Rejebestanden falder fortsat: Flere reguleringer kan blive nødvendigt

En ny rapport viser, at rejebestanden fortsat er faldende. Derfor anbefales der, at Grønland samlet fisker 27.600 tons færre rejer i 2025 end i 2024.
Anbefalingerne for mængden af rejefiskeri er mindre for næste år. Og det kan kræve, at der skal ses på mere regulering.
Skrevet af Markus Valentin
10. oktober 2024 07:50

Der bliver færre og færre rejer i Grønland.

Det viser en ny rapport fra Nafo, Northwest Atlantic Fisheries Organisation, som årligt kommer med anbefalinger til, hvor mange rejer, der kan fanges for at opretholde en bæredygtig bestand.

Nafo anbefaler, at der næste år fanges henholdsvis 80.000 og 1.000 tons rejer ved vest- og østkysten.

Det svarer til, at fiskerne skal fange 22.500 tons færre rejer ved vestkysten og 5.100 tons færre rejer ved østkysten end i år.

Mere regulering

Nafo's anbefalinger for 2025 er lavere end de anbefalinger, de kom med sidste år for rejefiskeriet. Og det skyldes ikke blot, at der er et forventet overfiskeri i 2024 sammenlignet med de anbefalede mængder.

Ann Dorte Burmeister er Seniorrådgiver og forsker i rejer ved Grønlands Naturinstitut. Hun fortæller, at de nye anbefalinger kommer af, at der har været et faldet i bestanden, men også at der har været en stigning i antallet af torsk, som spiser rejerne.

De to ting til sammen har gjort, at Nafo's anbefalinger er blevet lavere for 2025, end de var i 2024.

I Vestgrønland ligger rejebestanden stadig lige i det felt, Nafo kalder for den optimale biomasse. Men i Østgrønland er rejebestanden 42 procent lavere end grænsen for bæredygtigt rejefiskeri.

Grænsen for bæredygtigt rejefiskeri

Rejebestanden beregnes ud fra de biologiske undersøgelser, fiskeriets fangstrater og biomassen af de torsk, der spiser rejer.

Grænsen for bæredygtigt rejefiskeri er den grænse, som sikrer, at rejebestanden kan reproducere og opretholde sig selv.

Grænsen overskrides, hvis der er for meget fiskeri, samt for mange torsk, der spiser af rejerne.

Kilde: Grønlands Naturinstitut.

Og det kan betyde, at der skal ses på mere regulering, fortæller Ann Dorte Burmeister.

- Når man er omkring den optimale biomasse, har man stadig en god bestand. Er man under, skal man tænke på, om der er reguleringer, der skal træde i kraft, så man sikre sig, at den ikke ryger længere ned.

I Vestgrønland er det ikke første gang, at rejebestanden har været nede og skrabe bæredygtighedsgrænsen.

- Vi var i samme situation i 2014, hvor bestanden var nedadgående, men  i 2016 steg den igen, fortæller Ann Dorte Burmeister.

Ny fiskerilov

Årsagen til, at der bliver fanget flere rejer, end der nødvendigvis er bæredygtigt, skyldes blandt andet indtjening- og beskæftigelseshensyn. Og i sidste ende er det op til politikerne, hvad fangstraterne skal ligge på.

Når den nye fiskerilov træder i kraft til næste år, er fiskeriet nødsaget til at rette sig ind efter, at de kan opretholde bæredygtighedsgrænsen. 

Det er derfor endnu uvist, hvilke konsekvenser det vil få for mindre fiskere, hvis man følger Nafo's anbefalinger om rejefangst for 2025.