvad vi skal love vælgerne.

Finansloven for 2025 blev vedtaget den 22. november sidste år, mens KNR skrev om anbefalingerne fra Northwest Atlantic Fisheries Organisation om at sætte kvoterne for rejer ned 10. oktober.

Følg med i næste artikel på KNR, hvor Erik Jensen udtaler sig om den tidligere koalitions reformarbejde, og hvordan naalakkersuisut skal fremtidssikre økonomien.