De rejste ud i verden. Men hvad skal der til for at få dem hjem igen?

Da Malu Rossing flyttede fra Nuuk til den danske hovedstad København for otte år siden, var det med et takuss. Hun rejste ud for at opleve verden og tage en uddannelse. Men hun var sikker på, at hun efter endt uddannelse ville flytte hjem igen.

Som årene gik, kom tvivlen dog snigende. Som studerende var det svært for hende at få råd til flybilletten hjem, og afstanden til Nuuk voksede.

- Det var svært at se mig selv komme tilbage og bo i Nuuk, fordi det var blevet så... langt væk. Jeg prøvede at komme hjem så meget som muligt, men det var begrænset, fordi det er enormt dyrt. Så det var lettere at se mig selv bo i København, siger hun.

Malu Rosing er en af de tusindvis af personer fra Grønland, der i dag bor i Danmark. En tendens, der er langt fra ny.

Samtidig mangler vi fortsat arbejdskraft. Derfor vil flere politikere på tværs af det politiske spektrum iværksætte initiativer, der skal få flere uddannede mennesker til at flytte hjem igen. Spørgsmålet er, hvad skal der til?

En ordentlig bolig?

For Malu Rosing, der er i gang med en kandidat i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, er det vigtigt at holde forbindelsen til hjemlandet, mens hun studerer tusindvis af kilometer væk.

- Mine studiejobs har været relateret til Grønland, så jeg har prøvet at få det ind i min hverdag. Og så har jeg selvfølgelig brugt meget tid med mine venner fra Grønland og opsøgt grønlandsk kultur.

Men står det til hende, bør de grønlandske politikere også gøre mere for at bringe Grønland tættere på de studerende i udlandet.

Hun efterspørger flere samarbejdsaftaler som studieture, praktik og udveksling mellem Grønland og Danmark.

Samtidig efterlyser hun også, at der bliver mere politisk fokus på at gøre det attraktivt at flytte hjem igen.

- Der er rigtig mange boliger, der er i virkelig dårlig stand. Man hører også om mange boliger med skimmelsvamp. Så det bekymrer mig, om jeg kan finde en ordentlig bolig, når der er så stor mangel på boliger, siger hun.

Mangler sikkerhed

Det er et synspunkt, som Henrik Johnsen fra Maniitsoq nikker genkendende til. Alligevel er der andre bekymringer, der fylder mere i hans overvejelser.

Han flyttede til Danmark i 2009 for - ligesom Malu Rosing - at tage en uddannelse. Valget faldt på sygeplejerske. Et erhverv, der er efterspørgsel på i Grønland, og hvor han var sikret et job, når han flyttede hjem igen.

Men ni år efter endt uddannelse bor Henrik Johnsen, hans hustru, der også er fra Maniitsoq, og parrets to børn fortsat i Danmark.

- Det har hele tiden været planen, at vi ville tilbage til Grønland. Men lige nu føler jeg, at vi er nødt til at blive her for mine børns skyld, siger han.

Det er særligt undervisningsniveauet i folkeskolen, der bekymrer ham.

- Jeg kender mange mennesker, som rejser til Danmark for at studere for så at finde ud af, at uddannelsesniveauet er helt anderledes i Danmark. Man er ikke rigtig forberedt på, hvor svært det kan være. Det er jeg selv et tydeligt eksempel på, siger han.

Og så er der sundhedsvæsenet, der får alarmklokkerne til at bimle hos Henrik Johnsen.

I flere år har der nemlig været mangel på hænder i det grønlandske sundhedsvæsen. Selvom det var en del af grunden til, at han selv valgte at blive sygeplejerske, har han ikke lyst til at blive en del af selvsamme sundhedsvæsen før, at forholdene bliver styrket.

- Det med at have en tryghed i, at der er læger og sygeplejerske, som man kan gå til, hvis der sker noget. Det er en sikkerhed, jeg føler, vi bliver nødt til at have. Og igen, man hører så mange dårlige historier. Det er desværre nok det negative, man husker bedst, siger han.

Det vigtigste i verden

Sundhed har også været et omdiskuteret emne blandt politikerne i de senere år. Men ifølge Henrik Johnsen bør det være langt højere oppe på dagsordenen under den valgkamp, der nu er i gang.

Den 11. marts skal vi nemlig til stemmeurnerne til Inatsisartutvalg. Og indtil nu har det særligt været debatten om selvstændighed, der har kapret dagsordenen.

- Jeg synes, at selvstændighed er et mål, man skal have. Men landet skal bygges op før, man kan tale om selvstændighed. Og så skal vi have fokus på børnene, som er Grønlands fremtid. Der skal tages hånd om skolerne og undervisningen, siger Henrik Johnsen.

Han har stadig en ambition om at flytte tilbage – en dag i fremtiden.

Det samme har Malu Rosing, der i de her dage er på ferie i Nuuk. Også selvom tvivlen har rumsteret.

- Jeg elsker jo at være her. Det er vigtigt for mig at komme tilbage og yde mit i samfundet her. Det er det sted i verden, der er vigtigst for mig, siger hun.