Grønland tager endnu et kig på EU 40 år efter udmeldelsen
- Det er ikke mit indtryk, at Grønland ønsker at være en del af EU, og det er heller ikke naalakkersuisuts holdning. Men vi ønsker et stærkere samarbejde.
Sådan faldt ordene fra Jens-Frederik Nielsen (D) under et pressemøde i København torsdag eftermiddag.
Samtidig diskuterede politikerne i Inatsisartut, om de skal afsætte to millioner kroner til en ny EU-redegørelse om fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU.
Forslaget kom fra Justus Hansen (D) og havde opbakning fra naalakkersuisut. Han gentog flere gange, at hans forslag ikke skal ses som et ønske om at få en ny afstemning om EU.
Redegørelsen skal i stedet fungere som et værktøj til at oplyse både politikere og borgere.
- Jeg mener, vi skal have flere værktøjer i værktøjskassen. Verden er en anden i dag end dengang (ved afstemningen i 1982, red.) Vi har en usikker verden, og Grønland er midt i det hele. Derfor er det utrolig vigtigt med saglig, objektiv og nutidig viden.
Selvom debatten til tider blev bidsk med personangreb, virkede koalitionspartierne enige om at opdatere redegørelsen fra 2017.
Kun Naleraq meldte ud, at partiet vil stemme imod forslaget.
Nye tider eller mangel på respekt
Pele Broberg startede debatten ved at kalde en ny redegørelse for mangel på respekt for folkets beslutning i 1982.
- Vi skal respektere afstemningen i 1982, hvor vi stemte os ud af EF (forløberen til EU, red.). Det var en klar og demokratisk beslutning.
Stik modsat mente Aqqalu C. Jerimiassen, at EU er drastisk anderledes end EF var dengang, og at det er på tide med en ny afstemning.
- Afstemningen om EF hører vores forældre og ældre til. De partier, som ønskede udmeldelse, lovede befolkningen, at vilkårene ville blive meget bedre, fortalte han og fortsatte:
- Men når vi i dag ser priserne i butikkerne, fremstår det som om, at argumenterne dengang ikke var helt velbegrundet. Det minder om samme retorik, som når vi i dag taler om fuld selvstændighed. Flotte ord, men en virkelighed, som ikke er til stede.
Pele Broberg var enig med Atassut i, at mange af løfterne fra 80'erne ikke blev til virkelighed. Men det, mener han, skyldes, at man i stedet for at melde sig helt ud og lave en frihandelsaftale i stedet fik status som et OLT-land (oversøiske lande og territorier, red.)
En meningsmåling fra Nasiffik ved Ilisimatusarfik i december viste, at 60 procent af grønlænderne vil stemme ja til EU-medlemskab.
Af samme årsag mente Pipaluk Lynge (IA), at politikerne bør lytte til befolkningen - selvom hverken hun eller IA ønsker et medlemskab
- Befolkningen skal inddrages, og vi skal høre, hvorfor de ønsker medlemskab af EU. Det har vi pligt til. Det skal ikke kun være os politikere, der drøfter dette vigtige emne. Det skal nå ud til befolkningen, hvad der er negative og positive sider for Grønland og EU.
En billigere løsning
Hverken Siumut eller Inuit Ataqatigiit var meget for at bruge et stort millionbeløb - særligt i en tid, hvor landskassen er i krise.
Derfor foreslog Siumut, at man skal opdatere den seneste redegørelse fra 2017 i stedet for at starte helt forfra.
- Vi mener ikke, vi skal starte forfra. I 2017 blev der lavet en redegørelsen. Den kan fornyes og tilpasses uden at bruge en masse millioner, sagde Erik Jensen.
Partierne var uenige om detaljerne og beløbet, men enige om, at samarbejdet med EU skal styrkes.
Det understregede Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, da hun afsluttede debatten.
- Fordobling i støtten fra EU kommer ikke automatisk. Det kommer af samarbejde med EU, som skal udbygges. Men det skal ikke forstås sådan, at man formindsker samarbejdet med andre lande.
Forslaget er nu sendt til behandling i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg og skal andenbehandles i Inatsisartut den 6. november.
