EU håber at charmere sig ind på Grønland
Båndene til EU blev egentlig kappet i 1985, hvor Grønland forlod den europæiske union.
Alligevel har der siden været en god forbindelse på tværs af Atlanten, som har forbundet Nuuk og Bruxelles.
En forbindelse, der gennem årene har bragt milliarder af kroner til Grønland.
Et eksempel på det så man seneste i 2021, hvor EU vedtog at sende 225 millioner euro - eller godt og vel 1,7 milliarder kroner - mod nord.
Men selvom det gør EU til den næststørste bidragsyder til den grønlandske økonomi, er det for mange i offentligheden stadig svært at få greb om, hvad unionen egentlig laver i Grønland.
Måske er det derfor, de velklædte politikere og bureaukrater fra Europa pludselig er blevet lidt mere synlige i Grønland.
I disse dage besøger Jutta Urpilainen, der er EU-kommissær ansvar for internationale partnerskaber, for eksempel Nuuk og Ilulissat.
Ifølge lektor ved Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi og leder af Nasiffik ved Ilisimatusarfik, Rasmus Leander Nielsen, skal man se kommissærens besøg i forlængelse af det nyåbnede EU-kontor.
- Det er nok noget, der har været planlagt i lang tid, at kommissæren skulle herop, efter kontoret er åbnet, siger Rasmus Leander Nielsen.
Charmeoffensiv
Det mest iøjnefaldende bevis på EU’s øgede tilstedeværelse i Grønland er det nye EU-kontor, som ligger centralt placeret i Nuuk – tæt på både Inatsisartut og Naalakkersuisut og med udsigt over Kolonihavnen.
Kontoret blev indviet en kold, men solrig vinterdag i marts, hvor Europakommissionens formand, Ursula von der Leyen, var mødt op for at klippe det blå bånd sammen med formanden for naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA).
Dengang sagde Ursula von der Leyen, at åbningen af det nye EU-kontor signalerer en ny æra, hvor Arktis har fået endnu større betydning.
- Grønland har altid været del af den europæiske familie. Det (red. åbningen af EU-kontoret) er mere end mursten og mørtel. Det er starten på en ny periode med EU-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.
Man skal heller ikke undervurdere, at kommissionsformanden selv valgte at komme til Nuuk for at åbne det nye kontor, siger Rasmus Leander Nielsen.
- Det var symbolsk ret stort, at det var hende, der kom. USA er gode til for næsten ingen penge at skabe en del omtale af deres konsulat. Det har EU også bemærket og tænkt, sådan et må vi også have, siger han.
Rasmus Leander Nielsen påpeger dog også, at det diplomatisk giver rigtig god mening for EU at have folk permanent i Grønland. På den måde får unionen nemlig en bedre forståelse for livet i Grønland, politikken og brugbare kontakter.
Både EU og Grønland vil have fat i bjergenes rigdomme
Mens der blandt mange grønlandske politikere bliver talt varmere om et øget samarbejde med USA, er det ikke mange, som har fokus på EU. Det på trods af, at EU ligger mange flere penge i Grønland, end USA gør.
På kontorene i Bruxelles har man analyseret sig frem til, at det ikke kan fortsætte på den måde. Grønland er nemlig i besiddelse af mange strategisk vigtige naturressourcer, som skal bruges i den teknologiske udvikling. Naturressourcer, man ikke har mange af på det europæiske kontinent.
- Grønland kan være en brik for EU i forhold til at gøre sig mindre afhængig af Kinas sjældne jordarter. Det er et spørgsmål om forsyningssikkerhed, noget, der er blevet mere aktuelt med den geopolitiske situation vi har nu, siger Rasmus Leander Nielsen.
Det er dog ikke kun EU, der kan have fordel af et øget samarbejde. Grønland satser nemlig stort på at øge sin minedrift, hvilket dog er en målsætning, som indtil nu har været svært at realisere.
Her kan EU hjælpe Grønlands drømme med at blive til virkelighed.
- EU kan på forskellige måder hjælpe Grønland med at få realiseret flere mineprojekter. For eksempel med at tilbyde den nødvendige infrastruktur, siger leder af Nasiffik ved Ilisimatusarfik.
