Det blev en vaskeægte gamechanger, da Demokraatit løb med sejren til Inatsisartutvalget.

Det er nemlig første gang i historien, at et blåt parti nu sidder for bordenden. Dermed gør de op med den årelang tradition for, at landets største parti enten hedder Inuit Ataqatigiit (IA) eller Siumut.

Og det er et helt klart signal om, at befolkningen ønsker nye tider. Sådan lyder det fra Maria Ackrén, der er professor i Politologi ved Instituttet for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik.

- Det var et protestvalg. Folk er trætte af IA og Siumuts politik, og nu vil man se forandring i grønlandsk politik, siger hun.

Med 30 procenterne af stemmerne og 10 mandater i Inatsisartut er det Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, der i de her dage fører forhandlingerne om et nyt naalakkersuisut.

Samtidig blev Jens-Frederik Nielsen også valgets store vinder med 4.850 personlige stemmer. Det er godt 10 gange så meget som hans stemmetal til Inatsisartutvalget for fire år siden.

En stærk social- og sundhedspolitik

Ifølge Maria Ackrén skal forklaringen findes i, at partiet særligt har fokus på de ting, der fylder i hverdagen. De er gået til valg med løfte om et bedre sundhedsvæsen, en styrket folkeskole og en slankere offentlig sektor.

Og så har partiet ikke mindst fisket stemmer på kysten med en skarp kritik af den udskældte fiskerilov, der blev vedtaget sidste år, vurderer hun.

Også Mira Kleist, der er tidligere diplomat for naalakkersuisut, vurderer, at valget er et klart signal om, at befolkningen ønsker forandring.

- IA og Siumut har lavet nogle reformer på både turisme- og fiskeriområdet, som har været en omvæltning, og som nogle måske ikke har været klar til og ønsket.

- Samtidig har vi oplevet et nybrud i rigsfællesskabet og stor opmærksomhed fra USA. Og så tror jeg, at der er en tendens i samfundet, hvor man ønsker, at der skal ske noget nyt, og vi skal gøre op med nogle af de udfordringer vi har i samfundet, siger Mira Kleist, der i dag arbejder for konsulentfirmaet Kaya Partners.

Hvad er det for nogle samfundsudfordringer, som Demokraatit ønsker at gøre op med?

- Jeg tror, at det har været ret tiltagende med deres stærke sociale- og sundhedspolitiske profil især i medfør af Anna Wangenheim (næstformand, red.). Og der er mange, der har været tiltalt af de fokusområder, der har været der, siger hun.

Samtidig fremhæver både Mira Kleist og Maria Ackrén, at partiet har godt fat i de unge vælgere. Jens-Frederik Nielsen er med sine 33 år landets yngste partileder – og kan vippe Múte B. Egede af pinden som den hidtil yngste regeringsleder.

- Demokraatit har mange unge kandidater, og jeg tror, at det appellerer til mange unge vælgere, siger Maria Ackrén.

Partiet, der blev stiftet i 2002, er nemlig ungt sammenlignet med landets andre partier. Og så er der flere unge, populære profiler i partiet.

- Folk ønsker et nybrud, det er tydeligt. Og det tror jeg også, at de får, siger Mira Kleist.

Todelt befolkning

Også selvstændighed har været et af de store emner i den politiske arena. En mærkesag for Naleraq, der blev valgets anden store vinder.

Hvor Naleraq vil sætte tempo på selvstændighedsprocessen, ønsker Demokraatit at tage rolige skridt på vejen.

- Det viser, at befolkningen er splittet i det her selvstændighedsspørgsmål. Nogle synes, at det skal gå lidt hurtigere, mens andre mener, at man skal bygge langsomt ud, så man er klar til at overtage flere områder, siger Maria Ackrén.

Og netop selvstændighedsspørgsmålet fik også i høj grad verdens presse til at rette linsen mod Grønland.

Med den amerikanske præsident, Donald Trump, i kulissen, der flere gange har ytret ønske om at gøre Grønland amerikansk, bliver en af de helt store opgaver for det nye naalakkersuisut at lægge en klar linje på det udenrigspolitiske område, vurderer Mira Kleist.

- Det har de nok brug for at gøre forholdsvis hurtigt, for vi kan nok forvente, at der kommer endnu flere tiltag fra USA, vi skal forholde os til, siger hun.

Torsdag oplyste fungerende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), at han har indkaldt partilederne for at tage stilling til Trumps seneste udmelding om, at han ønsker kontrol over Grønland. Den amerikanske præsident gentog ønsket torsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus.