Kriseplan for Landskassen - Nu skal over 800 millioner spares væk

Naalakkersuisut vil skære 864 millioner kroner af de offentlige udgifter over fire år for at vende et voksende underskud. Ekspertkommissioner skal pege på reformer, der kan bringe økonomien i plus.

Skrevet af Markus Valentin

19. august 2025 10:55

Hvis finanslovsforslaget skulle have en overskrift, kunne den lyde: Landskassen bløder, og nu starter krisestyringen.

Så meget stod klart på dagens pressemøde, hvor Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for finanser og skatter, fremlagde, hvordan naalakkersuisut agter at rette op på økonomien.

KNR har den seneste måned beskrevet, hvordan økonomien har det langt værre, end politikerne havde troet - til trods for et årtis advarsler fra Danmarks Nationalbank og Grønlands Økonomisk Råd.

Der mangler samlet 600 millioner kroner i Landskassen for i år og sidste år.

Ifølge finanslovsforslaget kommer der til at mangle 750 millioner kroner årligt, hvis ikke der indføres virkningsfulde reformer.

Derfor lægger finanslovsforslaget op ti at spare 864 millioner kroner på de offentlige udgifter over de næste fire år.

Derudover skal der nedsættes en uafhængig kommission, som skal anbefale reformer, der skal presse de offentlige udgifter i bund i løbet af denne valgperiode.

Men selv med de besparelse, vil landskassen have et underskud på 11,8 millioner kroner næste år ifølge dagens forslag til en finanslov.

Læs ogsåØkonomisk Råd: Landskassen bløder, og politikerne har ikke sparet op

Befolkningen skal af samme grund ikke forvente større forbedringer og udvidelser på velfærdsområdet.

For politikerne har, ifølge forslaget, til opgave at vende underskuddet til overskud i 2026, så pengene kan bruges til opsparing på kistebunden.

Økonomiens og landskassens tilstand

Landskassen fik et underskud på 257 millioner kroner sidste år og har kurs mod et underskud på 347 millioner for i år - altså et samlet underskud over to år på 600 millioner kroner.
Opsparingen - likviditeten - skal gerne lægge på cirka 10 procent af udgifterne. Underskuddet betyder, at den falder til fire procent ved årets udgang. Det vil sige 345 millioner kroner. Det gør, at man har færre penge til uforudsete udgifter.
De offentlige indtægter forventes at falde med 1,6 procent over de næste fire år. Det skyldes et fald i perioden på 278 millioner kroner i landsskat, 61 millioner kroner på ressourcerenten og 460 millioner kroner fra de selvstyreejede selskaber.
Udgifterne til pension forventes at stige med 348 millioner kroner over de næste fire år og forventes fortsat at stige frem til omkring 2035.
Den økonomiske vækst var forventet at stige med 0,9 procent i år. Det nedjusteres til 0,4 procent.
Fiskeeksporten er faldet med seks procent i år.
Finanslovsforslaget for 2026 lægger op til, at der er et underskud på 11,8 millioner kroner i 2026 og 52,2 millioner kroner i 2027. Håbet er så, at der vil være et overskud på 14,4 millioner kroner i 2028 og 99,6 millioner kroner i 2029.

Vis mere

Barber de offentlige budgetter

Alle offentlige driftsbudgetter står altså til at blive udhulet henover de næste fire år.

Normalt stiger budgetterne i takt med inflationen og udviklingen i ansattes løn. Men det stopper nu - både i Selvstyret og kommunerne.

Læs ogsåMúte B. Egede: Vi har snakket om det i flere år - nu er udfordringer med finanserne her

Sundhedsbudgetter er undtaget besparelserne - men kun delvist. Hvis udgifter til løn eller andre priser stiger, vil budgetterne følge halvejs med.

Det vil sige, at hvis løn og priser hypotetisk steg med 100 kroner, vil budgettet stige med 50 kroner.

Ydelser såsom udbetaling af SU, pension og lignende, som er omfattet af lovsatte priser, bliver ikke ramt af den nye besparelse.

Eksperter overtager

For to år siden udkom den såkaldte Holdbarheds- og vækstplan 2. Et dokument udarbejdet af eksperter, som fremsætter fire veje til økonomiske reformer, politikerne kan lade sig inspirere af.

Naalakkersuisut gentager i dagens finanslovsforslag, at de vil fortsætte med at se på reformerne i vækstplanen.

Allerede i år skal der nedsættes en uafhængig reformkommission af eksperter. De skal vise politikerne, hvordan de kan lave konkrete reformer på de offentlige udgifter.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.

Vis mere

Desuden skal de tage stilling til, om en permanent ekspertgruppe for reformer skal oprettes i Selvstyret.

Inden årets afslutning bliver der ligeledes oprettet en anden ekspertgruppe for pension. De skal lave forarbejdet til en pensionsreform, som blandt andet skal øge selvforsørgelsen.

Naalakkersuisut forventer at lave et pensionsforlig næste år, som kan blive til lovgivningen inden valgperiodens udgang.

Hul i kistebunden

Når dette år er omme, vil der være 345 millioner kroner tilbage på kistebunden - den såkaldte likviditet. Det svarer til fire procent af Selvstyrets udgifter til drift. Det er ikke nok, da der samlet bør være mindst 10 procent på kistebunden.

Det er vigtigt, fordi "opsparingen" bruges, når der opstår uforudsete udgifter, eller når der skal udbetales store mængder af ydelser.

Læs også Naleraq: Ny finanslovsaftale er ‘tis i bukserne-politik’

I finanslovsforslaget er der et samlet underskud for landskassen på 11,8 millioner kroner.

Hvis finanslovsforslaget stemmes igennem, vil der mangle 11,8 og 52,2 millioner kroner i Landskassen for 2026 og 2027, mens der forventes overskud på 14,4 og 99,6 millioner kroner for 2028 og 2029.

Nu er det op til politikerne at forhandle den endelige finanslov på plads og finde flere penge enten gennem yderligere besparelser eller ved at sørge for nye indtægter.

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.