Politikere vil gøre det mere attraktivt at flytte hjem: - Vi har brug for hver og en
Mens udsigten for befolkningsantallet i Grønland er dalende, er antallet af personer, der flytter fra landet, stigende.
En tendens, der har stået på igennem de senere år, og som er “meget bekymrende”, lyder det fra flere politikere.
- Det er et stort problem og meget bekymrende, for vi lever i et samfund, hvor vi har brug for alle kræfter, hvis vi skal sikre og opretholde en god velfærd. Det er noget, der både bekymrer mig og ærgrer mig meget. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt at være herhjemme, siger Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen.
Kigger man på prognoserne for befolkningsantallet her i landet, vil vi om 25 år være 10.000 færre mennesker. Befolkningsantallet ser nemlig ud til at gå fra 56.000 til godt 46.000 mennesker, siger Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik.
Samtidig bor der godt 17.000 mennesker i Danmark, som er født i Grønland. Og det er dén kurve, som flere politikere nu vil knække.
- Vi har brug for hver og en, som er i det grønlandske samfund. Derfor skal vi have talt om den massive fraflytning, som der desværre er fra Grønland, lyder det fra IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz.
Sundhed på dagsordenen
Men hvad mener politikerne så, at der skal gøres for, at flere mennesker retter blikket mod nord?
Spørger man Aaja Chemnitz, er det særligt sundhedsvæsenet, der – igen - skal på dagsordenen.
- Der skal være større tillid til sundhedsvæsenet. Det, tror jeg, er en af hovedårsagerne til, at folk flytter. Og der kan jeg være med til at understøtte særligt et tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark på sundhedsområdet.
Det er en pointe, som Atassut på den anden side af det politiske landskab er enig i.
- I øjeblikket er der meget store debatter om at blive en selvstændig nation. Men vores store bekymring er sundhedsvæsenet, som allerede er under pres. I stedet bør vi fokusere på at finansiere og forbedre det, siger Bentiaraq Ottosen fra Atassut.
Tilbage i 2023 landede politikerne i Inatsisartut en sundhedsaftale, der blandt andet skulle sikre bedre behandling af akut sygdomme, kræftbehandling og fokus på rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale. Der var afsat 114,5 millioner kroner ekstra til sundhedsaftalen. Alle partier på nær Demokraatit var en del af sundhedsaftalen.
Fokus på børnene
Demokraatits Jens-Frederik Nielsen er enig i, at sundhedsvæsenet også skal have en særdeles kærlig hånd.
Men han retter ikke mindst spotlyset mod folkeskolen, der ifølge ham skal have et gevaldigt løft.
- Der er store problemer med dagsinstitutioner og på folkeskoleområdet, der gør, at familier, der er færdiguddannede uden for landet, ikke føler, at det er attraktivt nok at komme tilbage.
Løsningen skal findes i en ny folkeskolelov, mener Jens-Frederik Nielsen.
- Vores folkeskolelærere skal være med i tilblivelsen af loven, så vi sammen kan sikre, at det faglige niveau bliver hævet.
- Hvis vi ikke gør noget nu, taber vi flere og flere unge mennesker på længere sigt. Og så får vi heller ikke nogen tilbage fra Danmark, som måske ikke vil flytte hjem, fordi de er bange for, at deres børn bliver tabt i folkeskolen, ligesom mange andre børn er blevet det, desværre, siger Demokraatit-formanden.
Mangler varme hænder
Ifølge Birger Poppel er en af de store konsekvenser ved det faldende befolkningstal, at man også på sigt kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet.
- Det er en målsætning politisk, at vi selv bliver i stand til at varetage flere opgaver. Og det bliver vi dårligere stillet til i den udstrækning, at folketallet falder og ikke mindst, når der bliver færre, der er født i Grønland, siger samfundsforskeren.
Der er nemlig i høj grad enighed i det politiske spektrum om, at vi skal have statsdannelse på sigt.
Derfor skaber prognoserne også bekymringsrynker hos Jens-Frederik Nielsen.
- Jeg ser det som en udfordring i forhold til at bygge det fundament, vi har brug for for at tage de vigtigste skidt mod hundrede procent statsdannelse, siger han.
