Tema: Fiskerilov

Kim Kielsen om ny fiskerilov: Først nu kan ærmerne for alvor smøges op

Selvom vejen til en ny fiskerilov har været lang, så er det først nu, arbejdet rigtigt godt går i gang, siger naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.
Kim Kielsen fortæller, at det er den lette del af lovgivningsarbejdet, som er overstået nu. At få ført den nye fiskerilov ud i verden bliver den helt store opgave.
17. maj 2024 13:05

Efter 20 års tovtrækken og utallige anbefalinger fra udvalg og kommissioner, er der nu endelig landet en ny fiskerilov. Den forrige var en halvgammel én af slagsen fra midten af 90’erne.  

Derfor mente alle, at det var tid til en ny. 

Men indholdet var der til gengæld stor uenighed om. I går blev den så - endelig - vedtaget efter otte timers debat i Inatsisartut. 

Ifølge  Kim Kielsen (Siumut), der er naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, så er loven nu kun kommet det første lille skridt på vejen, selv om den på papiret er et kvantespring for landets største erhverv.

Fiskeriloven er vedtaget

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej. Den 16. maj vedtog Inatsisartut den nye lov efter flere måneder med politisk ballade og mistillidserklæringer.

Der er flere ændringer. Loven vil fordele fiskeriet på flere hænder, og dermed gælder den både for store rederier og små jollefiskere.

De store selskaber skal på sigt have færre kvoter, og det kommer til at koste arbejdspladser, frygter Polar Seafood.

En væsentlig ændring er også, at Royal Greenland på længere sigt ikke skal have højere kvoteloft end de private fiskerivirksomheder.

Og så er der forskere, der vurderer, at op til 400 jollefiskere kan miste deres levebrød. Det kan betyde, at de skal flytte til større byer, hvor der i forvejen er mangel på boliger og institutionspladser, har samfundsforsker Birger Poppel sagt.  

15 procent af den samlede arbejdsstyrke i Grønland beskæftiger sig med fiskeri enten på land eller til vands.

Ifølge Grønlands Statistik eksporterede Grønland fiskeprodukter til en værdi på over fem milliarder kroner i 2023. Den samlede eksport var på lige over seks millarder.

- Nu er behandlingen overstået i Inatsisartut. Men som jeg også sagde her til aften (i går aftes, red.), så er det først nu, jeg for alvor smøger ærmerne op, siger han til KNR og fortsætter:  

- Nu skal der arbejdes på bekendtgørelserne. Så embedsmændene kommer til at få travlt nu. De gældende bekendtgørelser skal reguleres til den nye lov, der træder i kraft 1. januar 2025.

Hele landet er hørt

Fiskeriloven har været det store tema på forårssamlingen. Mange timers debat, mange gentagelser og to gange mistillid fra oppositionen er den endt med.

Senest i går, hvor Inatsisartut stemte og vedtog loven. Og inden da var der demonstrationer i flere af landets byer og bygder, hele 36 høringssvar og endnu flere utilfredse opslag på alverdens sociale medier. For ikke at glemme fiskerne i Maniitsoq, som satte ild til lovforslaget tilbage i januar.

Alligevel er Kim Kielsen sikker på, han har sørget for at få hørt alle de utilfredse stemmer, og at deres input har påvirket den endelige lov:

- Lovforslaget har resulteret i talrige svar ud fra forespørgsler, og de er alle sammen blevet læst og besvaret med redegørelser. Fra førstebehandlingen af lovforslaget til nu, har man foretaget 20 til 25 ændringer ved loven, siger Kim Kielsen. 

Af samme grund er det også vigtigt for Kim Kielsen at understrege, at han ikke alene kan tage æren for, at landets største erhverv nu har fået et nyt sæt spilleregler. Heller ikke at det skulle tage så lang tid:

- Den er blevet ændret 13 gange. De forgangne naalakkersuisut har også igangsat opgaven, der er blevet nedsat to kommissioner. Derfor havde vi også en masse oplysninger, vi kunne bruge i arbejdet med vores lovforslag, siger han.