Opsigtsvækkende resultat: Flertal vil have Grønland tilbage i EU
40 år efter Grønland forlod EU, er stemningen måske ved at vende.
I en undersøgelse foretaget af Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik – svarer 60 procent af de adspurgte nemlig, at de vil stemme 'aap', hvis der blev afholdt en folkeafstemning om grønlandsk medlemskab af EU.
- Det er et overraskende resultat, at der nu er et relativt stort flertal i den grønlandske befolkning, der mener, at Grønland burde melde sig ind i EU, siger Rasmus Leander Nielsen, leder af Nasiffik.
I 1985 var Grønland ellers det første land i verden til at kappe båndene til EU.
Det skete efter en vejledende folkeafstemning i 1982, hvor 53 procent af de stemmeberettigede sagde 'baaj' til den europæiske union.
Overraskelsen over det opsigtsvækkende resultat bliver ikke mindre af, at forskerne i 2021 også spurgte befolkningen om deres holdning til et potentielt EU-medlemskab. Dengang svarede 60 procent dog, at de var imod.
EU på charmeoffensiv
Hvorfor befolkningen pludselig har fået smag for EU, giver undersøgelsen ikke et svar på. Rasmus Leander Nielsen har dog et forsigtigt bud.
Da undersøgelsen blev lavet, var der nemlig meget omtale af EU i medierne, fordi der blev åbnet et nyt EU-kontor i Nuuk, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, selv kom forbi og deltog i festlighederne.
- Resultatet kan være et signal om, at folk er glade for samarbejdet med EU, og at EU gør meget for landskassen, støtter skolevæsenet og grøn energi, lyder en forsigtig vurdering fra Rasmus Leander Nielsen.
Diplomater klør sig i håret
Selvom der i undersøgelsen er flertal for, at Grønland skal vende tilbage til det europæiske samarbejde, understreger Rasmus Leander Nielsen, at det ikke betyder, at resultatet med sikkerhed vil være det samme, hvis der blev afholdt en folkeafstemning.
For et par måneder siden præsenterede Rasmus Leander Nielsen undersøgelsens resultater for diplomaterne i Udenrigsdepartementet, og deres reaktion var præget af undren. "Det er jo ikke noget, vi diskuterer politisk," lød svaret.
Faktisk skal man flere år tilbage for at finde et eksempel på et grønlandsk parti, som viste svag interesse for EU, fortæller Rasmus Leander Nielsen.
- Demokraterne stillede for 6-7 år siden spørgsmålet, om der skulle laves en analyse af fordele og ulemper for Grønland ved at blive fuldgyldigt medlem af EU, siger han.
Derfor er det også tvivlsomt, om spørgsmålet i en nær fremtid vil blive taget op i en ny folkeafstemning.