Naaja H. Nathanielsen kritiserer den danske regering for at nøle med undskyldninger
Er det værdigt, at grønlændere, der er udsat for svigt fra staten, skal føle sig nødsaget til at stævne staten for at få deres oprejsning?
Sådan lød det fra Naaja H. Nathanielsen (IA) i Folketingssalen onsdag under en udvidet spørgetime med statsministeren. Den første spørgetime efter folketingsvalget.
Til efteråret begynder retssagen mod den danske stat, hvor 26 juridisk faderløse samlet kræver godt 3,2 millioner kroner i erstatning. De stævnede staten tilbage i 2023.
I generationer har børn af ugifte mødre – og ugifte mødre selv – ikke haft lige rettigheder. I Grønland var der ikke faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab før 1974, hvor loven blev ændret i hele landet.
En gruppe på fire adopterede fra Grønland har også stævnet den danske stat for adoptioner på tvivlsomt grundlag.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det en “uværdig behandling”, at den danske regering ikke siger undskyld og giver godtgørelse.
- Vi ved allerede nu nok til, at man politisk kan påtage sig et ansvar, undskylde, give godtgørelse, så vi kan begynde helingsprocessen og komme videre.
- Lige nu synes jeg, at man skubber et problem foran sig i stedet for at adressere det. Og jeg har ikke fundet nogen gode årsager til, at man ikke træffer beslutningen nu og siger undskyld, siger hun efterfølgende i et interview til KNR.
Tiden er inde til en undskyldning
I det danske regeringsgrundlag står der, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til gruppen af adopterede og gruppen af juridisk faderløse.
Det skal ske på baggrund af en særskilt afrapportering om juridisk faderløse og bortadopterede, som skal være klar inden årets udgang.
Det er en del af den historiske udredning, som den danske regering og naalakkersuisut blev enige om at igangsætte i 2022.
Det er ikke første gang, at de historiske omstændigheder omkring de juridisk faderløse bliver afdækket. Tilbage i 2011 afleverede en gruppe forskere en udredning, der blev iværksat efter ønske fra Grønland.
Derfor er der allerede nok viden om sagen, mener Naaja H. Nathanielsen.
- Jeg anerkender fuldt ud det arbejde, der er sat i gang i den historiske udredning. Men det er et stort ansvar at lægge på forskerne, der er i gang med det arbejde, at man skal vente på, at de udarbejder to særskilte rapporter.
- Det er i sidste ende et politisk ansvar, en politisk beslutning, siger hun.
IA-politikeren fremhæver samtidig, at statsministeren valgte at undskylde til kvinderne fra spiralskandalen før en udredning om sagen lå klar.
Det skete i september sidste år ved en ceremoni i Nuuk.
Det bør man også gøre til juridisk faderløse og adopterede, forsætter hun.
- Vi ved nok nu til, at tiden er kommet til en undskyldning og en godtgørelse, og jeg kan ikke se nogen grund til, at det ikke kunne ske i dag eller i morgen, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.
Forudsætning for et godt samarbejde
Statsminister Mette Frederiksen fremhævede netop arbejdet med den historiske udredning som svar på Naaja H. Nathanielsens spørgsmål.
Hun har personligt kastet sig ind i at få belyst de mørke kapitler i historien mellem Grønland og Danmark, sagde hun i folketingssalen.
- Det er helt nødvendigt, at vi tør gøre det, og at vi gør det med åbne øjne, for at vi kan have et godt samarbejde i dag. Vi skylder det som nation, men jeg tror også, at det er forudsætningen for, at vi kan have et godt samarbejde og en god relation i dag, fortsatte Mette Frederiksen.
I marts 2024 stævnede 143 af kvinderne i spiralskandalen staten for brud på menneskerettigheder.
I forbindelse med undskyldningen til kvinderne fra spiralsagen i september sidste år udtalte Mette Frederiksen, at den danske regering ønsker at etablere en forsoningsfond.
Forsoningsfonden skal give individuel økonomisk godtgørelse til kvinderne i spiralsagen og “andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere”.
Torsdag blev det lovforslag, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinder fra spiralskandalen, hastefremsat i Folketinget.
I lovforslaget er forsoningsfonden dog ikke nævnt. KNR forsøger at få et interview med Mette Frederiksen om forsoningsfonden. Statsministeriet har dog henvist til socialministeriet.
I et skriftligt svar til KNR udtaler socialministeren, Monica Rubin (Moderaterne):
- De juridisk faderløses og de bortadopteredes historier gør selvfølgelig dybt indtryk på mig. Jeg forstår, at det er rigtig svære situationer, som har skabt stor usikkerhed. Derfor forstår jeg også behovet for en afklaring, anerkendelse og stillingtagen fra regeringens side. Regeringen vil netop derfor tage stilling til en officiel undskyldning til de juridisk faderløse og bortadopterede.
Ifølge den danske sundhedsminister Ida Auken kan de første godtgørelser i spiralsagen falde i efteråret.
