I over tre år har Tida ventet. Nu skal hun vidne mod den danske stat

69-årige Tida Sigurdsdatter Ravn er blandt 26 juridisk faderløse, der har stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne. De kræver godtgørelse for den forskelsbehandling, de har været udsat for.
Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
16. november 2026 15:36

Tida Sigurdsdatter Ravn finder et billede frem fra sin lille, sorte lædertaske. Det sort-hvide foto i en sølvramme viser en midaldrende mand iført anorak, der med en pibe i hånden smilende kigger mod linsen.

Manden på fotografiet er Tida Sigurdsdatter Ravns far. En dansk mand, hun har længtes efter at kende hele sin barndom.

- Som barn spekulerede jeg rigtig meget over, hvordan min far så ud, og hvordan han var, fordi jeg ikke vidste, hvem han var. Jeg tænkte på, om jeg havde arvet noget fra ham, om jeg lignede ham, og hvad der var af ham i mig, fortæller Tida Sigurdsdatter Ravn.

69-årige Tida er en af de 26 grønlandske juridisk faderløse, der i februar 2023 stævnede den danske stat for brud på menneskerettighederne. De kræver hver 125.000 kroner i godtgørelse.

Tirsdag begynder retssagen i Østre Landsret i København. Den er berammet til at vare tre dage, og Tida er en af de fem, der skal vidne onsdag. Derfor er hun rejst fra Nuuk, hvor hun bor, til København.

- Vi havde håbet lige til det sidste, at den danske regering ville besinde sig og sige: Ja, selvfølgelig skal de også have godtgørelse for den tort, de har lidt ved ikke at være sikret gennem lovgivningen. Det var jo statens ansvar, siger hun.

Blev smidt ud til hundene

Tida blev født i en tid, hvor børn født uden for ægteskab i Grønland ikke havde de samme rettigheder som børn i Danmark.

Derfor kræver de juridisk faderløse i dag godtgørelse fra den danske stat. Mens børn i Danmark siden 1938 havde haft ret til at få fastslået deres faderskab og dermed få deres fars efternavn og arveret efter ham, blev de samme regler først indført i Grønland i 1963 og 1974.

Det betød, at børnene ikke havde ret til at kende deres far, tage hans efternavn eller arve efter ham.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Omkring 40 procent af børnene, der blev født i Grønland i begyndelsen af 1960'erne, kom til verden uden for ægteskab. Det viser en historisk udredning fra 2011.

De juridisk faderløse har både grønlandske, danske og amerikanske fædre. Mange danske håndværkere rejste til Grønland i 1960'erne som led i den danske stats modernisering af landet, også kendt som danificeringen.

Tidas danske far arbejdede som fiskemester i Diskobugten. Da hun blev født i Aasiaat i 1957, havde han allerede en dansk familie i Ilulissat.

Derfor var hun som barn en hemmelighed.

- Det var meget tabuiseret dengang. Vores grønlandske familier kæmpede med, at der kom en masse danskere udefra, som opførte sig som overherremænd. Samtidig blev der set skævt til de grønlandske kvinder, som var sammen med de danske håndværkere.

- Når de så pludselig blev gravide, kunne det næsten ikke blive værre.

- Min bedstefar var tosset. Han smed mig ud af køkkenvinduet til hundene, fordi sådan et lille skravl ikke var til nogen hjælp. Jeg var en skam for familien. Og så løb alle kvinderne ud for at redde mig, fortæller Tida.

Hun husker også, hvordan hun som barn måtte stå uden for kirken med sin mormor under søndagsgudstjenesterne, fordi de ikke var velkomne indenfor.

Tida som barn med sin mormor i hånden. Foto © : Privatfoto

Da hun som niårig flyttede med sin mor til Danmark, blev hun drillet i skolen med sit grønlandske ophav og fraværet af en far.

Hun havde fået at vide, at hun kunne få alt at vide om sin far, når hun fyldte 18 år. Men da hun var 16 år, kom hendes mor hjem fra arbejde med en besked.

- Det eneste, jeg havde i hovedet, var, om min far var død. Og det måtte hun sige ja til. Dér brød min verden sammen, fortæller hun.

Krydsede veje uden at vide det

Selvom Tida aldrig nåede at møde sin far, fandt hun for snart 20 år siden frem til sine fem brødre på faderens side, som hun stadig har kontakt med.

Hun havde også en sjette bror, der var to år yngre end hende. Han var ligesom Tida grønlandsk og juridisk faderløs. De boede begge som voksne i Nuuk, men nåede aldrig at møde hinanden.

Deres veje krydsede dog mange år tidligere, da Tida arbejdede som journalist på KNR. Her afviklede hun radioavisen og efterlyste i tre dage to lærerstuderende, der var forsvundet på en fisketur i Nuuk.

- Sidste dag melder politiet så, at man har opgivet eftersøgningen. Man formoder, at de er forsvundet i havet. Og så bliver de nævnt ved navn.

- Efter radioavisen går jeg op på redaktionen, hvor telefonen ringer som vild. Det var min mor. Hun siger: ‘Tida, det var jo din bror’, fortæller hun.

For Tida er historien et eksempel på, hvor tabubelagt det var at vokse op uden en far og få børn uden for ægteskab.

- De allerfleste blev kanøflet hen ad vejen. Nogle af de unge kvinder, som fik børn uden for ægteskab, fik frataget deres børn. Mange juridisk faderløse blev bortadopteret eller sat i pleje, fordi det var en skam for familien. Og mange kvinder blev tvunget til at få en spiral.

- Vi har medborgere, der ikke bare er traumatiserede, men dobbelt- og trippeltraumatiserede, siger hun.

Hylder sine rødder

Mens de juridisk faderløse i over tre år har ventet på at få deres sag for retten, er naalakkersuisut og den danske regering kommet tættere på hinanden. Det er sket på baggrund af den geopolitiske situation og den amerikanske præsidents gentagne udmeldinger om at overtage Grønland.

Samtidig har de to regeringer igangsat en historisk udredning, hvor de juridisk faderløses sag er blandt de emner, forskerne skal undersøge.

I det danske regeringsgrundlag fremgår det desuden, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til juridisk faderløse og bortadopterede. Det skal ske på baggrund af en særskilt afrapportering, der skal være klar inden årets udgang.

Men nu indhenter retssagen dem.

- Selvfølgelig skal vi have kompensation for den tort, vi har været udsat for, og det, vi har lidt på grund af den måde, samfundet har behandlet os på.

- Vi blev dobbeltkanøflet, ligesom vores mødre blev, siger Tida.

Selv har hun sluttet fred med sin historie. Hun har fået navnet 'Sigurdsdatter', fordi hendes far hed Sigurd til fornavn.

Også på kroppen bærer hun en hyldest til sine rødder. Hun hiver det ene bukseben op og viser to tatoverede ravne, som hun har fået til ære for sin far, der var efterkommer af vikinger.

På det andet ben har hun fået tatoveret en stor issittup orpigaa (arktisk pil, red.) til ære for sine inuitrødder. Dens dybe rødder er kendt for at kunne overleve enhver storm.