Jens-Frederik Nielsen åbner op om året, der gik - og et muligt møde med Trump
Fredag den 19. december stormer Jens-Frederik Nielsen (D) ind på sit kontor og direkte hen til stumtjeneren.
Han er iført en hvid anorak, da han lige har indspillet sin nytårstale i Hans Egedes Hus, og nu skynder han sig at skifte tøj.
Når bæltet er spændt, sætter formanden for naalakkersuisut sig i de sorte lædersofaer. Rundt om hænger julestjernerne, og på sofabordet ligger kuverter og julekort.
- Jeg har lige fået et fra min ven Petteri Orpo fra Finland. Vi sidder ved siden af hinanden på nogle af de internationale møder. Der er også et fra Storbritanniens Keir Starmer, siger Jens-Frederik Nielsen.
Lillejuleaften 2024 kastede Donald Trump sig over tasterne og gentog sit ønske om at overtage landet.
Tre måneder senere - i marts 2025 - trådte Jens-Frederik Nielsen til som ny formand for naalakkersuisut.
- Det er meget svært at sammenligne den hverdag og de begivenheder, man har været igennem i 2025, med noget som helst før det, fortæller han.
- Det er som om, vi ikke har siddet stille. Lige fra rammeaftaler til undskyldninger til EU til Trump Jr. Der har simpelthen været så mange ting.
Politiken afslørede i november, at USA i april forsøgte at få et møde med den nye formand uden om Danmark. Et møde han afviste.
Siden har han fra computeren på hjørnekontoret skullet tage stilling til et utal af andre besøg, rejser, militære investeringer og opkald fra regeringsledere verden over.
- Jeg har mødt utrolig mange ledere fra andre lande, og har fået en god relation til langt hovedparten af dem. Macron er et godt eksempel.
- Jeg tror, at det er vigtigt, at man får skabt relationer. Lige nu rigtig meget til de europæiske lande, der deler vores værdier, og ønsker os det godt. Men jeg ønsker også en god relation til USA.
Om Jens-Frederik Nielsen vil mødes med Præsident Donald Trump i 2026, kommer vi til.
Først skal vi lige tilbage til den aften, hvor Jens-Frederik Nielsens liv med ét ændrede sig.
Valgaftenen
Foran en blå container ved indgangen til Godthåbhallen spillede Demokraatits valgsang og konkurrerede med de andre partiers højtalere.
Selvom sejren langt fra var hjemme på det tidspunkt, mærkede Jens-Frederik Nielsen, at noget var under opsejling.
- Jeg kunne mærke, at der skete sgu noget. Der var mange flere mennesker, der kom hen til os, end der plejer.
Efter et kort pitstop derhjemme, tog han videre til valgfesten på Killut, hvor han bød gæsterne velkommen.
For enden af langbordene kastede en projekters lys KNR's valgdækning op på et lærred med en forbindelse, der var en smule forsinket.
Kort før klokken 03.00 blev det klart for journalisterne bagerst i lokalet, at Demokraatit løb med valgsejren. Derefter omringede de den intetanende Jens-Frederik Nielsen med kameraerne klar.
Selv havde han godt på fornemmelsen, at noget stort var på vej.
- Da jeg så tallene fra Kitsissuarsuit, holdt jeg op med at drikke vin. Vi havde fået otte stemmer. Det er fuldstændig uhørt.
Da tallene fra Ilulissat blev udråbt eksploderede festens gæster i jubel, og kort efter lød et endnu større udbrud, da tallene fra Nuuk blev offentliggjort.
- Det var sku vildt. Nivi Olsen stod og blev interviewet. Tallene var ikke kommet på vores skærm endnu, men journalisterne havde dem.
Nu skulle den tidligere sportsmand ikke længere bare være formand for Demokraatit, men for hele naalakkersuisut.
- Mine tanker begyndte at køre på forhandlingerne. Hvad fanden er det nu, den her proces den er? Nå ja, så skal jeg være forhandlingsleder og indkalde partierne.
Kort efter klokken tre lukkede festen, og Jens-Frederik Nielsen gav sit sidste interview. Allerede klokken ni sad han i bestyrelsesmøde med Demokraatit.
- Jeg fik meget lidt søvn, men jeg var stadigvæk sådan frisk, og følte mig næsten veludhvilet, fordi der stod sådan en stor opgave foran mig.
Jens-Frederik Nielsen vil ikke udtale sig om, hvordan koalitionsforhandlingerne gik; men de blev hurtigt afbrudt da en massiv demonstration imod USA formede sig.
Nu skulle han første gang adressere befolkningen som landets kommende leder.
Demonstration mod USA
Dagen er 15. marts. Ud fra nærmest alle bygninger spadserede mennesker ud på Nuuks gader med Erfalasorput i hånden.
Tusinder samledes på pladsen for Nota Bene, hvor Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede (IA) skulle holde tale.
- Den dag kommer jeg ikke til at glemme. Det var som om, man var en del af noget større.
- Det var som om, alle deltog og viste et sammenhold, der var behov for; uagtet hvilke forudsætninger man havde i sin hverdag og sit liv, ung som gammel, kvinder og mænd.
- Demonstrationen kom på et rigtig, rigtig godt tidspunkt, fordi den kom lige i kølvandet på nogle nye udtalelser fra Det Hvide Hus, som var ekstremt disrespektfulde.
Dagen blev også symbolsk for den nye politiske retning.
Efter Múte B. Egedes tale lød et råb af begejstring fra folkemængden, så man ikke troede, det kunne blive højere.
Men folkemængden kvitterede med endnu større applaus efter den vordende formands tale.
Alt sammen mens Naleraq stod ude i kanten af folkemængden i retning af Katuaq.
Og da befolkningen marcherede mod det amerikanske konsulat, gik Naleraq-politikerne den anden vej.
Selv lagde den kommende formand for naalakkersuisut ikke mærke til så meget.
- Jeg lagde ikke mærke til noget med nogen applaus. Men det har været meget overvældende, og det er det også den dag i dag.
Trods de mange meldinger fra USA, har der været så godt som ingen handling bag ordene.
Men det kan måske ændre sig i det kommende år.
Venner i øst - og i vest?
Mødet mellem Jens-Frederik Nielsen og USA uden om Danmark blev aldrig til noget tilbage i april.
Dog er han ikke afvisende over for at mødes med den amerikanske præsident i 2026.
Men kan man forestille sig, at du mødes i Det Hvide Hus, eller her i Nuuk, med præsident Donald Trump?
- Det kunne man sikkert. Man kan jo forestille sig, at jeg mødes med alle mulige.
Er det noget, du ville sige ja til, hvis det bud kom?
Inden Jens-Frederik Nielsen svarer, sætter han sig op og retter på sin blazer; fuldt bevidst om betydningen af det kommende svar:
- Man siger jo ikke nej til en mødeforespørgsel fra den amerikanske præsident. Så det ville være mærkeligt, hvis jeg gjorde det. Så ja, jeg er klar til at mødes med dem, der vil mødes.
- Men det skal selvfølgelig være med gensidig respekt. I sidste ende har vi en stærk alliance og har haft et samarbejde gennem otte årtier.
Nuuk har da også haft besøg af forskellige amerikanere: Lige fra forretningsmanden Tom Dans, der blandt andet skabte røre ved at være involveret i årets Qimussersua og besøget af vicepræsidenten, til amerikanske rigmænd og Alaskas senator Lisa Murkowski.
Først i december fik Grønland besøg af en udsending fra Trump-administrationen, da den nyindsatte ambassadør Kenneth Howery ankom.
Hvordan har det været at møde ambassadøren?
- Jeg husker det som et godt møde. Det var vigtigt for mig at få fortalt tingene, som de er. Det var vigtigt for mig at fortælle, hvor mit land står.
- Men det var også vigtigt for mig at fortælle, at jeg ønsker et godt samarbejde med USA og håber, at han vil bidrage til det. Selvfølgelig på grundlag af gensidig respekt samt respekt for internationale lovgivninger.
I dag samarbejder Grønland netop med USA, når det kommer til forsvarspolitikken og har gjort det siden forsvarsaftalen i 1951.
Alligevel har et af Donald Trumps argumenter for at overtage Grønland, som han gentog så sent som 22. december i år, været, at Danmark ikke har investeret tilstrækkeligt i forsvaret af Grønland.
Det til trods for, at USA i årtier gennem Nato ikke har ment, at der skulle investeres militært i Grønland.
Allerede en måned efter koalitionen blev samlet, kunne den grønlandske befolkning mærke en drastisk ændret militær tilstedeværelse.
Militær i Grønland
12. juni fløj lavthængende franske EH-101 helikoptere over Nuuk; senere også over Sisimiut og Ilulissat.
Tre dage senere ankom 100 danske soldater til træning i Kangerlussuaq. Senere kom både franske, tyske og skandinaviske tropper i forbindelse med Nato-øvelsen Arctic Light; dog ingen fra USA.
Der lød hurtigt en undring blandt befolkningen over den pludselige, nye militære virkelighed.
Spørgsmålet lød: hvorfor hørte man ikke befolkningen ved at inddrage emnet som en del af valgkampen?
Samtidig kritiserede både politikere fra Naleraq, Demokraatit og Inuit Ataqatigiit, at naalakkersuisut ikke tilstrækkeligt inddrog udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.
Hvordan har det været at navigere i alt det her og lave en så stor ændring i måden, Grønland ser forsvarskulturen på?
- Vi står i en tid, hvor der kommer til at ske forandring. Det har vi fra naalakkersuisut sagt fra starten af og været meget transparente med, siger Jens-Frederik Nielsen.
- Vi er i en foranderlig verden, hvor man bliver nødt til at tage mere ansvar, selvom vi ikke er en militær stat.
Formanden for naalakkersuisut tilføjer:
- Man kan lige så godt sige det med det samme: Sådan som verden udvikler sig, så kommer der nok mere.
- Men det vigtigste for os, det er, at det er noget, vores borgere og vores befolkninger kan være i. Der har vi en stor opgave. I forhold til forsvarsinvesteringer, skal de komme dagligdagen og borgerne i Grønland til gavn.
Skulle I have været bedre til at tale om Forsvaret under valgkampen?
- Det var i hvert fald et meget, meget, meget lille fokus under valgkampen. Og ja, man kan altid være bedre på kommunikationen. Det vil man altid kunne sige, lige gyldig hvor god man er.
- Men inddragelsen af befolkningen, den er alfa omega; særligt når vi snakker om forsvars- og sikkerhedspolitik, fordi det er nyt.
Naleraq har blandt andet kritiseret, at der bygges en ny kaj i Nuuk til Arktisk Kommandos skibe. Her medgiver Jens-Frederik Nielsen, at naalakkersuisut altid arbejder for, at militære installationer skal væk fra byerne.
- Men det kan ikke altid lykkes. Det er klart, at vi har en opgave i at få forklaret og varslet befolkningen, når sådan nogle ting skal ske.
Herfra glider samtalen væk fra de tunge spørgsmål om militær tilstedeværelse. For nu, hvor året er gået på hæld, venter et nyt.
Hvad bringer det nye år
Tilbage i lædersofaen på formandskontoret flyver tankerne hen til 2026, og hvad Jens-Frederik Nielsen håber at se tilbage på, når han skal skrive sin næste nytårstale.
- Jeg håber, at jeg kommer til at se tilbage på et år, hvor vi har fået lavet nogle reformer, der kan se ind i nogle af de strukturelle udfordringer vi har.
- Og hvor vi har en befolkning, der både åndeligt, menneskeligt, men også økonomisk har lidt bedre vilkår, end de har i dag, og hvor vi har færre børn, der bliver anbragt uden for hjemmet.
I løbet af 2025 har naalakkersuisut indgået en række aftaler om investeringer i Grønland. Investeringer, som Jens-Frederik Nielsen håber, vil begynde at slå igennem i 2026.
- Jeg håber på, at det vil være med til at skabe rammerne for, at erhvervslivet kan udvikle sig yderligere og skabe nye og spirende erhverv rundt omkring.
Det er ikke givet, at naalakkersuisut kan indgå endnu flere investeringsaftaler med den danske regering.
For én ting er sikkert, der skal være valg til Folketinget senest 31. oktober.
Og som folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz (IA) tidligere har fortalt til KNR, så frygter hun, at valget kan få konsekvenser for den lydhørhed, Grønland har opnået over for Danmark.
Samme tanker har Jens-Frederik Nielsen.
- Lige nu har vi et samarbejde med den danske regering, hvor man har taget nogle skridt i den rigtige retning. Om det kommer til at ændre sig efter et folketingsvalg, det kunne godt være interessant.
Dog oplever han en stor opbakning til Grønland på tværs af de politiske fløje i Danmark, de gange han har været på visit.
- Vi håber på et produktivt samarbejde, hvor man har mod på at tage de samme indrømmelser, som den nuværende regering så flot har gjort.
Da KNR mødte Jens-Frederik Nielsen til sit første interview tilbage i maj var det særligt uligheden i levestandarden mellem Danmark og Grønland, han fokuserede på.
Dét problem håber han fortsat, at en kommende dansk regering vil samarbejde om at forbedre.
- Der er ikke ligeværd i rigsfællesskabet. Levevilkårene er dybt forskellige mellem Danmark og Grønland, og der har vi alle sammen ansvar for, at det skal være lige.
- Det regner jeg og tror og håber på.
