Isak Josenius er opvokset uden retten til en far. Han føler sig fortsat svigtet
Som barn drømte Isak Josenius om sin far, som ung skrev han sange om ham, og som voksen søgte han efter ham.
Det meste af sit liv har han håbet på, at han en dag vil møde sin danske far, som han aldrig har kendt.
51-årige Isak Josenius er en af de godt 5000 juridisk faderløse. Indtil 1974 var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab i Grønland. Dermed havde de ikke krav på at vide, hvem deres var, eller havde arveret efter faderen.
Da politikerne i 2019 besluttede, at der skulle afsættes 4,7 millioner kroner til indsatser for juridisk faderløse på den danske finanslov, som gratis psykologhjælp og juridisk bistand til at starte fadersskabssager, troede Isak Josenius, at han snart vil få mere afklaring om sin far.
Indsatserne var et resultat af et samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen i Grønland og Socialministeriet i Danmark.
Men det blev ikke, som Isak Josenius havde håbet på.
- I starten var vi selvfølgelig taknemlige for de muligheder, det gav med de nye indsatser. Men vi har ikke oplevet, at de muligheder blev ført ud i livet.
- Vi vidste aldrig, hvem vi skulle kontakte. Vi vidste ikke, hvor vi skulle henvende os. Der er ingen, som vil tage ansvar for os, siger Isak Josenius.
Og den kritik er han ikke ene om.
Indsatserne stoppede i starten af 2023. Men flere juridisk faderløse kritiserer, at de ikke har fået den rette hjælp, og at der ikke er blevet reageret på deres henvendelser. Det fortæller Uullat Bach, talsperson for en gruppe på 274 juridisk faderløse, til KNR.
Psykologhjælp på dansk
Under opvæksten i den sydgrønlandske bygd Ammassivik har livet som juridisk faderløs ikke været nemt, fortæller Isak Josenius.
Både vold og overgreb var en del af hverdagen og har skabt ar på sjælen.
Derfor var Isak Josenius særligt glad for tilbuddet om gratis psykologhjælp i 2019.
- Men de første psykologer, der var tilknyttet, var kun dansktalende. Og jeg vil selvfølgelig gerne snakke om min sorg på mit modersmål, grønlandsk. Det er sværere at tale om følelser, når hjernen samtidig er så meget på overarbejde, fordi det skal være på dansk, siger han.
61-årige Uullat Bach, der også er juridisk faderløs, kritiserer også indsatsen med psykologhjælp.
Hun blev som barn bortadopteret og voksede op i Aasiaat. Barndommen var med hendes egne ord ensom og fyldt med omsorgssvigt.
- Det værste for mig har været, at jeg som barn ikke vidste, hvor jeg kunne tage hen og få hjælp, når der eksempelvis var druk i hjemmet, fortæller hun.
Særligt det, at hendes biologiske far var dansk, blev genstand for mange drillerier. En oplevelse, hun ifølge rapporten fra 2016 ”Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs” deler med flere juridisk faderløse.
- Børnene mobber, og jo ældre man bliver, får man også samme behandling af unge og voksne, som mobber. Det har ikke været sjovt, fortæller hun.
Forkerte indberetninger
For Uullat Bach er det vigtigt at få bearbejdet oplevelserne og derfor gjorde hun brug af tilbuddet om syv timers gratis psykologhjælp. Men hun oplevede, at hun skulle kæmpe for at få dem.
- Jeg havde haft tre timers fysiske samtaler og en time via Facetime med en psykolog fra Danmark, men pludselig hørte jeg ikke mere. Så blev jeg forklaret, at mine samtaler var færdige, og at indberetningen af psykologtimer var på syv timer.
- What, jeg blev overrasket. Derfor kontaktede jeg Socialstyrelsen. Et par uger efter kom der en opringning om, at jeg godt kunne få en ekstra psykologtime, siger Uullat Bach.
Oplevelsen har efterladt Uullat Bach med en følelse af, at initiativerne ikke var, hvad de lovede.
- Vi har selv skulle stræbe for at finde frem til hjælp. Hvor vi skulle henvende os, og hvem vi kan snakke med, siger hun.
Hørte aldrig tilbage
Også 63-årige Jens Siegstad deler oplevelsen af ikke at blive grebet, da han som juridisk faderløs rakte ud efter hjælp.
Han var et år gammel, da han med sine egne ord blev bortadopteret på Brættet i Nuuk. Den dag i dag er han ikke klar over, hvor i landet han blev født, men dåbsattesten siger Nuuk.
- Jeg har aldrig fået at vide, hvem min biologiske far er. Jeg har bare hørt, at han var en dansk mand, der arbejdede i Paamiut dengang. Jeg ved ikke engang, hvad han hedder, fortæller Jens Siegstad.
Ligesom Isak Josenius og Uullat Bach har han oplevet omsorgssvigt i barndommen, og gennem livet har han ofte gået med de ”tunge” følelser alene, fortæller han.
Derfor krævede det mod for ham at gøre brug af tilbuddet om psykologhjælp.
- Men da jeg kontaktede Socialstyrelsen for godt et år siden, sagde de bare, at de nok skulle ringe tilbage til mig. Og så har jeg aldrig hørt fra dem igen, siger Jens Siegstad, der aldrig modtog psykologhjælp.
Håb om mere hjælp
Selvom initiativerne stoppede i starten af året, håber Jens Siegstad, at der vil komme mere hjælp i fremtiden.
Ligesom flere andre var han nemlig ikke klar over, at initiativerne stoppede i starten af året. Det var noget gruppen af juridisk faderløse til stor overraskelse erfarede ved et møde med Rigsombudsmanden i august, hvor KNR også var tilstede.
- Det er svært at komme videre, når man har været udsat for det liv. Men jeg håber, at følelserne går væk, så jeg kan leve livet mere i ro, siger Jens Siegsted.
Og det er et håb, Isak Josenius deler.
- Det er vigtigt at tale om vores følelser og sorg, så kroppen kan blive rask. Hvis vi gemmer vores følelser, kan kroppen blive syg, så det er meget vigtigt, at myndighederne tager ansvar, siger han.
3,5 millioner kroner i overskud
Ser man på tallene for, hvor meget der er brugt på initiativerne, vidner det også om, at der ikke har været den store aktivitet.
Ifølge Departementet for Børn, Unge og Familier er der brugt godt 1,2 millioner kroner på indsatserne. Dermed er der 3,5 millioner kroner, der ikke er brugt.
I alt har 53 personer modtaget juridisk vejledning, mens 27 personer har fået psykologhjælp.
KNR har forelagt kritikken for naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Aqqaluaq B. Egede (IA). I et skriftligt svar skriver han:
- Jeg forstår kritikken og tager den til efterretning. Jeg er i kontakt med de juridisk faderløse omkring den proces, der har været.
Også Socialstyrelsen svarer på kritikken i et skriftligt svar:
- Alle henvendelser, som falder inden for målgruppen og har fået udfyldt et ”startsskema” af vores telefonrådgivere, er blevet visiteret til jurist. I den forbindelse har juristen spurgt, om de ønsker psykologisk behandling. Hvis dette ikke har været ønsket, er de ikke blevet henvist til psykologisk behandling og har derfor været anset som afsluttet.
Vi har også forelagt kritikken for den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som ikke vil stille op til interview.
