Jul i Arktis: Traditioner fra verdens nordligste egne

Mange juletraditioner i Arktis låner fra både amerikanske og europæiske skikke. 

Hjemmene fyldes med juletræer, pynt, bagværk, familiesammenkomster og julesange. 

Alligevel har hvert folk og hvert land også sine helt egne skikke, der giver julen i Arktis en unik karakter, med en blanding af internationale traditioner og deres egne unikke charme. 

I anledning af juledag, den 25. december, slår vi derfor et smut omkring nogle af disse steder for at se, hvilke specielle juletraditioner vores naboer i det høje nord fejrer. 

Island

Ligesom i Grønland kan der være langt mellem byerne i Island. Før i tiden kunne en julehilsen derfor være længe undervejs. 

Men det ændrede sig i 1930, da Islands nationale radiostation RÚV blev grundlagt og begyndte at sende julehilsner ud til hele landet.

I starten var det tiltænkt en måde at få julehilsner ud til slægtninge langt hjemmefra. Men i dag er julehilsnerne en fast tradition den 23. december, hvor næsten hele radiodagen er fyldt med julehilsner mellem islændinge.

Og mens radioen kører, tilbereder mange deres traditionelle ret med rokker. Den 23. december er nemlig dagen for "Þorláksmessa", hvor man mindes helgenen Þorlákur helgi, som døde samme dag i 1193. Den skarpe lugt fra fisken sidder efterfølgende både i tøjet og håret på gæsterne, og det siges, at denne fisk gør julemiddagen dagen efter endnu mere appetitlig.

Inuit i Canada

I Nunavut varer julefejringerne ofte flere dage og handler mindst lige så meget om fællesskab som om selve højtiden. 

Op til jul er dagene derfor fyldt med dans, fællesspisning og traditionelle lege, som hele lokalsamfundet mødes om. Det kan være spil som Ajagaq, hvor man kaster en knogle med huller i op i luften for at gribe den med en anden spids knogle. Det er et spil som vi også kender herhjemme, og kan spores 2500 år tilbage i Grønland.

Juleaften bliver fejret den 25. december. I månederne op til jul har fangere og fiskere fyldt fryserne med rensdyr, sæl og muktuk (som herhjemme kendes som mattak). Juleaften samles hele byen i forsamlingshuset, hvor der holdes et stort fællesmåltid. Fangsten lægges ud i store grupper på gulvet, og familierne sætter sig omkring hver deres festmåltid. 

Inuit i Alaska

Også i Alaska bliver julen fejret den 25. december, men mange hænger julelys og pynt op allerede tidligt på efteråret, når mørket tager til. 

For mange byder vinteren også på skøjteløb og ishockey.

Om morgenen juleaftensdag, går børnene fra hus til hus i byen med en lang stang med en farvet stjerne i toppen, og synger julesange ved hvert hus. Sangene rummer ord som Gristuusaaq suu'uq, som betyder ”Kristus er født”, og traditionen tro afsluttes der med ordene Mnogaya leta, ”Gud give jer mange år”, som alle synger med på. 

Som tak får børnene julelækkerier som dounots med ahornsirup, småkager og slik eller juleretter som fisketærte og røget laks. 

Inuit i Sibirien

I Sibirien er inuitternes juletraditioner i dag en blanding af russisk-ortodokse skikke og ældgamle lokale ritualer.

Julen fejres den 7. januar efter den russisk-ortodokse kalender, og mange familier faster frem til den store julemiddag som byder på rensdyrkød og fisk. Samtidig lever elementer af de gamle traditioner videre, særligt under Svyatki , “de hellige nætter”, som strækker sig fra jul til helligtrekonger som bliver fejret den 19. januar. 

Her samles familier og naboer for at dele historier, lege og synge. Og i nogle områder lever små spådomslege fra shamanistiske traditioner også stadig videre, som en hyggelig del af årets vinterfortællinger.

Samerne

For samerne var december måned i sin tid fyldt med ritualer, for at sikre sig at man kom godt i gennem den barske og farefulde vinter. 

Rensdyrkød, fisk og andre former for gaver blev ofret til naturens ånder. Samerne havde også en guddom, der var forbundet med julen, nemlig Juovlahearrá, som de ofrede rensdyrblod til. 

Med kristendommens ankomst tog mange samere dog de kristne juletraditioner til sig, men fortsatte med at kombinere dem med deres egne traditioner og spiritualitet. 

Derfor består samernes julemåltid i dag ofte af rensdyrkød eller fisk, som de plejede at ofre. Historier om samernes forfædre, naturen og vinterens mystiske skabninger fortælles rundt om brændeovnen. Og så synger man joik, den traditionelle samiske sangform og laver duodji, et traditionelt håndværk som træfigurer, tekstiler og kunsthåndværk, som gives som personlige julegaver.