Jens-Frederik Nielsen sætter kurs mod EU: - Vi er en vigtig brik i et europæisk samarbejde
Når formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), onsdag stiller sig på talerstolen foran Europa-Parlamentet i Strasbourg, er det særligt med ét budskab: Grønland er et godt land at investere i.
Jens-Frederik Nielsen er nemlig inviteret til at holde tale foran de europæiske politikere.
- Vi vil gøre vores visioner klare. Vi vil fortælle vores samarbejdspartnere, at vi er et fint land at investere i. Det er vigtigt for vores lands udvikling, men vi er også en vigtig brik i et europæisk samarbejde. Et styrket partnerskab mellem de europæiske lande og Grønland, og også mellem EU og Grønland, kommer til at gavne begge parter, siger han.
EU har været på den politiske dagsorden i den senere tid. I Inatsisartut har politikerne debatteret, hvorvidt man bør lave en ny redegørelse om fordele og ulemper ved at være en del af den europæiske union.
Samtidig var Grønland og Færøerne for første gang inviteret med til det uformelle politiske topmøde European Political Community under EU-topmødet i København i sidste uge. Her var Jens-Frederik Nielsen placeret ved siden af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, brugte anledningen til endnu engang at understrege, at kommissionen ønsker at fordoble den økonomiske støtte til Grønland. De foreslår at afsætte 530 millioner euro - svarende til omkring fire milliarder kroner - i perioden fra 2028 til 2034.
Og dem takker naalakkersuisut ikke nej til, siger Jens-Frederik Nielsen.
- Vi er glade for, at man gerne vil afsætte flere midler. Hvordan og hvorledes de præcist er fordelt, ved vi ikke nok om endnu. Men penge, der bliver investeret i landet, skal understøtte landets udvikling og komme befolkningen i Grønland til gode, og det er det, vi vil afsøge med samtlige investeringer.
Et stærkere samarbejde
I sidste måned indgik naalakkersuisut og den danske regering en historisk stor rammeaftale, hvor Danmark i perioden 2026 til 2029 afsætter 1,6 milliarder kroner til investeringer i Grønland.
Hvordan hænger den økonomiske støtte fra Danmark og EU sammen med visionerne for selvstændigheder på sigt?
- Vi vil skabe et stærkere fundament og en stærkere økonomi. En mere flerstrenget økonomi, et selvbærende Grønland, fordi vi har en ambition om at blive en selvstændig nation. Så det understøtter naalakkersuisuts versioner godt. Det vigtigste for naalakkersuisut i processen er, at vi sikrer, at det kommer lokalbefolkning og borgerne til gode, og det ser vi store muligheder for, siger han.
KNR har tidligere erfaret, at en grønlandsk delegation er inviteret til EU i november. Her skal Grønland og EU tale mere konkret om, hvilke projekter EU-støtten skal gå til.
Men selvom Jens-Frederik Nielsen skruer op for samarbejdet med EU, så understregede han på et pressemøde i København i sidste uge, at Grønland ikke ønsker at være en del af EU.
Du har holdt flere møder med toppolitikere i Europa i den senere tid. Hvad kommer der konkret ud af de her møder?
- Det er vigtigt, at de her samtaler og møder vi har haft er en grobund for et bedre og stærkere samarbejde med lande, vi deler værdier med et langt stykke en ad vejen. Der kommer til at komme flere konkrete samtaler undervejs, men et styrket partnerskab landene imellem og et styrket partnerskab med EU kan på sigt gavne den grønlandske befolkning, og det er det, vi kigger ind i, siger Jens-Frederik Nielsen.
