Múte B. Egede: Vi har snakket om det i flere år - nu er udfordringer med finanserne her

Tider med offentlige udgifter, der overskrider indtægterne, er her måske allerede.

Derfor er reformer nødvendige nu, hvor naalakkersuisut starter med en stor slankning af den offentlige sektor.

Men behovene på den korte bane fylder også lige nu. Landskassen havde et underskud på godt 250 millioner kroner sidste år, mens der også er udsigt til et underskud på knap 350 millioner kroner i år. 

Altså hele 600 millioner kroner inden for to år.

Og det er noget, der skal dækkes i finansloven.

- Det er en stor udfordring. Det betyder også, at vi ikke kan tage de næste skridt mod de tiltag, lige så hurtige, som havde forestille os. Forstået på den måde, at vi lige nu vil sikre en balance i finanserne, siger Múte B. Egede.

Økonomer med lange titler har i mange år gjort opmærksom på, at de offentlige udgifter vil stige mere end indtægterne.

Og noget tyder på, at den tid er kommet nu.

- I arbejdet med finansloven i år virker det til, at vi er nået frem til den udfordrende periode, vi har snakket om i mange år, siger Múte B. Egede.

Men det er ikke en stor krise endnu, sagde formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, tidligere til KNR. Også direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, er optimistisk i forhold til, at der i sidste ende vil komme politisk handling for at undgå en synkende økonomi.

Erik Jensen kræver svar

Men det kræver omfattende reformer. Også Siumuts Erik Jensen, der selv har været naalakkersuisoq for finanser, har krævet svar om, hvorvidt naalakkersuisut følger holdbarheds- og vækstplanen fra 2023, som indeholder en lang liste af forslag til reformer.

Planen lægger op til alt fra en forhøjelse af pensionsalderen til en overhaling af den offentlige organisation. Ifølge den vil de offentlige finanser have underskud fra næste årti og komme op til plus igen om cirka 20 år, hvis alle reformer i planen bliver indført.

Hvis ingen reformer bliver indført, vil de offentlige finanser ligge under vand fra dette årti, og vil køre med et milliardunderskud om cirka ti år.

Og det er penge, der holder landet i gang. 

Reformer bliver ført videre

Múte B. Egede forsikrer dog, at arbejdet med de reformer, der blev igangsat i forrige valgperiode, bliver ført videre. Også dem, der blev anbefalet i holdbarhedsplanen.

- Første skridt er taget mod en betydelig besparelse på den administrative drift i det offentlige. Næste skridt bliver at forberede de reformer, der stadig er nødvendige. Det bliver blandt andet en opgave at sikre, at den offentlige struktur bliver tilpasset og organiseret, så den passer til vores behov, siger Múte B. Egede.

Hvordan naalakkersuisut har tænkt sig at gøre det, vil kunne ses i finanslovsforslaget, der bliver fremlagt senere i august, siger han.

Derudover nævner han, at naalakkersuisut arbejder på reformer indenfor blandt andet uddannelse og pensions- og skatteområdet. Men han siger, at han ikke kan gå i detaljer, da flere af dem stadig ikke er klar til at blive præsenteret.

Han siger dog, at det helst ikke skal gå ud over borgernes hverdage. Men han udelukker ikke, at de vil kunne mærkes.

- Alle former for reformer skaber en forandring i forhold til det, vi er vant til. Derfor lægger vi ofte mere eller mindre mærke til dem. Men vi vil i denne valgperiode basere alle kommende reformer på det mål, at de ikke må forringe borgernes hverdag, siger han.