Naleraq: Ny finanslovsaftale er ‘tis i bukserne-politik’

Den nye finanslovsaftale for 2025 er alt andet end ansvarlig, hvis man spørger de partier, der ikke er med i den. Aftalen bliver blandt andet kaldt ‘tis i bukserne-politik’ af et af partierne.
Forslag til finansloven for 2025 blev i dag præcenteret af Erik Jensen, Karl Tobiassen og Peter Olsen ved et pressemøde i Inatsisartut. Foto © : Johansinnguaq Olsen / KNR
19. november 2024 10:45

Den netop præsenterede finanslovsaftale for 2025 er langt fra populær hos oppositionspartierne, Naleraq, Demokraatit og Atassut, der alle står uden for aftalen.

Begrundelsen lyder nærmest enstemmigt fra de tre partier, at koalitionspartierne, Siumut og IA, med aftalen fører uansvarlig økonomisk politik.

- Demokraatit er ikke med i aftalen, fordi naalakkersuisut har lavet nogle reformer, som de ikke ønsker at finansiere, og det er komplet uansvarligt, siger formand for Demokraatit Jens-Frederik Nielsen. 

Faktisk går Naleraq’s formand, Pele Broberg, så langt, at han kalder politikken, som IA og Siumut fører med aftalen, for en ‘tis i bukserne-politik’.

- Når man ser på den regning, der bliver givet videre til borgerne med den her aftale, så er det ‘tis i bukserne-politik’, fordi aftalen giver en positiv effekt de første par måneder af 2025.

Men så stopper det også der, mener partiformanden.

Klart aftryk fra Demokraatit

Det største problem, partierne har, er, at aftalen ikke er finansieret på anden måde, end at pengene bliver taget fra det økonomiske råderum.

Og det er der ingen af partierne, der kan se sig selv i.

- Vi kom med mange krav til finansloven, som skulle opfyldes, hvis vi skulle være med. Og vi er blevet hørt langt hen ad vejen, men vores ultimative krav om, at aftalen skal finansieres ved besparelser eller nye indtægter, er ikke blevet hørt, og derfor er vi ikke med, siger Jens-Frederik Nielsen.

Alligevel er der et klart aftryk af Demokraatit, fortæller Jens-Frederik Nielsen, som fremhæver, at partiet blandt andet ønskede flere midler til folkeskolen, handicappede, elitesport og mulighed for at lave en tidlig indsats, hvis forældre er i risiko for at få fjernet deres barn fra hjemmet.

Sådan skal pengene bruges

  • Folkeskolen skal have et løft med 5 millioner i perioden 2025 – 2027
  • Der er sat 13 millioner af til et iværksætterhus, der skal være med til at fremme erhvervsudvikling i mindre byer.
  • Sundhedsvæsnet får otte millioner over de næste tre år. Pengene skal særligt fokusere på fødsler, ledsagerrejser og et tilbud til børn om at få tandbøjle, uanset, hvor de bor.
  • Tre millioner går til ’skattemæssige tiltag’, der skal forenkle plejefamiliers vilkår.
  • Et af de områder, der får flest penge, er idræt, der bliver løftet med 30 millioner kroner over de næste fire år, hvis forslaget bliver vedtaget.
  • Der er afsat 4,5 millioner til en ramme for erstatninger til kvinderne, der har fået spiral efter 1992.

Og mange af de krav er blevet mødt af Siumut og IA, men kravet om, hvordan det hele skal finansieres, er så vigtig for partiet, at de ikke kunne se sig selv som en del af den endelige aftale.

Og finansieringsspørgsmålet er også det vigtigste for Pele Broberg, for det er ifølge ham borgerne, der kommer til at stå med den endelige regning for den i hans øjne uansvarlige politik.

Så jeres beslutning om ikke at være med i aftalen har intet at gøre med det kommende valg?

- For guds skyld nej. Jeg er ligeglad med, om de enkelte politiske partier får noget ud af det her. Men ved den her finanslov er det borgerne, der taber, og det kan vi ikke støtte, siger Pele Broberg.

Atassuts formand, Aqqalu Jerimiassen, stemmer i med en lignende kritik af aftalen, og derfor står partiet også udenfor aftalen, fortæller han.