Advokat for de juridisk faderløse: Det er nærmest en tilståelsessag
De juridisk faderløse har mistet tålmodigheden.
De vil have en afgørelse nu, og derfor stævner de den danske stat onsdag, hvis ikke Socialministeriet er vendt tilbage med et svar inden.
Det fortæller advokat for de juridisk faderløse Mads Pramming til KNR.
- Nu er der gået så lang tid, at det er helt urimeligt. Nu har vi givet Socialministeriet en frist på en uge, og ellers går vi i retten med det, siger han.
Tilbage i juni rejste en gruppe på 27 juridisk faderløse et krav til den danske stat.
Helt præcist har de bedt om 125.000 kroner i godtgørelse for at have fået krænket deres ret til familieliv.
Nu er gruppen vokset til at være mere end 50, og de er alle klar til at gå rettens vej.
- Vores klienter er helt vildt utålmodige, og det kan jeg sagtens forstå. Det er vanvittigt lang tid at vente. De skriver, at ens menneskerettigheder er blevet krænket, og de har et krav. Det får de slet ikke noget svar på, og nu er der gået ni måneder, lyder det fra Mads Pramming.
En rigtig god sag
Det ender altså med en retssag, hvis ikke Socialministeriet overholder fristen. Og kommer det dertil, mener Mads Pramming, at de har en rigtig stærk sag.
Sagen om juridisk faderløse
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- I april kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
- Jeg mener nærmest, at det er en tilståelsessag. Sagen handler om, at deres menneskerettigheder er blevet krænket både i forhold til retten til familieliv og i forhold til diskriminationsforbuddet, siger han.
Han mener, at man allerede med lovændringen i 2014 erkendte, at den var krænkende og i strid med menneskerettighederne.
Her blev lovgivningen om arveret nemlig ændret, så juridisk faderløse nu kan anlægge faderskabssag og er berettiget til arv.
Men loven fastslår, at juridisk faderløse kun kan få del i arv, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op. Og det er tidligere blevet kritiseret de af juridisk faderløse.
Det handler ikke om penge
Advokat Mads Pramming fortæller, at kravet på 125.000 kroner er bestemt ud fra sammenlignelige sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de krænkede har fået tilsvarende beløb.
Han understreger dog, at sagen ikke handler om penge, men derimod om at der bliver taget et ansvar.
- Det handler om retfærdighed, at få ryddet op og anerkendt, at det ikke var i orden. Det er en kamp, man kæmper, fordi det, man har været udsat for, har været dybt uretfærdigt og har påvirket ens liv. Nu vil man gerne have, at dem, der har udsat en for det, tager ansvar og tager det alvorligt.
Mads Pramming var også advokat for de såkaldte Eksperimentbørn. De fik en undskyldning fra Danmark for knap et år siden og en erstatning på 250.000 kroner hver.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse hiver Danmark i retten
Han har også ført sagen for de 28 danske børnehjemsdrenge, der er kendt som Godhavnsdrengene. De fik 300.000 kroner hver i erstatning.
Forarget og ked af det
Denne sag er dog anderledes end de tidligere sager. Der er nemlig ifølge Mads Pramming ikke rigtigt nogle sager at sammenligne med.
Derfor er det også vigtigt for ham, at der bliver sat et ordentligt punktum, og at den danske stat tager ansvar for fortiden.
- Jeg synes, at det er rystende, at man med relativt åbne øjne har gjort noget, der er i strid med Menneskerettighedskommissionen. Man har frataget de her børn muligheden for at være en hel familie. Det bliver jeg da forarget og ked af, fortæller Mads Pramming og understreger sagens vigtighed.
- Det er en vigtig sag, som kan være med til at rydde op i fortidens synder for den danske stat.
Der er ikke noget samlet overblik over antallet af juridisk faderløse i Grønland, men ifølge rapporten fra 2017 "Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs" skønnes der at være 3300 juridisk faderløse i Grønland og 1300 juridisk faderløse i Danmark.
Socialministeriet vurderer sagen
Socialministeriet bekræfter over for KNR, at ministeriet har modtaget kravet fra de juridisk faderløses advokat Mads Pramming.
Ministeriet oplyser i et skriftligt svar:
- Ministeriet er i gang med at vurdere sagen.
KNR har forsøgt at få et interview med den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet), men det har ikke været muligt før deadline.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat
KNR vil gerne have spurgt ministeren om, hvordan ministeren forholder sig til kravet, om hun forventer at sagen ender i retten, og hvorfor Socialministeriet ikke har reageret på kravet før nu, når kravet om erstatning allerede blev sendt i juni sidste år.