Mens den danske regering og naalakkersuisut er enige om, at de mørke kapitler i historien mellem Grønland og Danmark skal frem i lyset, og blikket rettes mod forsoning, venter der snart et retsopgør mellem 26 grønlændere og den danske stat.

Den 18. november begynder retssagen ved Østre Landsret i Danmark. Retssagen er sat til at vare tre dage.

Retssagen var tidligere sat til at begynde i slutningen af oktober.

Klaus Frederiksen er en af dem, der rejser til Danmark for at afgive forklaring. Han er lige nu ved at forberede sin afrejse fra Kangerlussuaq, hvor han bor.

Sammen med resten af gruppen har han ventet i mere end tre år på, at sagen skulle begynde.

- Jeg håber, at staten inden retsmødet for alvor indser, hvad den har udsat os for, og indrømmer den forskelsbehandling og diskrimination, der er sket alene på baggrund af, at vi bor her i Grønland, siger han.

Klaus Frederiksen er en af de juridisk faderløse, der har stævnet den danske stat. Billedet er fra et tidligere interview optaget i Nuuk. Foto © : KNR

Gruppen stævnede staten i februar 2023, efter at staten havde afvist deres krav om en individuel godtgørelse på 125.000 kroner for brud på menneskerettigheder.

Konfliktoptrappende

At være juridisk faderløs betyder, at der ikke er registreret eller anerkendt en far i lovens forstand. I Grønland var der ikke faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab før 1974, hvor loven blev ændret i hele landet.

Det betød, at børnene ikke havde krav på at vide, hvem deres far var, og heller ikke havde arveret efter ham.

Sagen om de juridisk faderløse er langt fra ny. Den har flere gange været oppe at vende i den grønlandske offentlighed.

Da statsminister Mette Frederiksen sidste år undskyldte til kvinderne fra spiralskandalen, omfattede undskyldningen også “andre svigt, som Danmark har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i kongeriget”.

Det fik advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater, der repræsenterer de juridisk faderløse, til at håbe, at parterne ville finde en løsning, inden sagen nåede retten.

Men det er ikke sket. Ifølge advokaten afviser ministeriet, at der er nogle ændringer i forhold til at føre sagen ved retten.

- Det betyder, at der kommer en retssag, hvor den danske stat skal stå i Landsretten og sige, at Danmark ikke har krænket menneskerettighederne, og at de ikke skylder de juridisk faderløse nogle penge.

- Det trapper konflikten op, og så kommer man selvfølgelig længere væk fra forsoning, siger Mads Pramming.

Mads Pramming i Nuuk i forbindelse med statsministerens undskyldning til kvinderne i spiralsagen. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han repræsenterede også de 143 kvinder fra spiralskandalen, der stævnede den danske stat. 

Her har regeringen valgt at imødekomme kvindernes krav om en godtgørelse på 300.000 kroner hver. Det gælder alle grønlandske kvinder, der ufrivilligt fik spiral eller Depo-Provera.

Men for de juridisk faderløse er der fortsat ingen aftale i sigte.

- Lige nu er der intet, der tyder på, at der er en løsning på vej, fortsætter Mads Pramming.

En del af den historiske udredning

De juridisk faderløse er også nævnt i det danske regeringsgrundlag sammen med grønlandske bortadopterede, som også har stævnet den danske stat.

I grundlaget står der, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til de to grupper på baggrund af en særskilt afrapportering, som skal være klar inden årets udgang.

Sagen om de juridisk faderløse har tidligere været undersøgt. En historisk udredning fra 2011 afdækkede retsstillingen for grønlandske børn født uden for ægteskab. Dengang blev det estimeret, at op mod 8.000 var juridisk faderløse.

Den nye afrapportering er en del af den historiske udredning, som naalakkersuisut og den danske regering for fire år siden blev enige om at igangsætte. Udredningen, der er forankret ved Ilisimatusarfik, har imidlertid været flere år forsinket.

Universitetet oplyser til KNR, at forskningsarbejdet om de juridisk faderløse forventes at begynde ved indgangen til det nye år. 

Det betyder, at forskningsarbejdet efter planen først går i gang, efter at afrapporteringen ifølge grundlaget allerede skal være klar.

Ifølge Mads Pramming er det “mærkeligt”, at de juridisk faderløse har fundet vej ind i regeringsgrundlaget, samtidig med at staten forbereder sig på en retssag.

Man kan finde en løsning, hvis det er en prioritet, mener han.

- Man kan alt muligt, hvis man vil. Man kan lave en aftale med Donald Trump og tage til USA og underskrive på kort tid, hvis det skal være, siger advokaten med henvisning til den aftale, der netop er indgået mellem Grønland, Danmark og USA.

Også Klaus Frederiksen oplever, at regeringen trækker sagen i langdrag. 

Nu er han indstillet på, at det – som situationen ser ud nu – er en dommer, der må afgøre sagen.

- Jeg har det fint med at skulle afsted. Så kan retten høre vores fortællinger med egne ord, siger han.

KNR har rakt ud til Socialminister Monika Rubin for et interview. Ministeren 'har ikke mulighed for at stille op til interview', men har sendt en skriftlig udtalelse til KNR.

- Jeg forstår godt, at de juridisk faderløse har brug for afklaring og anerkendelse. I regeringen prioriterer vi den sag meget højt. Jeg kan forstå, at forskningsledelsen nu har meldt ud, at den afrapportering om gruppen, som skulle have været klar inden udgangen af 2026, ikke kan færdiggøres i år. Det må regeringen selvfølgelig tage bestik af. 

- Det ændrer dog ikke ved, at regeringen snarest muligt vil tage stilling til en officiel undskyldning til de juridisk faderløse, så de kan få den afklaring, de fortjener, lyder det fra ministeren.