Socialministeriet udsætter sagen om juridisk faderløse: Vi har ventet i mange, mange år
Det er knap en måned siden, at 26 juridisk faderløse stævnede den danske stat.
De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra den danske stat, da de mener, at de har fået krænket deres ret til familieliv, og at Danmark dermed har brudt menneskerettighederne.
I dag var der så frist for, at Socialministeriet skulle reagere på stævningen ved enten at indgå i drøftelser i sagen eller erklære, at de er uenige i stævningen.
Men i stedet har Socialministeriet bedt om at få sagen udsat.
Det oplyser Albert Gunnarsen, der er advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming Advokater, som fører sagen på vegne af de juridisk faderløse.
- Socialministeriet har i går 9. marts anmodet om tre ugers udsættelse af sagen, altså udsættelse af fristen til at komme med et svar. Og det skal retten nu tage til stilling til.
- Og jeg går stærkt ud fra, at retten tillader anmodningen om udsættelse, siger han.
Hvis anmodningen bliver godkendt, bliver svarfristen i stedet 31. marts.
Har ikke ret til at kende deres biologiske far
De juridisk faderløse er børn af tilrejsende danskere, amerikanere og andre – også grønlandske - mænd, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder.
Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.
Først i 1974 blev loven om faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab indført i hele Grønland, som betød, at faren er juridisk forpligtet over for barnet. Den danske stat var dengang ansvarlig for lovgivningen i Grønland.
Og det er en ret børn født uden for ægteskab i Danmark har haft siden 1930’erne.
I juni måned sidste år sendte gruppen af juridisk faderløse derfor et krav om erstatning fra den danske stat.
Men Socialministeriet har endnu ikke reageret på kravet. Derfor sendte de 26 juridisk faderløse stævningen afsted for knap en måned siden.
Og det er op til domstolen at afgøre, hvor længe Socialministeriet kan bede om udsættelse på stævningen.
- Så længe de har en god grund til at få sagen udsat, kan de i princippet bede om udsættelse i rigtig, rigtig lang tid, siger Albert Gunnarsen.
Årsagen til, at Socialministeriet har anmodet om at få sagen udsat, er, at de har fået en advokat, som skal have tid til at sætte sig ind i tingene. Dermed skal ministeriet have tid til at "drøfte sagen", oplyser Albert Gunnarsen.
Har ventet i rigtig mange år
- Vores klienter vil rigtig gerne vide, hvordan de står stillet. De har ventet i rigtig, rigtig mange år på at få det her afklaret. Først har de ventet på, at Socialministeriet har skulle forholde sig til sagen, hvilket de overhovedet ikke har gjort, og nu kan de så vente endnu længere, siger Albert Gunnarsen.
Klaus Frederiksen, der er en af de mange juridisk faderløse, holder dog stadig modet oppe:
- Selvfølgelig er jeg stadig optimistisk i forhold til afgørelsen. Til mine fælles juridisk faderløse vil jeg bare sige, at vi kan klare at vente yderligere tre uger, eftersom vi allerede har ventet mange, mange år nu, siger han og forsætter:
- Som part i sagen synes jeg, at det er lidt irriterende, at de beder om en frist på yderligere tre uger.
Lange svartider på erstatningssager
Det er egentlig ikke usædvanligt, at erstatningssager trækker i langdrag.
Det skete også i de såkaldte eksperimentbørns erstatningssag, som ligeledes blev ført af Ehmer Pramming Advokater.
Her skulle de såkaldte eksperimentbørn også vente på svar på deres erstatningskrav, hvorefter de endte med at stævne statsministeriet.
- I de her sager efter den europæiske menneskerettighedskonvention ser vi ofte, at de beder om mange udsættelser og enten indgår en dialog med os undervejs, hvor de begynder at snakke forlig, eller at de på et eller andet tidspunkt kommer med svarfrist, forklarer Albert Gunnarsen.
De seks nulevende såkaldte eksperimentbørn fik sidste år hver 250.000 kroner i erstatning fra den danske stat.
